Andfind Eriksen

Notater:

FÖD. 1626 

Är nämnd i Manntall 1665, 
"Wogge fierding, Festwogen, Weerimend, Anphin Erichßönn, 39". 

Är nämnd i Amtsregnskaerna för år 1676, "Anfind" och nästa år 1677
nämns "Christopher Andphindsen" under rubriken "Wergemend" i
Festvog. 

DÖD. 1677 i Gimsøy sogn. (Skifte 22/5 1677) 
I skifte efter Sl. Anfind Erichsen, og hans Sl. quinde Magrete
Christophersdater, nämns eneste barn Christopher Anfindsen som kun
er 16 aar. 



Skifteprotokoll HF1981 1673-94 p.83b

Familie/Ektefelle/partner: Margrethe Kristophersdatter. Margrethe (datter av Kristopher Mogensen) ble født 1630 , Festvåg, Vågan, Nordland; døde 1677, Festvåg, Vågan, Nordland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

FÖD. 1657 (44 år enl mt.1701)
(Är inte nämnd i mt.1666)

"A° 1694 den 10 maÿ: er holden almindelig Waarting med Gimbsóe og
Walberg fieringers almúe,
Christopher Anfindsen lod oplese sin Bóxselsedell paa 2 pds 21
mks fisches leie údj Súbstad, af Christopher Ollsón Sórland údj
ordinarie stiil d: 22 febr: 1693: vdgifven".
Justitsprotokoll film PF990 Lofoten 1693-99 p.21a

"A° 1697 dj Novembd blef almindelige höst ting holdet údj
Storwaagen, af Kongl. foúget Sr Niels Hanssón Opdall og blef
Retten betiendt af Sorrenschrifverre Christian Albrecht Fris og
Effterschrefne LaúgRettesMend..
Christopher Anfindsen Súbstad hafr. ladet Indstefne Hinderig
Johanß Lange, for húis ære schælderrj som hand Imod hanß börren
schal hafvr öfvt Nú siste fi/erin/g údj Bergen, Profer ere diße
Peder Pederß Lóbstad, og Simmen Pederß schÿdtzschafver.
(s.78b) Stefnings Mendene war Hanß Pederß Brand og Manß Ollß
Cabellwaag, bevidnede at dee hafde laúflig forkÿnd ham stefningen
til dette ting, Hinderrig Johanß mötte forretten, kúnde iche
nechte at hand jo war laúflig stefnet Paa Christopher Anfinssens
weÿe, mötte j Retten Jenß Christensen Swolwier.
Anders Hanß Hof kom frem kom frem forretten og want Effter
laúfen, wed æd og oprachte finger som fölger, den tid hand kom nú
afwigte Sirste fi/erin/g j Bergen údj Hanß Pÿck sidt haúß, fanttes
hand for sig der Hinderig Johanß Lange og Dancheret Gierding, hade
de roget at talle med húer edaa hörtte hand at Hinderig sagde til
kiöbManden Danchert Gierding, dú betroer store Christopher j
Norland godz, og det lidet ieg Erschÿldig det Krefver dú mig saa
sterch der til kiöbManden swarde det ieg betroer den mand er ieg
med ham noch wel for Nöet tj hand sender mig noget igen, f...ß
hand er iche saadandt en mand som dú Est, Ifg: hand er iche
saadant en bedrager som derest, En tüef kand mand bewarre sinn
Nögeller for menß iche for en bedrager, der til swarde Hiendrig j
kand schafve hand godz at bage kafringer af, saa stell hanß sönner
smör saa meget die kan Ede til kafringer - der paa schiött
kiöbManden Anders Hanßen Hof til profs som Christopher Anfinsens
neste naabore, wider wiste hand inttet.
iligeMade fremkom Peder Peder Löpstad, want wed æd og oprachte
fingere
(s.79a) og widnede lige j allmader som den forrige ord fraa ord,
allene at hand sagede at Hindrig Lange Nefvende hanß stef sönner
med der j og inttet war ham mere der af bewost.
Simmen Pederß schÿdschafver waritt iliga maade Effter laúfl wed
æd og oprachte finger ord lÿdende lige j alle Mader som dee tvende
förste prof hafde wiednet, og war ham Ellers inttet bewost, úden
det hand hörte og kiöbmanden schiött ham til prof med dee twende
anderre. Wider frem lagde Jens Christensen Swoolweir KiöbMandens
beref i retten Daatteret Bergen dj 20 Aúgústÿ 1697. Christopher
Anfindsen til schrefve, at bemelte Hinderig Jahanß hafver scheld
hanß börre for smör tÿfve, og der paa schÿott ofven betr prof til
widensbÿrd.
húor til Hinderrig Johanß Lange swarde og begierde opsettelse údj
sagen til Neste ting Ettersom hand iche hafver sinne profver
instefvnet, som hand beraber sig paa, Nemlig Hanß Hanß Klepstad og
lenßManden Dinnis Ollß.
Jens Christen Swoollweir begierre paa Christopher Anfindsen
weige, at som Hinderrig Johanß hafver beröfvet Christopher
Anfindsens börre derres ærre paa fremmede steder, og scheldt dem
for tÿfver, daa formenes hand at hand det bewißer Eller blifve den
samme.
Menß som Hienderrig Johanß beraber sig at hand iche hafr sin Prof
til stede, beroer med dene saag til neste ting Der daa lide
Domme".
Justitsprotokoll film PF990 Lofoten 1693-99 p.78a-79a

"A° 1698 dj 3 Maÿ blef holdet almindelig warting údj Storwaagen
med Wage fierings almúe,
Christopher Anfindsen Hof ladet indstefne Hinderig Johanßen Lange
Capelwog at bewiße hanß ærreschæilderj paa hanß börren, som
widerre er her i Ting protocollen at see fol 78 om hösten,
Hienderig Hanß Lange mötte forretten og wedgich at hand war loúfl.
Stefnet.
(s.82b) Christopher Andfindsen belef tilspúrt om hand wilde hafve,
Sagen prossederet, der til hand swarede, at hand formellemt gott
folchet forbön hafve ladet Sagen falde, med saa shiæld Hienrich
Johansen Lange wilde forretten Erklere ham og hanß börren.
Daa forretten gaf Hienderig Johanß Saadand Erklerring údj
forbemte Ærörige Sag, at hand iche wiste andet med det som ærligt
war, og húad hand hafde sagt ú=sandferdigt úden Rett og föÿe at
werre, belofendes herdags aldrig at lade sig finde med saadand
schielderj imod forom Rörste Christophers bören ham self Eller
hústrúe inogen maader saa frembt denesag iche schal staae ham
aaben for, og som aldeleß úforligt, der forúden belofver Hinderig
Johanß at betalle omwentte omKosting, Effter deres forlig tre Rdr
nú til ledings berg tings úden nogen widere prosses saa fremt hand
iche nam og wordering wil lide i sin böe. húor paa Hinderiig
Johanß Lange gaf sin wederpart hande og tachet ham".
Justitsprotokoll film PF990 Lofoten 1693-99 p.82a-82b

Är nämnd i mt.1701, "Gimsöe, Súbstad, Leilending dog Eier Self
3die part i Gaarden, Christopher Anfindßen, 44".

Manntall 1701 Substad 44 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000638677

DÖD. före 1723
I Matrikkel för år 1723 finns bara "Encken" nämnd i "Súbstad",
förutom Lars Hansen.

Christopher giftet seg med N.N 1689, Vågan, Nordland. N.N døde, Saupstad, Gimsøy, Nordland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Lensmann

Notater:

Manntall 1701 Substad 12 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000638678

1701 Manntallet Erich er 12 år sønn på Saupstad, Gimsøy
1708 bygselseddel på 1 pd i Neder dal gitt av Baltzer Biørnsen dat Moskenes 22/12
1710 "Erich Christophers. Dal Er indstefnet for fortilig samleye med sin quinde bøder eftter louv= 3 rd 2 ort 4 s ved tinget 10/5 1710 "
ca 1710 Erick og Karen gifter seg, En kjenner til barna Peder og Christopher
1712 Krigsstyren Leilendingene på Nedredal Erich Christophersen betaler 1/3 dagslønn 1 rdlr 1 mark og 9 2/3 skilling, Svigerfaren Peder Mogenss.betaler 1 dagslønn 3 rdlr 4 mark 13 skilling
1720 Lejlending på Nederdal i Valberg Fjæring, Erik Christoferß: betaler 2 rdlr i krigsstyren
1735 Matrikkelen Peder Monsen bruker 2 pd. og Erich Christophersen bruker 1 pd. på Nedredal
1736 Erik er nevnt i skiftet etter sin svigermor Berethe Povelsdatter
1743 Erich Christophersen bygsler hele Nedredal 1 våg.
1749 Erich dør kirkeboken mangler .Enken etter han er ført i matrikkelen 1750. Deretter tok sønnen Christopher Ericsen over bruket

Familie/Ektefelle/partner: Karen Pedersdatter. Karen (datter av Peder Mogensen og Berethe Povelsdatter) ble født 1690 , Nedre Dal, Valberg, Nordland; døde 1764, Hol, Vestvågøy, Nordland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Lensmann og Bonde

Notater:

Peder Eriksen overtar Ure en gang mellom1735 og 1740. I Innrulleringsmantall 1769 for Buksnes og Hol er han 56år. I 1774 bygges der kvern på Bunes og Ure. Nå, den kunne jo ha vært der før, men dette år nevnes den for første gang. Peder Eriksen må betale 6 skilling årlig for å ha denne kvernen. Men det har han nok råd til, lensmann og stor gårdbruker som han er, og dessuten eier av det store fiskevær Ure. I 1777 er kvernen på Bunes ikke mere i bruk, heter det i et regnskap dette år. 1780 bruker han 1 våg 1 pund 12 mark.

Är nämnd i boken Borge Valberg bind 4 s.224, boken Hol s.328

18. Juni 1737 overtar Peder Erichsen Lochert bygsel på Sophie Hansdatter Jentoft sin del av Ure 1 1/2 våg, som var hennes odelsgård, Sophie er enke etter Hans Sørensen og tante til hans kone Margrete
1737 Peder Eriksen Lochert selger sin del i gården Haug i Buksnes. landskyld 2 pd fisk til svogeren Christen Hartvigsen Det var et makeskifte, altså et bytte av eiendom for senere skriver han :
...Efter saadan foreening og mage Skiftte, kiender Jeg Peder Erichsen og mine Arfvinger aldeelis ingen meere deel og Lod at hafve udj bemt. een Vog 2 pd. fisches Landschyld i Gaarden Houg, men samme at være og blifue min kiere Svogers Monsr. Christen Hartvigsen og hans arfvinger til ugienkaldelig Eiendom i alle maader..
1745 Jordboken viser at Peder Eriksen bare overtok bygsel, Sophie Jentoft og Mogens Hartvigsen er fremdeles eiere.
ca 1746 Peder Erichsen blir lensmann i Buksnes og Hol etter Christen Sørensen som bodde på Sund
1762 Ekstraskatten Peder Eriksen og hustru og barna Per, Hans, Iver, Berite og Margrete bor på Ure Hans mor Karen Pedersdatter bor hos sønnen, Liva Hansdatter er hennes tjenestejente De har to tjenestejenter Maren Olsen og Lisbeth Amundsdatter. Husmennene Elias Arentsen, Svend Sørensen og Amund Arentsen og deres hustruer er oppført på gården. Deres sønn Erik og hustru er ført opp i eget hushold. Tilsammen bor det 18 personer på Ure. Peder bruker 2 våger 1 pund 12 mark, mens Erich bruker 1 pund 12 mark i 1762.
1764/1768 Ekstraskatten viser og at familien bor på Bunes med Uhre
1769 Innrulleringsmantall Peer Eriksen Opsider Bunæs med Ure Gift 56 år.
1770 Peder Eriksen bruker 1 våg 1 pund 12 mark, og sønnene Erik og Nils bruker 2 pund 6 mark hver. Det er 2 husmenn er Rasmus Joensen og Elias Arntsen på gården
1774 Det blir bygd en kvern på Bunes og Ure. Peder Eriksen må betale 6 skilling årlig for å ha denne kvernen. I 1777 er ikke kvernen i bruk lenger
1775 Peder betaler 24 skilling, Erik 24 skilling og Niels 48 skilling i frivillig gave, Gården er proprietærgods med bygsel.
1776 Peder blir enkemann.
1780 Peder og sønnene Erik og Nils er fremdeles brukere på Bunes og Ure
1784 Peder Eriksen dør ca 68 år gammel. Det er ikke oppført i kirkeboka, Finner heller ikke skifte etter han.

Familie/Ektefelle/partner: Margrethe Hartvigsdatter. Margrethe (datter av Hartvig Hartviksen og Berthe Margareta Jentoft) ble født 1716 , Myklebostad, Steigen, Nordland; ble døpt 18 Okt 1716 , Steigen, Nordland; døde 1776, Stamsund, Vestvågøy, Nordland; ble begravet 28 Des 1776, Buksnes, Nordland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]