Jon Munk

Notater:

Munk. †
Bjelke og Vinranke.

Af navnet Munk har der levet en række forskellige slægter i Danmark, men mest bekendt og udbredt var de 3, som førte henholdsvis 3 roser, en Guld-Bjelke i rødt felt og på hjelmen 2 vesselhorn med samme mærke, - altså ganske som slægten Kirts våben, jvf. D. A. A' XVI - og endelig en med en Vinranke belagt Sølv-Bjelke i blåt felt og på hjelmen to jernklædte arme holdende et guldrammet spejl. Den hosstående afbildning af dette sidste våben er en kopi af Generalmajor Laurids Munks våben i ordenskapitlet. De sidste to slægter regnes dog vist med urette for to forskellige slægter — de Bjelke- og de Vinranke-Munk'er — / thi Vinranken er kun et betydningsløst ornament, der for Vinranke-Munk'ernes vedkommende heller ikke altid findes i de ældste sigiller, ligesom også disses hjelmtegn oprindelig var 2 bjelkebelagte vesselhorn. Vinranken forekommer for øvrigt alt i det ældste kendte sigil med Bjelke-våbnet: Høvedsmanden på Reval Saxe Aagesens *1) fra 1259. Om han er stamfader til alle de slægter, der siden førte Bjelken — Bjelke- og Vinranke-Munk’er, Roed og Kirt (Guld-Bjelke i Rødt), Brok (jvf. D. A. A. VI), Lykke (vinranket Sølv-Bjelke i rødt, jfr. D. A. A. XX), Krabbe (Sølv-Bjelke i Rødt), Kande og Sommer (Sølv-Bjelke i Blaat) osv. osv. — er vel tvivlsomt; men det maa dog fremhæves, at alle disse Slægter hører hjemme i Nørrejylland, til dels i de samme Egne, og navnlig er der Grund til at formode, at de Bjelke- og Vinranke-Munk'er og de Lykke’r er af samme stamme, hvorfor en sammenstilling ogsaa her er forsøgt. *2, *3)
Men har Bjelke-Vaabnet sadledes været knyttet til flere forskellige slægtsnavne end Munk, saa har dette Navn omvendt ogsaa været knyttet til en hel Række andre våbenmærker, altså været ført af mange forskellige slægter, som dog måske har haft forbindelse på mødrene side. Dette var i al fald tilfældet med den bekendte, i det 17. årh. uddøde slægt Munk, der førte 3 Roser; den var en linje af slægten Lange, som i det 15. årh. havde antaget navnet Munk efter sin stammoder, der var af de Bjelke-Munk'er. Til gengæld førte nogle medlemmer af de Bjelke-Munk’er deres mødrene slægtsnavn Due. Mere enestående er det, at Hr. Anders Offesen (Hvide) til Bjørnsholm 1418 gav 2 brødre, Svenning og Mikkel Andersen, dem han havde hjulpet til adelig frihed, sin moders skjold og hjelm med sig, altså de Vinranke-Munk'ers våben. Dette våben førtes af disse brødres afkom, skønt brødrene selv synes at høre til den på Mors bosatte slægt Vinter, hvis våben var en siddende Bjørn. Man fristes til at tro, at disse brødre stammede fra et mindre standsmæssigt ægteskab, som hr. Anders Offesens moder mulig i sin enkestand har indgået.
De Bjelke-Munk'er uddøde i første halvdel af det 16. århundrede, de Vinranke-Munk'er først langt op i det 18.

*1) Tilføjelse i DAA 1911:578:
Hr. Saxe Aagesen paa Reval, var mulig Broder til den Hr. Stigot Agisun, der 1249-50 var Høvedsmand paa Reval, og Fader til Johannes Saxesun, der nævnes 1303 og 1305 var Høvedsmand paa Reval, og til Ago Saxisun, der 1313-21 var Høvedsmand smst. Sidstnævntes Søn Andreas Agesson ejede 1348 Gods i Wierland (Medd. af Prof. Baron Taube i St. Petersberg).

*2) Dette forsøg på sammenstilling afvises til dels af rettelsen i DAA 1906:510:
Hr. Johannes Poulsen, siges 1396 at have været en Søn af Ridderen Poul Mogensen paa Holbækgaard (Rep. Dipl. II. 423). Denne var 1314 paa Viborg Landsting en af Dommerne over de oprørske Herremænd og Bønder (Hf. 373, 367), var 1315 Ridder og Forlover for Kongen ved Forliget i Nyborg (smst. 384), nævnes 1325 som Udsteder af et Vidne paa Viborg Landsthing (Rep. Dipl. I. 230). hvor han 1326 beseglede Kong Valdemars Håndfæstning (G. A. A. 15).

*3) Yderligere forvirring opstår som flg. Af rettelsen i DAA 1915:608:
Hr. Johannes Poulsen, havde 1391 for ca. 36 Aar siden holdt Skifte paa Skam Herredsting med sin Broder Richard Poulsen kaldet Føring om deres fædrene og mødrene Gods og fik da Jersøre og det fynske Gods, medens Richard fik Godset paa Før, to Gaarde i Lindknud og een ved Ribe (Rep. Dipl. II. 365). Samme Richard afstod 1360 alt sit fædrene og mødrene Gods i Danmark til Hr. Eggert Bycere (Smst. II. 65).

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

nævnes 1307 sammen med en Peder Munk i et Vidne af Han Herredting, var 1327 Medudsteder af et Vidne af Vendsysselting om Hr. Johannes Munks ret til Elkjær.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

vel næppe den Poul Jonsen, som 1323 var Medudsteder af et Vidne af Nim Herredsthing.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Hr. Johannes Munk eller Johannes Palnesen, var 1327 Ridder og fik da paa Vendsysselting Vidne, at han aldrig havde bortskødet det Gods i Elkjær (Kjær H.), som han arvede efter sin Hustrus Broder Jon Aagesen, men at det var ham voldelig frataget, indførte 1328 med 3 Andre Andreas Lagesen i Gods i Albæk Sogn i Vendsyssel og beseglede da med en vinrankebelagt Bjelke.

Familie/Ektefelle/partner: Gunner Aagesdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

af Holbækgaard (Rugsø H.), mon den Johannes Poulsen juxta Randrus, hvis Hustru Cecilie 1308 betænkes i Hr. Jakob Blaafods Enkes Testamente, beseglede 1325 et Vidne af Vendsyssel Thing, nævnes atter 1337, var 1344 med Peder Munk den ældre (3 Roser), Peder Munk den yngre (delt Skjold) og (sin Broder) Peder Poulsen Forlover for Kong Valdemar ved Forliget i Sønderborg og besegler da med Bjelke-Vaabnet, var 1350 Ridder og pantsatte da Gods i Rugsø, fik 1353 Laasebrev og 1357 Domsbrev paa Jersøre (Skam H.), hørte til det jydske Oprørsparti, hvorfor hans Gods blev ham sikret ved Vinningaa-Forliget 1353; hans Gods i Holbæk og i Rugsø Herred blev 1408 tildømt Biskop Bo i Aarhus. [1]

Hr. Johannes Poulsen, siges 1396 at have været en Søn af Ridderen Poul Mogensen paa Holbækgaard (Rep. Dipl. II. 423). Denne var 1314 paa Viborg Landsthing en af Dommerne over de oprørske Herremænd og Bønder (Hf. 373, 367), var 1315 Ridder og Forlover for Kongen ved Forliget i Nyborg (smst. 384), nævnes 1325 som Udsteder af et Vidne paa Viborg Landsthing (Rep. Dipl. I. 230). hvor han 1326 beseglede Kong Valdemars Haandfæstning (G. A. A. 15).
hvis dette er rigtigt kan han ikke være søn af den i DAA 1905 angivne Poul Jonsen - eller kan der have været to samtidige Johannes Poulsen?. [2]

Hr. Johannes Poulsen, havde 1391 for ca. 36 Aar siden holdt Skifte paa Skam Herredsthing med sin Broder Richard Poulsen kaldet Føring om deres fædrene og mødrene Gods og fik da Jersøre og det fynske Gods, medens Richard fik Godset paa Før, to Gaarde i Lindknud og een ved Ribe (Rep. Dipl. II. 365). Samme Richard afstod 1360 alt sit fædrene og mødrene Gods i Danmark til Hr. Eggert Bycere (Smst. II. 65). [3]

Familie/Ektefelle/partner: Cecilie. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

af „Keldebec" og Laastrup (Rinds H), nævnes 1340 i Fyn som fortjent af Dalum Kloster, fik 1341 Gods i Gjerrild i Pant af Ofte Andersen (Hvide), fik 1343 Livsbrev paa Nygaard m. m. Gods i Hjelmslev Herred af Em Kloster, mon identisk med Niels Jensen af Ormslev (Ning H.), der 1351 solgte Gods i Tørring, beseglede 1355 til Vitterlighed med Niels Tuesen (Bild), der kalder ham sin „avunculus", var fra 1349 Justitiarius regis og forekommer som saadan i Brevene af Kongens Ketterthing til 11 Aug. 1364, beseglede 1360 sammen med Hr. Palne Jonsen (Munk) Kalundborg-Recessen og fører da endnu Bjelken uden Vinranke.

Familie/Ektefelle/partner: Helene Olufsdatter Saltensee av Tystofte. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Tue Strangesen Bild. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

var 1360 Væbner og i Ribe Forlover for Kongen hos de holstenske Grever, 1365 Ridder og ligeledes Forlover ved Forliget i Kolding, var 1368 Deltager i Forbundet med Hertugen af Meklenborg og de holstenske Grever mod Kong Valdemar og 1369 Forlover hos de holstenske Grever for Peder Iversen Lykke.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]