Adolf I von Holsten

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Greve av Holstein

Notater:

Adolf 1. af Holsten (død 13. november 1131) var greve af Schauenburg (også Schaumburg, i det senere Niedersachsen) omkring 1106-1131. År 1111 indsattes han af den daværende hertug af Sachsen, Lothar af Süpplingenburg som greve af Holsten i Nordelbingen.

Adolf 1. kan være identisk med den Adolf, som 1096 omtales af biskoppen af Minden, men det kan dog også være faderen med samme navn.
Adolf 1. erhvervede Osterburg og byggede borgen Schauenburg på Nesselberg ved Weser, der blev hans stamsæde. Fra 1106 fik han militære og organisatoriske opgaver i Holsten af hertug Lothar af Suplinburg (Lothar af Sachsen), og 1111 blev han ved Lothars hjælp greve af Holsten-Wagrien-Stormarn. Kernen i detta grevskab ved den tyske grænse udgjordes af områderne nord og øst for Hamborg.
Omgivet af ditmarskerne mod vest, danskere mod nord og de hedenske vagriere mod øst befæstede han sit herredømme med klogskab og mådehold. Han stod på god fod med vagrierfyrsten Henrik af Mecklenburg, da efter dennes død Lothar, der nu var blevet kejser, tildelte Knud Lavard kongeværdigheden over vagrerne, ville Knud sætte sig fast på kridtbjerget Alberg (det senere Segeberg), men Adolf fordrev ham derfra.
Adolf fremmede den tyske kolonisation i sine områder og var en trofast støtte til den tyske konge.
Adolf døde ifølge Chronicon Holtzatiæ 1131 den 13. november og blev begravet i Minden.
Adolf giftede sig den 8. februar (ukendt år) med Hildewa. Parret fik to børn:
1. Hartung, døde i slaget ved Kulm i Böhmen den 18. februar 1126
2. Adolf 2. af Holsten (død 1164), greve af Holsten

Familie/Ektefelle/partner: Hildewa. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Greve av Holstein

Notater:

Adolf 2. af Holsten (født 1128; død 6. juli 1164 i nærheden af Demmin) var greve af Schauenburg og Holsten. Han tilhørte Huset Schauenburg og var søn af grev Adolf 1. af Holsten.

Adolf 2. var søn af grev Adolf 1. af Holsten. Han efterfulgte sin far som greve af Schauenburg, Holsten og Stormarn i 1130, dog i begyndelsen under sin mors formynderskab.
Efter kejser Lothar 3.s død i 1137 forlenede den nye konge, Konrad 3., i 1138 Albrecht Bjørn med Hertugdømmet Sachsen. Derved mistede Adolf 2., der var vasal under den tidligere hertug, Henrik den Stolte, grevskaberne Holsten og Stormarn, som Albrecht Bjørn overlod til Heinrich von Badewide. Adolf genvandt først disse grevskaber i 1142, da kong Konrad havde givet hertugdømmet Sachsen til Henrik Løve, Henrik den Stoltes søn, hvorefter Henrik Løve gav de to grevskaber og det vendiske område Wagrien som len til Adolf II. Heinrich af Badewide fik som erstatning det nyoprettede grevskab Ratzeburg i Polabien.
I tiden derefter var Adolf ivrig efter at fremme kristenmissionen i sit landområde, og her blev han støttet af missionæren Vicelin. Ydermere bosatte Adolf nybyggere fra andre dele af sit land samt fra Westfalen og Nederlandene i de slaviske områder, især Wagrien.
I 1143/44 grundlagde han Lübeck, hvor han lod sin første beskyttede borg (en jord- og palissadekonstruktion) opføre. Borgen måtte han afstå til sin lensherre, Henrik Løve, i 1158, efter at have gjort ham utilfreds ved sin indblanding i danske tronstridigheder, dvs. borgerkrigen under Svend, Knud og Valdemar, kulminerende i slaget på Grathe Hede.
I 1159 ledsagede han kejseren, Friedrich Barbarossa til Italien, og i 1164 deltog han i Henrik Løves feldtog mod obotritterne. Her var det, at han faldt i et slag nær ved Demmin. Han blev begravet i Minden.

Adolf 2. blev gift med Mathilda af Käfernburg, der var en datter af grev Sizzo 3. af Käfernburg. De fik kun én søn, den senere Adolf 3. af Holsten, der efterfulgte sin far som greve af Holsten og Wagrien.

Familie/Ektefelle/partner: Mathilda von Käfernburg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Greve av Holstein

Notater:

Adolf 3. af Holsten (1164—1225) var greve af Holsten fra 1164 til 1203, hvor han blev afsat. Han tilhørte Slægten Schauenburg og var søn af grev Adolf 2. af Holsten og Mechthild af Schwarzburg (død 1191/1193).

Adolf III efterfulgte sin fader i 1164 under moderens formyndarskab. Han var hertug Henrik Løves støtte, fulgte denne på et felttog mod ærkebiskoppen af Köln og modtog der for rettigheter i det mellemste Weser-område af Henrik. Dette område skulle blive Grevskabet Schauenburgs territorialbase.
I 1180 svigtede Adolf imidlertid Henrik Løve, blev fordrevet af denne fra Holsten, vendte 1181 tilbage under kejser Frederik Barbarossas fremgangsrige rigskrig og nedkæmpede den hertugelige partigænger greve Konrad af Rhoden. Henrik Løve gik i eksil, og kejser Frederik indsatte en ny hertug, Bernhard 3. af Sachsen, hvis hertugdømme begrænsedes til det østlige Sachsen.
Hertug Bernhard krævede lenshøjhed over grevskaberne Holsten, Ratzeburg, Schwerin, Lüchow og Danneberg, men grev Adolf søgte større autonomi. Da hertug Bernhard ankom til Ertheneburg 1182 for der at lade sig hylde, nægtede Adolf at deltage. Bruddet med den nye hertug blev totalt, da greverne af Holsten, Ratzeburg og Schwerin gik sammen og lod borgen Lauenburg ødelægge samme år, 1182. På kejserens befaling måtte greverne dog gøre bod og genopføre borgen.
I 1188 grundlagde Adolf på den vestre kyst af Alster (i nutidens Hamborg) sammen med en gruppe af købmænd en markeds- og handelsbosættelse, som ved et kejserligt diplom udfærdiget den 7. maj 1189 fik betydelige handels- og stadsretslige privilegier. Dette kejserlige diplom kan anses som grundlag for den senere hansestad Hamborg (Hamburger Neustadt).
Adolf førte vedvarende krige mod slaverne og hertugerne af Slesvig, mod Danmark og mod ærkebiskopperne af Bremen og opnåede grevelige rettigheder i Ditmarsken. 1189-1191 var han på ny trængt af den fra sit eksil hjemvendte Henrik Løve, dette på et tidpunkt da Adolf selv var i Palæstina som deltager i det tredje korstog. Da Adolf i foråret 1191 kom hjem fra korstoget, kunne han med hjælp fra hertug Bernhard og markgreve Otto 2. af Brandenburg atter tage sit grevskab i besiddelse. Adolf forlenedes nu med Lübeck, og efter at have erobret Hamborg og Stade formåede greven i sommeren 1192 at få Lübeck til at åbne sine porte for ham.
Adolf understøttedes af den danske prins Valdemar Knudsen, biskop af Slesvig og ærkebiskop af Bremen samt søn af den 1157 myrdede kong Knud 5. af Danmark og blev lovet Ditmarsken af denne. Adolf bistod biskoppen i oprøret mod Danmark 1193, var 1196-1198 på ny i Palæstina og formåede 1199 at forhindre den danske konge Knud 6.s erobringsforsøg mod Hamborg. Samme år, 1199, bistod Adolf markgreve Otto 2. af Brandenburg i dennes angreb på Pommern men mistede nu Ditmarsken og den nybyggede fæstning Rendsborg.
1201 vandt Adolf Ratzeburg efter, at fyrstehuset der var uddødt, desuden Lauenburg. Men blandt lavadelen og bønderne var Adolf ikke ret populær, hvilket skal have beroet på hans pragtlystne personlighed, og disse vendte sig til Danmark. I 1201 blev Adolf ved slaget ved Stellau taget til fange og indsat på Søborg Slot. For at blive frigivet afstod han i 1203 Holsten og Wagrien til grev Albrecht af Weimar-Orlamünde.
Efter afslutningen af fangenskabet trak Adolf sig tilbage til sit stamland, Grevskabet Schauenburg, hvor han konsekvent fortsatte med at udbygge sit territorialherskab. Han vandt blandt andet Stadthagen og Rhoden og bekæmpede biskopperne af Paderborn og Minden med hensyn til deres lensrettigheder i Schauenburg. Ud over de åndelige modstandere havde Adolf også verdslige: Schwalenberg, Ravensburg og Lippe.
Adolf opholdt sig tidvis ved kejserens hof for at bede om hjælp mod Danmark men fængsledes på ny i 1223 og måtte atter abdicere. Han døde i 1225 på sit stamslot, borgen Schaumburg.

Adolf 3. giftede sig første gang 1182 med Adelheid af Assel (død 1185).
Adolf giftede sig igen inden 10. maj 1189 med Adelheid af Querfurt (død før 1224). Parret fik følgende børn:
1. Konrad von Schauenburg (død 1237/1238)
2. Adolf 4. af Holsten (omkring 1195-1261), greve af Holsten
3. Bruno af Olmütz (omkring 1204-1281), biskop af Olmütz

Adolf giftet seg med Adelheid von Querfurt 1182. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Greve av Holstein

Notater:

Adolf 4. af Holsten (født før 1205, død 8. juli 1261) var en tysk greve fra Huset Schauenburg, der var greve af Schauenburg fra 1225 til 1238 og greve af Holsten fra 1227 til 1238.

Adolf 4. var søn af Adolf 3. af Holsten men havde længe kun ringe udsigt til at generhverve sin faders besiddelser, som kong Valdemar Sejr af Danmark havde vundet og fået kejser Frederik 2.'s brev på. Men kong Valdemars tilfangetagelse på Lyø forandrede alle forhold, og Adolf vendte tilbage til det fædrene grevskab. Kong Valdemars nederlag ved Bornhøved sikrede ham besiddelsen af det. I 1229 sluttede han endog et venskabsforbund med den danske konge, og 1234 gjorde begge i forening et tog mod Lübeck. I 1237 giftede han sin datter Mechtilde med Valdemars søn Abel.
I 1238 gjorde Adolf et korstog til Livland, og dette blev indledningen til, at han helt helligede sig religionen. Han overgav formynderskabet over sine sønner til Abel og indtrådte 1239 selv i Maria Magdalene-klosteret i Hamborg, som han havde stiftet til minde om sejren i Slaget ved Bornhøved. Senere drog han som pilgrim til Rom og blev til sidst endog præsteviet.
Højagtet af alle tilbragte han sine sidste leveår i Marieklosteret i Kiel, hvor han døde 1261.
Adolf 4. giftede sig med Heilwig af Lippe, datter af grev Herman 2. af Lippe. Parret fik følgende børn:
1. Mechtilde af Holsten (død 1288), gift 1. gang med kong Abel af Danmark (død 1252), gift 2. gang med Birger Jarl
2. Johan 1. af Holsten (død 1263), greve af Holsten-Kiel
3. Gerhard 1. af Holsten (død 1290), greve af Holsten-Itzehoe og Schauenburg
4. Ludolf (død som barn)

Familie/Ektefelle/partner: Heilwig von Lippe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]