Cai von Rantzau

Notater:

Den tidligst paaviselige Mand af Slægten Rantzau er den ovennævnte Johannes de Ranzow, der 1226 var blandt de Væbnere, der bekræftede Grev Adolf af Holstens Fundats for Klostret Preetz, og 1232 var Medlover for Grevens Stadfæstelse af Rettigheden for Byen Kiel til at bruge den lybske Ret. I 1235 var han Ridder, da han nævnes som Medlover for Grevens Bekræftelse af samme Forret for Byen Oldenburg og 1236 for Byen Plön (Hr. Johan Rantzauw). Mellem Hr. Johan og den ham i Tiden nærmeste nedefter fattes et Bindeled, dog véd man af Optegnelser fra 1284 af Bispen af Tralau, at denne, maaske i 1257, efter mange Overenskomster nødte Brødrene Rantzau til fuldstændigt at overlade Kirken i Neukirchen 2 Boel i Malkwitz og Møllen samt al Ret, de selv mente at have, men ved Voldgift bleve dømt at erstatte Kirken ifølge Grev Gerhards Skøn og Vilje. Dette Afkald blev udstedt ved Møllen i Schwartau (Rensefeld Sogn). Malkwitz, der altsaa ogsaa var Rantzau'sk Eje, nævnes allerede 1215, »med Møllen og den slaviske Landsby«, hvilken sidste laa paa Ohlendorf ved Vejen til Sieversdorf, en Fjerdingvej Vest for Malkwitz. 1298 havde Neukirchen 8 Boel. Det ligeledes i Sognet beliggende Sieversdorf tilhørte ogsaa tidligst Rantzau'erne, hvilket ses af, at Fru Christine de Ranzow i 1326 med den biskoppelige lybske Prokurator Nicolaus af Oldenburg indgik et Forlig om Møllen i Sieversdorf. Denne Overenskomst bekræftes af hendes Søn Hr. Johannes Rantzau og Eiler af Rantzau (Johannes de Ranzow, miles, et Elerus dictus de Rantzowe). Da der nu 1303 som Medlover for Væbnerne Sivert og Otto af Plöns d. A. udstedte Forpligt om at ville komme Lübeckerne til Undsætning, forekommer en Cai af Rantzau (Keye de Ranzowe), der kun nævnes denne Gang, og Hr. Johans ældste Søn Cai maa antages at være opkaldt efter sin Farfader, tør man slutte, at Hr. Johan var Søn af Cai i Ægteskabet med den ovennævnte Fru Christine af Rantzau.

Slægtens sikre Stamrække maa regnes fra Hr. Johan af Rantzau (I. S. 20), medens den i ovennævnte Forpligt af 1326 sammen med ham forekommende Eler af Rantzau, antagelig en. yngre Broder, tør formodes at være Stamfader til en Gren af Slægten, som man, efter et i en Række Slægtled konsekvent gennemført Navneskifte, kunde betegne som Eler-Otto Linjen eller den f yenske Linje (S. 174).
Samtidig med Hr. Johan og Eler levede
Hr. Ditlev Struwe kaldet af Rantzau (Detlevus Struvo miles dictus de Rantzow), hvis Tilnavn enten hentyder til hans stride Haar (jfr. Struwelpeter) eller hans stride Sind (i samme Betydning anvendt paa Havet: struwe see i Navnet Struensee). Han afhændede i 1323 til Klostret Neumünster Fjerdedelen af Landsbyen Sohren (Slægten af Smalsteds Hjemstavn, som ogsaa kalder sig af Sohren), bekræftede 1327 Brødrene af Sohrens Afhændelse af Gods i AltSohren og med Møllen og Fiskefangsten i Eidersted (Bordesholm Amt), og nævnes derefter 1334 som Medlover for Hertug Valdemars Bekræftelse af Byen Kiels Ejendomsret til Havnen fra Levensau til Bulk; 1338 var han Raad hos Hertug Valdemar. At Slægten ogsaa tidligt har ejet Jord i Lauenburg, fremgaar af en dog noget usikker Efterretning om at »Rantzau'erne« o. 1300 til Klostret Reinbeck overdrog deres gamle Rettigheder mellem Telekow (Talkau) ved Molln og Travefloden.
En Broder til Hr. Johan er maaske
Claus Rantzau, der allerede 1321 var Ridder som Medlover for Ringsted Forliget mellem Kong Christopher og Hertug Knud af Halland, 1328 Medlover for Kongens Gældsbrev til Staden Rostock og 1329 for det af ham til Hertug Knud udstedte Brev paa Estland, medbeseglede 1339 Claus Wedels Skøde til Hamborg Domkapitel, var 1342 Medlover for det af Greverne Johan, Henrik, Claus og Gert udstedte Brev om Voldgift i Trætten mellem Kong Valdemar og Hansestæderne, bekræftede 1346 Grev Johans Brev paa et Skøde fra Brødrene Spore til Kapitlet i Eutin.
Samtidig med Claus, dog sikkert yngre end han, er Volf Rantzau (Broder til Eler R.), der 1344 var Medlem for det af Kong Valdemar d. A. udstedte Brev angaaende Voldgiftsmænd i Striden mellem ham og de holstenske Grever. Det er antagelig denne Volfs Sønner, Volf og Markvard (Wulvekinus et Marquardus filii Wulwoldi de Rantzow), der 1387 afhændede deres Landsby Gothendorf i Eutin Sogn. 1442 solgte Markvard og hans Søn Volf, der var Ejere af Mestorf (Preetz S.) til deres Fætter Domherre i Lübeck Volf Rantzau Gods og Landsby Preetz. Den førstnævnte Volf er muligvis Fader til den Schack Rantzau, Volfs Søn, der er Stamfader til Linjen Siggen (S. 172).

Den Schacke van Rantzow, der sammen med Hartvig (Hartich van Rantzow) og Otto (van Rantzow van deme Kletkampe) 1387 var Medlover for Volf og Markvard Rantzau (s. o.), er sikkert Fader til Henrik og G o d s k e (Hinrick unde Gotschalk Rantzouwe brodere Schacken soene), der 1414 var til Vitth. for Grev Henrik af Holsten.
En Søn af Ditlev Struve Rantzau er vel Hr. Ditlev R., a nders geheten Struve, der 1384 sammen med sin Broder Lyder fraskriver sig et Gældskrav, deres afd. Fader havde paa Greverne Henrik og Claus; var 1394 paa Sunds Herreds Ting. Den her nævnte Lyder er vel den samme L., der nævnes i Holstenernes Klageskrift 1413, men maa være død o. 1410, da hans Enke Maren 1411 tilskødede Dronning Margrethe al sin Ret i Kiuse, Ø. Flakkebjerg H., Vallensved S.
En Søn af Hr. Ditlev er vel den Markvard R., der nævnes 1372 som Medlover for Boto von Lerbeke og Albert Scholenfleths Forpligt og som 1372 med Brødrene Henneke og Sivert Rantzau forpligtede sig til at tjene Raadet i Lübeck med 10 væbnede, og i hvert Fald den Markvard, der 1374 forekommer i en Gældsbog for Byen Lübeck (Marq. Rantzowe, fil. dni Struven).
Omtrent samtidig med Hr. Ditlev Struve, men noget yngre, er Hr. Johan Rantzau, hvem der ikke med Sikkerhed kan anvises en Plads paa Stamtavlen, og om hvem vides, at han 1411 beseglede Hertuginde Elisabeths af Slesvig og Bisp Henrik af Osnabrücks Fred med Kong Erik, 1414 med sin Søn Otto sluttede Forlig med Lübeck, før 1416 beboede en Gaard i Hamborg og 1419 solgte sin Gaard »to den Hoh« i Heiligenstedten Sogn.
Sammen med Eler Rantzau, der 1418 solgte Ratjendorf i Gikau Sogn til Preetz Kloster, beseglede som Medlovere Otto Ottesen og Otto Elersen Rantzau, vistnok Søn af førstnævnte Eler

Familie/Ektefelle/partner: Christine von Rantzau. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Mødte 1387 paa Skovby Herredsthing og Skrives da "de Rakyl", en nu forsvunden Hovedgaard i Haarslev Sogn.
Forekommer 1392 og var 1402 til Vitterlighed paa Skovby Herredsthing.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Niels Jensen Rosenkrantz. Niels (sønn av Jens Nielsen Rosenkrantz og Margrete Timmesdatter Krummedige) ble født , Hevringsholm, Vivild, Randers, Danmark; døde 1424, Hevringsholm, Vivild, Randers, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fredløs i 32 år. Grunden er uvis Ridder 1447, Rigsråd 1453. Lensmand Riberhus 1450-64 Fik tilgivelse for sin forseelse 1486

Familie/Ektefelle/partner: Kirsten Andersdotter Hak. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Palsgård og Oksviggaard (Jerlev H.).

Familie/Ektefelle/partner: Mogens Munk. Mogens (sønn av Oluf Munk og Ide Iversdatter Juel) ble født , Palsgaard, Vejle, Danmark; døde 3 Des 1558. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Palsgaard, nævnes 1536 i recessen, havde Lønborg bispegård i forlening, hvilken bønderne plyndrede 1534, nævnes 7. maj 1537 blandt forloverne for broderen Oluf, men var da sikkert syg eller måske alt død, thi Jep Friis har beseglet i hans sted.
Var gift med Kirsten Pedersdatter Lykke til Nørlund (Aars herred), som Skipper Clement afbrændte 1534, hun skrev sig 1562 til Hesselballe (Brusk herred) og levede 17. august 1570.

Ludvig Munk, reder til bryllup med Kirsten Lykke (P. S. Pap. Hr. Esge Bille 14.2.1534). 

Ludvig giftet seg med Kirsten Pedersdatter Lykke 1534, Veile, Danmark. Kirsten (datter av Peder Hansen Lykke og Kirsten Pedersdatter Høeg) ble født , Norlund, Raunkilde, Aalborg, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Norges stattholder

Notater:

Ludvig Munk er kanskje mest kjent for å være bondeplager og far til Kristine kong Cristian 4.s hustru. Eller kan det nevnes at han var deltager under den danske adelsfanen i krigen 1564-65. Ble forlent med Trondheim 1571. Fra 1577 til 1583 stattolder i Norge og befalingsmann på Akrershus, hadde deretter forsjellige små len inntil han fikk Trondheim tilbake 1589 som han ble fratatt igjen 1596. Han tillhører den Danske adlesslekten Munk

Familie/Ektefelle/partner: Anne Ivarsdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ludvig giftet seg med Ellen Jørgensdatter Marsvin 29 Jun 1589, Kjøbenhavn, Danmark. Ellen ble født 1 Feb 1572 , Landskrona Slott, Landskrona, Skåne, Sverige; døde 11 Nov 1649, Holckenhavn Slot (Vindinge H., Svendborg); ble begravet 3 Des 1649, Odense, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

I en herredagsdom dat. Throndhjem 31. mai 1597 står der bl.a.: »Wor och tilstede Anders Jensen paa Hans Lauritzens hustruis broders vegne ...« - Dette kan være foged Hans Lauritssøn der her henvises til.

Familie/Ektefelle/partner: Hans Lauritsen. Hans ble født 1550; døde 1613, Øye, Melhus, Sør-Trøndelag. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Kong Cristian, IV. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Var hjemmeboende hos sine foreldre til 1609. Hun døde hos sin eldste datter Anne. I Skiftet etter Thomas Hammond og hustru Elisabeth Sommerschield 28. aug. 1682 er opplyst at sl. Per Hellekandes sønn Henrich krevde sin og søskends farmors (~ Karen Hansdatter) arv 39 Rdlr. Melhuus Hoved-Kirke (tæt ved Melhuus Prestegaard). - Ved den søndre Siide af Indgangen til Choret, staar et Epitaphium, som Karen, Anders Helkandts, har ladet sætte, over sine Forældre og Børn.
Skifte 14 nov. 1679, Trondhjem. Skifte oppgjøret etter hennes så slik ut: 1874 - 1240 Rdlr., derav 1/4 i brøstfeldig sjøbrygge med boder, to løkker, to bytomter, reperbane, Selsbakk gård med 13 kuer m.v. og Hellekandseter med fire karussdammer solgt med forkjøpsrett Henrik Hornemann, gårdparter, portretter (ikke navngitt), intet sølv..

Karen giftet seg med Andreas Jensen Helkand 5 Jan 1625, Trondheim, Sør-Trøndelag. Andreas (sønn av Jens Anderssøn Helkand og Boel Rasmusdatter) ble født 12 Mai 1599 , Århus, Danmark; døde 17 Okt 1662, Trondheim, Sør-Trøndelag. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Født 3 jan. 1627, Trondheim, Norge., (imellum 4 och 5 om Afftenen)., døbt _____, Vor Frue Kirke i Trondhjem, (Søndagen efter 3. jan. 1627), hindis Fadere var: Jon Robertßøn, Casper Christopherßøn, Giedsche Bißbens Høstrue, Øllegrd M: Mogenßis, Aaße Olluff schriffuers, gud giffue hinder løche och salligh: Hindis Fader gaffue var 18 Dr., som ieg ehr schyldig ehr kiøbt en koschen for, og 3 schedr aff S: M: Mogensis Sølff.. 
Hun forekommer som fadder så sent som 19. april 1694.

Anna giftet seg med Nils Pedersøn Schjelderup 11 Jun 1643, Trondheim, Sør-Trøndelag. Nils (sønn av Peder Jenssøn Schjelderup og Anne Nilsdatter Holk) ble født 17 Mar 1608 , Kjøbenhavn, Danmark; døde 3 Okt 1652, Trondheim, Sør-Trøndelag. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Sogneprest Skjerstad

Notater:

Student fra Trondhjems skole 30. okt. 1662.
Ifølge oplysning fra Jens Collin i Ibestad til Wilh. Lassen blev det holdt likpreken over hr. Peder i Skjerstad kirke den 27. sept. 1713. Han blev 69 år og 4 mndr. gammel, heter det.

Peder giftet seg med Inger Hartvigsdatter 9 Jun 1672, Skjerstad, Nordland. Inger (datter av Hartvig Arnesen og Ingeborg Hansdatter Blix) ble født 1651 , Steigen, Nordland; døde 1710, Skjerstad, Nordland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Simen Hoff. Simen døde, Trondheim, Sør-Trøndelag. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Rasmus Clausen Rosing. Rasmus (sønn av Claus Rasmussøn Rosting og Beritte Christensdatter Scanke) døde 30 Mai 1705. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Visepastor i Trondenes

Notater:

Erlandsen forteller at han blev ordinert til visepastor til Tromsø 1672 og forflyttet til Trondenes 1689, hvor han døde 1693.
Iflg. Delgobe student 1665, baccalaureus 1666.
Anders ble Student 1665, baccalaureus 1666, 1672 ordinert til visepastor til Tromsø og 5. mar. 1679 utnevnt til Warbergs etterfølger i Trondenes.

I en klage over kvegskatten fra 1686 kom Schjelderup inn på de vanskelighetene en prest kunne ha med å holde liv i de 20 «inventarkyrne» på prestegården: ...... «formedelst dette besværlige Lands tilstand, bortdør de en deel Aaringer saa her neppe findes 10 eller 8 Støcker igien. Det Gud og enhver er bevist, som Landets tilstand kiender. Og om det Herren saa behagede, mig i dag eller imorgen at hedenkalle, maa da mine fattige medler fra Quinde og Børn først den efterkommende udtages, til den Summa af Inventarie-Kiør opfyldes.»

Familie/Ektefelle/partner: Anne Hansdatter Nysted. Anne (datter av Hans Olufsen Nysted og Mette Andersdatter Bredal) ble født 1645 , Trondheim, Sør-Trøndelag; døde 1711, Tovik, Harstad, Troms. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Pastor Hamarøy

Notater:

Maret, s fik Hr. Jens Skelderup i Nordland (tilf. i margen: og enken Karen fik en Borger i Nordland).

Student fra Trondhjems skole 1666, og blev res. pastor til Hammarøy 1677, hvor han døde 20. mai 1706.
 
Skifte 16 nov. 1716.

Jens giftet seg med Marithe Nilsdatter 10 Okt 1677, Trondheim, Sør-Trøndelag. Marithe (datter av Niels Ebbessøn Flensborger og Elisabeth (Lisbet) Augustinusdatter Wivel) ble født 1659 , Trondheim, Sør-Trøndelag; døde 1725, Presteidet, Hamarøy, Nordland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anna Margrethe Laugman. Anna ble født 1650. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Omtales både av Erlandsen, Lassen og Delgobe bare som «Præst i Nordland(ene)»; men i «De Skelderupers Slegte-Register» som finnes på Det kgl. Bibliotek i København, er Rasmus opført som «Hyteskriver p. Røraas, givt med Ane Margret, Laugmand Hans Weslings D: Børn Hans, Ane, Kirstine, Nils».
Skifte 11 jun. 1696, Røros47: Tre barn: Hans 11 år, Nils 4 år, Anne Kristine 8 år. Sølv merket: RNS AMW 1684, AR Hagerup - AID Pareli 1684, HMW KRHDK 1666..

Rasmus giftet seg med Ane Martha Hansdatter Wesling 1684. Ane døde 4 Des 1733. [Gruppeskjema] [Familiediagram]