| Notater |
- Munk. †
Bjelke og Vinranke.
Af navnet Munk har der levet en række forskellige slægter i Danmark, men mest bekendt og udbredt var de 3, som førte henholdsvis 3 roser, en Guld-Bjelke i rødt felt og på hjelmen 2 vesselhorn med samme mærke, - altså ganske som slægten Kirts våben, jvf. D. A. A' XVI - og endelig en med en Vinranke belagt Sølv-Bjelke i blåt felt og på hjelmen to jernklædte arme holdende et guldrammet spejl. Den hosstående afbildning af dette sidste våben er en kopi af Generalmajor Laurids Munks våben i ordenskapitlet. De sidste to slægter regnes dog vist med urette for to forskellige slægter — de Bjelke- og de Vinranke-Munk'er — / thi Vinranken er kun et betydningsløst ornament, der for Vinranke-Munk'ernes vedkommende heller ikke altid findes i de ældste sigiller, ligesom også disses hjelmtegn oprindelig var 2 bjelkebelagte vesselhorn. Vinranken forekommer for øvrigt alt i det ældste kendte sigil med Bjelke-våbnet: Høvedsmanden på Reval Saxe Aagesens *1) fra 1259. Om han er stamfader til alle de slægter, der siden førte Bjelken — Bjelke- og Vinranke-Munk’er, Roed og Kirt (Guld-Bjelke i Rødt), Brok (jvf. D. A. A. VI), Lykke (vinranket Sølv-Bjelke i rødt, jfr. D. A. A. XX), Krabbe (Sølv-Bjelke i Rødt), Kande og Sommer (Sølv-Bjelke i Blaat) osv. osv. — er vel tvivlsomt; men det maa dog fremhæves, at alle disse Slægter hører hjemme i Nørrejylland, til dels i de samme Egne, og navnlig er der Grund til at formode, at de Bjelke- og Vinranke-Munk'er og de Lykke’r er af samme stamme, hvorfor en sammenstilling ogsaa her er forsøgt. *2, *3)
Men har Bjelke-Vaabnet sadledes været knyttet til flere forskellige slægtsnavne end Munk, saa har dette Navn omvendt ogsaa været knyttet til en hel Række andre våbenmærker, altså været ført af mange forskellige slægter, som dog måske har haft forbindelse på mødrene side. Dette var i al fald tilfældet med den bekendte, i det 17. årh. uddøde slægt Munk, der førte 3 Roser; den var en linje af slægten Lange, som i det 15. årh. havde antaget navnet Munk efter sin stammoder, der var af de Bjelke-Munk'er. Til gengæld førte nogle medlemmer af de Bjelke-Munk’er deres mødrene slægtsnavn Due. Mere enestående er det, at Hr. Anders Offesen (Hvide) til Bjørnsholm 1418 gav 2 brødre, Svenning og Mikkel Andersen, dem han havde hjulpet til adelig frihed, sin moders skjold og hjelm med sig, altså de Vinranke-Munk'ers våben. Dette våben førtes af disse brødres afkom, skønt brødrene selv synes at høre til den på Mors bosatte slægt Vinter, hvis våben var en siddende Bjørn. Man fristes til at tro, at disse brødre stammede fra et mindre standsmæssigt ægteskab, som hr. Anders Offesens moder mulig i sin enkestand har indgået.
De Bjelke-Munk'er uddøde i første halvdel af det 16. århundrede, de Vinranke-Munk'er først langt op i det 18.
*1) Tilføjelse i DAA 1911:578:
Hr. Saxe Aagesen paa Reval, var mulig Broder til den Hr. Stigot Agisun, der 1249-50 var Høvedsmand paa Reval, og Fader til Johannes Saxesun, der nævnes 1303 og 1305 var Høvedsmand paa Reval, og til Ago Saxisun, der 1313-21 var Høvedsmand smst. Sidstnævntes Søn Andreas Agesson ejede 1348 Gods i Wierland (Medd. af Prof. Baron Taube i St. Petersberg).
*2) Dette forsøg på sammenstilling afvises til dels af rettelsen i DAA 1906:510:
Hr. Johannes Poulsen, siges 1396 at have været en Søn af Ridderen Poul Mogensen paa Holbækgaard (Rep. Dipl. II. 423). Denne var 1314 paa Viborg Landsting en af Dommerne over de oprørske Herremænd og Bønder (Hf. 373, 367), var 1315 Ridder og Forlover for Kongen ved Forliget i Nyborg (smst. 384), nævnes 1325 som Udsteder af et Vidne paa Viborg Landsthing (Rep. Dipl. I. 230). hvor han 1326 beseglede Kong Valdemars Håndfæstning (G. A. A. 15).
*3) Yderligere forvirring opstår som flg. Af rettelsen i DAA 1915:608:
Hr. Johannes Poulsen, havde 1391 for ca. 36 Aar siden holdt Skifte paa Skam Herredsting med sin Broder Richard Poulsen kaldet Føring om deres fædrene og mødrene Gods og fik da Jersøre og det fynske Gods, medens Richard fik Godset paa Før, to Gaarde i Lindknud og een ved Ribe (Rep. Dipl. II. 365). Samme Richard afstod 1360 alt sit fædrene og mødrene Gods i Danmark til Hr. Eggert Bycere (Smst. II. 65).
|
