| Notater |
- Vaaben: Tre røde Roser i Sølv-Felt, paa Hjelmen tretten Faner, vekselvis røde og hvide. Fru Thale Ulfstand har bevaret en Tradition om, at de Lange'r egentlig er en friherrelig Æt fra Østrig ved Navn Rosenfeld, og beretter, at den Første her i Danmark var hr. Raad Rosenfeld, der boede paa ”Voszingaard” ved Varde og var gift med Fru Kirsten, Datter af Gunde Lagesen og en Krummedige, med hvem han havde tre Børn: 1. Hr. Lund Rosenfeld, 2. Hr. Lage Rosenfeld til Herningholm, gift med Ellen Ovesdatter Snekke, og 3. Rosille Rosenfeld til Voszingaard. Efter dem er kommen Hr. Ib Rosenfeld, der med Fru Ellen Saltenseest havde Sønnerne Jon Jakobsen af Nørholm, Thomes Jakobsen (!) osv.
Hvis der er Gran af Sandhed i Fru Thales Beretning, maa denne de Rosenfeld'ers Indvandring have fundet Sted i en meget fjern Fortid, thi skønt Slægtvaabnet kan forfølges i Sigiller tilbage til Begyndelsen af det 14. Aarhundrede, findes det aldrig i Forbindelse med det i den danske Adel ellers ganske ukendte Navn Rosenfeld.
Tilhørende Slægtsnavne mangler Vaabnet forøvrigt ingenlunde, tværtimod, en hel Række er knyttet til det: Frost, Munk, Lange, Bomøve, Friis og Eisen. Det sidste Navn har man villet udlede af Byen Eising, Hostrup Sogn, Tønder Amt, men vistnok med Urette, det synes kun at skyldes en Forvanskning af Tilnavnet Esgesen.
Medens man vel gør klogest i at stille sig tvivlende overfor Sagnet om Slægtens fremmede Herkomst, skal det derimod ingenlunde bestrides, at den har Slægtninge udenfor vore Grænser. Ifølge Zedlitz-Neukircks: Neues Preuss. Adelslex. lever der i Mecklenborg, Pommern og Lifland en Slægt von Langen, der fører Roserne og Fanerne ganske som de danske Lange'r, og i Holland findes en bekendt, gammel, forøvrigt med de danske Brahe'r besvogret Slægt von Eisinga, hvis Vaaben ligeledes var tre Roser, om end i blaat Felt; men i alt fald for den første af disse to fremmede Slægters Vedkommende ligger det nærmest at antage, at den er en udvandret Gren af den danske Slægt, eftersom Slægtsnavnet Lange, der vel er Oprindelsen til von Langen, ikke er et oprindeligt Slægtsnavn, men først dukker op i Danmark i det 15. Aarhundrede, antagelig først som et rent personligt Tilnavn.
Navnet Munk er efter en fra Slægtebøgerne stammende, hidtil almindelig troet Beretning først kommet ind i Slægten i det 15. Aarh. og det ved, at Malte Iversen (Lange) ægtede Hr. Stig Munks Datter, og deres Børn skulde saa have antaget det mødrene Navn. Ubetinget tillidvækkende er nu denne Beretning ikke. Slige Navneoptagelser fandt i Reglen kun Sted, hvor den ene Slægt var i Fare for at uddø, men dette var paa den Tid ingenlunde Tilfældet med Hr. Stig Munks Slægt, idet allerede denne selv havde mindst een Søn, som efterlod sig Sønner og Sønnesønner; desuden kendes uheldigvis hverken Malte Iversen eller hans Hustru af samtidige Aktstykker, og den Omstændighed, at Navnene Malte og Stig aldeles ikke forekomme i deres foregivne Afkom, skal ikke styrke Troen paa, at de alligevel have været til. Da det nu endvidere viser sig, at alt 1344 en Ridder Peder Munk den Ældre fører de tre Roser, hvilken Peder Munk synes at have været Farfaders-broder til bemeldte Malte Iversen, om denne da har levet, paatrænger den Tanke sig, om ikke Brødrene Niels, Peder og Oluf Munk i det 15. Aarh., fra hvem de Munk'er med de tre Roser stammer, snarere er Sønnesønner af hin Hr. Peder Munk den Ældre. De vilde da blive Næstsøskendebørn til og ikke Brodersønner af Biskop Jens Iversen Lange og dennes Broder Kantoren Jep Iversen, med hvem de ganske vist maa have været nær beslægtede.
Oprindelsen til Navnet Friis, der kun vides at være ført af et ganske enkelt Medlem af Slægten, om hvis fædrene Herkomst Intet vides, og til det mærkelige Slægtsnavn Bomøve kendes ikke.
I et endnu mere gaadefuldt Forhold staar Vaabnet med de tre Roser til Slægten Bild, navnlig til den Linie af denne, der førte Navnet Frost. Denne Slægts Vaaben var som bekendt et tværdelt Skjold, og saaledes seer ogsaa Skjoldet ud i Marsken Anders Frosts Sigil 1362, der har til Omskrift: S' ANDS' VROST MILITIS; men under et Brev i Arkivet i Schwerin 1360 fører samme hr. Anders Frost, Ridder, de tre Roser i sit Skjold og over dette en Hjelm, hvor paa en Rose, besat med Paafuglefjer — Omskriften lyder her: S' ANDREE ESGYS' (jvf. Afbildn. i D. A. S. 549, sammes Tekst har urigtig S' ANDREE EBBYS') —, og dette er ingen Tilfældighed, thi hans Fader Esge Frosts Sigil, der haves under et Brev af 1331, viser ogsaa et Skjold med tre Roser. Man fristes heraf til at slutte, at der samtidig maa have levet to Riddere af Navnet Anders Frost, ligesom der 50 Aar senere i Skaane samtidig levede to Adelsmænd af Navnet Jens Andersen Grim, oven i købet begge skrivende sig til en Gaard Tostrup, men dog hver hørende til sin Slægt og hver førende sit forskellige Vaaben, ligesom ogsaa Gaardene vare forskellige (jvf. D. A. A. XIII. 182), men meget sandsynligt er det dog ikke, og det modsiges desuden af, at tre Rose-Vaabnet ogsaa dukker op i en anden Linie af Bild-Slægten, idet Peder Nielsen til Tanderup, der antagelig var en Søn af den berømte Niels Ebbesen, ogsaa synes at have ført det. Ganske vist er det eneste tiloversblevne Eksemplar af hans Sigiller, fra 1391, nu saa stærkt medtaget af Tidens Tand, at Skjoldemærket kun utydeligt lader skimte de tre Roser, dog afgjort ikke det delte Skjold, som kendes fra hans Farbrødres Sigiller. Her synes altsaa at foreligge et i den danske Adel ret enestaaende Tilfælde, at en Slægt fører to forskellige Vaaben i Flæng, og en fyldestgørende Forklaring savnes ganske. Men selv om man vil antage, at ikke det delte Skjold, men de tre Roser er de Frosters rette Vaaben, hvor vanskelig dette end lader sig forlige med, hvad der ellers vides om deres Slægtskabsforhold, saa bliver det endda et Spørgsmaal: i hvilket Forhold de star til Lange'rne. Disse føre Alle som Een de 13 Faner, medens Frost’ernes til de tre Roser svarende Hjelmtegn, som ganske vist kun kendes fra et eneste Sigil, viser en Rose og Paafuglefjer.
Lange'rnes Hovedlinie hører derhos nærmest hjemme i Omegnen af Ribe, medens Frost’erne synes at have haft deres Hjemstavn i den nordlige Del af den jyske Halvø. Paa den anden Side kan der ogsaa paapeges Berøringspunkter, Vaabnet foruden, mellem Frost’er og Lange'r, og Medlemmer af disse sidste møder man ogsaa saa langt nord paa, at i Grunden en Forbindelse mellem Lange'r og Frost'er ikke er mindre sandsynlig end en Forbindelse mellem Frost’er og Bild'er.
Ved Patent af 4 Febr. 1817 blev Christen Rasmussen Carlsen til Gamle Køgegaard, hvis Forfædre havde ført Navnet Lange, optaget i den danske Adel med Tre-Rose-Langernes Skjold og Hjelm, idet hans Slægt sad inde med en gammel Tradition om, at den var en Gren af hin gamle Adelsslægt. For Rigtigheden af denne, paa en Maade ved Patentet godkendte Tradition, er der aldrig lykkedes at føre fuldgyldigt Bevis.
De hidtil opstillede Stamtavler over Slægtens ældste Generationer lider af saa store kronologiske Usandsynligheder, at en ny Sammenstilling her er forsøgt, om med hvor stort Held eller Uheld, maa Fremtiden vise.
|
