Mine Slektssider
Treff 2,251 til 2,300 av 3,043
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 2251 | Muligens sønn av den første oppsteren på Steiro, Peder Gulbrantsen | Pedersen, Amund (I6624)
|
| 2252 | Munk-Anne. Mens Ludvig Munk var i Norge, var han ugift. Men han hadde en "quinde" i Trondheim, Anne Iversdatter. Hun er flere steder kalt Munk-Anne. Med henne fikk Ludvig Munk i 1571 en datter, Anne Ludvigsdatter. Nevnes 1581-1592.Bel også kaldt Munk-Anne. | Ivarsdatter, Anne (I6157)
|
| 2253 | Munk. †
Bjelke og Vinranke. Af navnet Munk har der levet en række forskellige slægter i Danmark, men mest bekendt og udbredt var de 3, som førte henholdsvis 3 roser, en Guld-Bjelke i rødt felt og på hjelmen 2 vesselhorn med samme mærke, - altså ganske som slægten Kirts våben, jvf. D. A. A' XVI - og endelig en med en Vinranke belagt Sølv-Bjelke i blåt felt og på hjelmen to jernklædte arme holdende et guldrammet spejl. Den hosstående afbildning af dette sidste våben er en kopi af Generalmajor Laurids Munks våben i ordenskapitlet. De sidste to slægter regnes dog vist med urette for to forskellige slægter — de Bjelke- og de Vinranke-Munk'er — / thi Vinranken er kun et betydningsløst ornament, der for Vinranke-Munk'ernes vedkommende heller ikke altid findes i de ældste sigiller, ligesom også disses hjelmtegn oprindelig var 2 bjelkebelagte vesselhorn. Vinranken forekommer for øvrigt alt i det ældste kendte sigil med Bjelke-våbnet: Høvedsmanden på Reval Saxe Aagesens *1) fra 1259. Om han er stamfader til alle de slægter, der siden førte Bjelken — Bjelke- og Vinranke-Munk’er, Roed og Kirt (Guld-Bjelke i Rødt), Brok (jvf. D. A. A. VI), Lykke (vinranket Sølv-Bjelke i rødt, jfr. D. A. A. XX), Krabbe (Sølv-Bjelke i Rødt), Kande og Sommer (Sølv-Bjelke i Blaat) osv. osv. — er vel tvivlsomt; men det maa dog fremhæves, at alle disse Slægter hører hjemme i Nørrejylland, til dels i de samme Egne, og navnlig er der Grund til at formode, at de Bjelke- og Vinranke-Munk'er og de Lykke’r er af samme stamme, hvorfor en sammenstilling ogsaa her er forsøgt. *2, *3) Men har Bjelke-Vaabnet sadledes været knyttet til flere forskellige slægtsnavne end Munk, saa har dette Navn omvendt ogsaa været knyttet til en hel Række andre våbenmærker, altså været ført af mange forskellige slægter, som dog måske har haft forbindelse på mødrene side. Dette var i al fald tilfældet med den bekendte, i det 17. årh. uddøde slægt Munk, der førte 3 Roser; den var en linje af slægten Lange, som i det 15. årh. havde antaget navnet Munk efter sin stammoder, der var af de Bjelke-Munk'er. Til gengæld førte nogle medlemmer af de Bjelke-Munk’er deres mødrene slægtsnavn Due. Mere enestående er det, at Hr. Anders Offesen (Hvide) til Bjørnsholm 1418 gav 2 brødre, Svenning og Mikkel Andersen, dem han havde hjulpet til adelig frihed, sin moders skjold og hjelm med sig, altså de Vinranke-Munk'ers våben. Dette våben førtes af disse brødres afkom, skønt brødrene selv synes at høre til den på Mors bosatte slægt Vinter, hvis våben var en siddende Bjørn. Man fristes til at tro, at disse brødre stammede fra et mindre standsmæssigt ægteskab, som hr. Anders Offesens moder mulig i sin enkestand har indgået. De Bjelke-Munk'er uddøde i første halvdel af det 16. århundrede, de Vinranke-Munk'er først langt op i det 18. *1) Tilføjelse i DAA 1911:578: Hr. Saxe Aagesen paa Reval, var mulig Broder til den Hr. Stigot Agisun, der 1249-50 var Høvedsmand paa Reval, og Fader til Johannes Saxesun, der nævnes 1303 og 1305 var Høvedsmand paa Reval, og til Ago Saxisun, der 1313-21 var Høvedsmand smst. Sidstnævntes Søn Andreas Agesson ejede 1348 Gods i Wierland (Medd. af Prof. Baron Taube i St. Petersberg). *2) Dette forsøg på sammenstilling afvises til dels af rettelsen i DAA 1906:510: Hr. Johannes Poulsen, siges 1396 at have været en Søn af Ridderen Poul Mogensen paa Holbækgaard (Rep. Dipl. II. 423). Denne var 1314 paa Viborg Landsting en af Dommerne over de oprørske Herremænd og Bønder (Hf. 373, 367), var 1315 Ridder og Forlover for Kongen ved Forliget i Nyborg (smst. 384), nævnes 1325 som Udsteder af et Vidne paa Viborg Landsthing (Rep. Dipl. I. 230). hvor han 1326 beseglede Kong Valdemars Håndfæstning (G. A. A. 15). *3) Yderligere forvirring opstår som flg. Af rettelsen i DAA 1915:608: Hr. Johannes Poulsen, havde 1391 for ca. 36 Aar siden holdt Skifte paa Skam Herredsting med sin Broder Richard Poulsen kaldet Føring om deres fædrene og mødrene Gods og fik da Jersøre og det fynske Gods, medens Richard fik Godset paa Før, to Gaarde i Lindknud og een ved Ribe (Rep. Dipl. II. 365). Samme Richard afstod 1360 alt sit fædrene og mødrene Gods i Danmark til Hr. Eggert Bycere (Smst. II. 65). | Munk, Jon (I7180)
|
| 2254 | Myklebust Bruk 4 https://www.nb.no/nbsok/nb/429c441cdfb31ec014c29f9430a49c20?lang=no#71 Mantall 1710 Nordviken 60 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000616319 | Gregoriussen, Rasmus (I11390)
|
| 2255 | Mødte 1387 paa Skovby Herredsthing og Skrives da "de Rakyl", en nu forsvunden Hovedgaard i Haarslev Sogn. Forekommer 1392 og var 1402 til Vitterlighed paa Skovby Herredsthing. | von Rantzau, Otto (I7057)
|
| 2256 | Nämnd 1543 i Granö, Umeå lfs. Nämnd med två söner 1555 i Granö, Umeå lfs. | Gullesson, Jöns (I8311)
|
| 2257 | Nämnd 1571 i Granö, Umeå lfs (Älvsborgs lösen). Möjligen far till Nils, Olof och Mats Perssöner. | Nilsson, Per (I9655)
|
| 2258 | Nämnd 1571-1595 i Granö, Umeå lfs (Skattelängder). | Jönsson, Olof (I9681)
|
| 2259 | Nämnd 1571-1595 i Granö, Umeå lfs. | Jönsson, Olof (I8310)
|
| 2260 | Nämnd 1600-1625 i Granö, Degerfors (Skattelängder). | Olofsson, Simon (I9680)
|
| 2261 | Nämnd 1604-1639 i Börjelsbyn 8, Nederkalix. | Eriksson, Olof (I8400)
|
| 2262 | Nämnd 1655-1665 i Granö, Umeå lfs | Pedersson, Erik (I9675)
|
| 2263 | Nämnd från 1542 till 1554 i Lästad, Ytterlännäs | Olofsson, Pål (I6607)
|
| 2264 | Nämnd från 1555 till 1596 i Lästad, Ytterlännäs | Pålsson, Olof (I6126)
|
| 2265 | Nämnd från 1635 till 1655 i Granö, Umeå lfs (Skattelängder). Troligen son till Mats Persson, nämnd i Kussjön, senare i Granön. | Matsson, Per (I9676)
|
| 2266 | Nämnd som änka 1601 i Granön 4, Umeå lfs. | Barbro (I8323)
|
| 2267 | Nämndeman. Ägde Östanbäck 15 åren 1539-1546 -------------------- Per Henriksson. Bonde från 1539 till 1546 i Östanbäck 15, Skellefteå landsförs (Västerbotten). | Hindersson, Per (I9578)
|
| 2268 | Namnet stavas i bland Sisilia | Hansdotter, Cecilia (I4787)
|
| 2269 | Når det gjelder forfedrene til Kristoffer Trondsons kone, Karen, er lite eller ingenting dokumentert. Navna på denne tavla har riktignok stått sterkt historisk sett blant mange slekts historikere. Men usikkerheten og mangelen på dokumentasjon har de seinere årene gitt grobunn for mange nye teorier - som heller ikke er skikkelig dokumentert, f. eks. at Karen kan ha vært datter av Joachim Lykke, og søster til Nils Lykke som ble henrettet av erkebiskop Olav Engel brektson i 1535. (Knut Handeland på http://www.k-rustung.com/tekst/historie/karen.html | Knutsdatter, Karen (I8547)
|
| 2270 | Når han er födt vites ikke. Han var först prest i Tyregod, Veile amt, kom siden til Veile og var hörer i sin fars tid og ble så sogneprest i Vinding. Samtidig var han skolemester i Veile. I 1573 omtales han som skolemester og det samme i 1591. Men i 1580-1583 og 1594 var hans tittel sogneprest, i de dokumenter som handler om hans avlönning. | Bredal, Rasmus Nilsen (I1876)
|
| 2271 | Nation Soldat 1801 Dåp 1783 https://media.digitalarkivet.no/kb20070912660465 FT 1810 Halaas https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058427001307 Død 1842 nr 60 https://media.digitalarkivet.no/kb20070919610241 | Aas, Knut Nielsen (I5675)
|
| 2272 | Nation Soldat 1801 | Halaas, Niels Nielsen (I8241)
|
| 2273 | Natt og Dag | Sytryggsson, Ivar (I9771)
|
| 2274 | Nausthaugen III var en stuetomt med frukthage under Husby i Øksendal. I 1830 ble plassen bygslet til Erik Bersvendsen Altervik FT 1801 Frisvig https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058428001181 Ekteskap 1820 nr 8 https://media.digitalarkivet.no/kb20070914630314 | Bersvendsen, Erik Lykken (I4083)
|
| 2275 | Navn efter våbenet | Trefeld, Mogens (I6970)
|
| 2276 | Navnet Siri er en kortform for Sigrid, og det blir også referert til henne med det navnet. I 1362 var hun tilstede i en retten hvor hun sammen med moren Gyrid Ingemundsdtr. Skjervheim gjorde krav på eiendomsretten til gården Frøyland ved Stavanger. Siri og moren vant saken, og gården tilhørte sener Siri. I 1405 solgte hun gården. | Sigurdsdatter, Siri Skjervheim (I11103)
|
| 2277 | Navnet Udsen forekommer i Slægten Bild (Strangesen). Hr Ud Ebbesen var if. Slægtebøger Fader til Hr. Esge Udsen. Herhen hører vel Marsken Ebbe Udsen (Ebbo Vgethsen), der nævnes 1248 i "Ribe Oldemoder". | Udsen, Esge I (I6801)
|
| 2278 | Nederdall 1682-1689, 24år i 1666. | Michaelsen, Hans (I8421)
|
| 2279 | Nenves som bruker av Søstu Ophus i 1667 | Engebretsen, Engebret (I11789)
|
| 2280 | NERGARDEN, landskyld ½ våg, 1838: landskyld 1 daler 2 ort 8 skill., 1891: skyld M. 7,56. Abel Olsøn var bruker fra ca 1647‑90. | Olsøn, Abel (I10053)
|
| 2281 | Nermo.org | Andersen, Lars (I11023)
|
| 2282 | Nes https://www.nb.no/nbsok/nb/a0e81fabef843064ecf88f03d9214a5f#603 Hatlestad https://www.nb.no/nbsok/nb/a0e81fabef843064ecf88f03d9214a5f#589 | Jonsdatter, Marte (I5779)
|
| 2283 | Nes https://www.nb.no/nbsok/nb/a0e81fabef843064ecf88f03d9214a5f#603 Kvamme https://www.nb.no/nbsok/nb/97fd609cf59204da0bc1a51107fb3775#47 | Jonson, Ludvig (I5534)
|
| 2284 | Nes https://www.nb.no/nbsok/nb/a0e81fabef843064ecf88f03d9214a5f#603 | Larsdatter, Kari (I5533)
|
| 2285 | Nes https://www.nb.no/nbsok/nb/a0e81fabef843064ecf88f03d9214a5f#603 | Pedersdotter, Barbro (I11453)
|
| 2286 | Nes Førde https://www.nb.no/nbsok/nb/e6d9d0e7c0fb6dbd1ecfc16ff6177b76.nbdigital?lang=no#113 Når det gjelder søsteren Ingeborg fremgår følgende opplysninger i skiftet etter Ole Simonsen 1742: Søsteren Ingeborg Simonsdatter gift 2 ganger, den første mand nafnlig Ole Andersen Ness udi Wigs sogn den 2den mand Lars Giertsen Ness i dito sogn, alle 3 døde, den bemelte Ingeborg Simensdatter har efterladt sig 7 børn, 3 sønner og 4 døtre: 1. Nafnlig Gunder Olsen død og efterladt sig 1 datter som er gift med Jon Arnesen og boer paa Schielbrigt i Bøgstad sogn 2. Simen Olsen boende paa Qvame er død og efterladt sig 4 børn, 3 sønner og 1 datter, navnlig: a) Anders Simensen boer paa gaarden Niøsen i Bøgstad sogn B) Ludvig Simensen gift og boer paa gaarden Sælle i Bøgstad sogn c) Matz Simensen gift og boer paa gaarden Korsvold i dito sogn d) Zidselle Simensdatter gift med Anders Knudsen og boer paa Qvamme i Bøgstad sogn 3. Ole Larsen boede paa Næss i Wigs sogn, er død og efterladt sig 2 børn, 1 søn og 1 datter: a) Hans Olsen er gift og boer paa Hæstad i Wigs sogn B) Zidselle Olsdatter er gift med Lars Olsen og boer paa Hellesetter i Holmedals sogn 4. Cicelle Olsdatter var gift med Lars Lassesen (NB! feil for Lars Olsen som det er skifte etter i 1747) Lunde i Bøgstad sogn, er død og efterladt sig 4 børn, 1 søn og 3 døttere, nafnlig: a. Ole Larsen boer paa Biørvigen i Bøgstad sogn b. Aagate Larsdatter er enke ..... for sin broder paa Biørvigen c. Solvei Larsdatter gift med Niels Haldorsen Haucse i Sande sogn d. Marite Larsdatter gift med Holvor Lundeqvam i Bøgstad sogn 5. Kari Olsdatter gift med Lars Olsen Noreide i Aschevolds sogn, var nærværende. 6. Anna Olsdatter var gift med Lars Johansen Hoff er død og efterladt sig 6 børn, 4 brødre og 2 søstre nafnlig: a. Johannes Larsen er gift og boer paa Lyngstad i Wigs sogn b. Anders Larsen .... 20 år gammel i tieneste for Jacob Hansen Grimsvig i Wigs sogn c. Ole Larsen tienende for Giert Gundersen Hoff i Wigs sogn, 18 aar gammel d. Gunder Larsen tienende for Matz Simonsen Korsvolden, 16 aar gammel e. Anna Larsdatter gift med Giert Gundersen Hoff f. Ingebor Larsdatter tienende hos Lars Hæstad 7. Kari Larsdatter gift med Hans Jonsen Qvamme | Simonsdatter, Ingeborg (I9260)
|
| 2287 | nevenes 1617 | Berete (I5548)
|
| 2288 | Nevnes 1162 , Stammfar til Stovrieimsetta | Ivarsson, Arne Kongsmaag (I4415)
|
| 2289 | Nevnes 1181 Lendermand hos kong Magnus Erlingssøn, deltok i kampene mot Sverre. Efter dennes sejer synes han imidlertid at ha forlikt sig med ham og faat beholde sine ejendommer og værdigheter. | Gautson, Jon (I4568)
|
| 2290 | Nevnes 1217-1240 - Jarlsfrende | Eirikson, Åsulv (I5297)
|
| 2291 | Nevnes 1239Alv var en mektig opplandsk høvding. Han var lendmand på Tornberg (Tandberg) i Norderhov på Ringerike, Buskerud, og hans far het Erling. Skule Baardsson var hans svoger. Han var 1220 - 1231 Skules sysselmann på Søndmør, bodde i Borgund by, og nevnes som en av Varbelgernes førere. Fra 1232 hadde neppe Skule Baardsson en reel maktposisjon som tilsa at han kunne holde tredjedelen av landet. Sagaen regner opp de mektige menn som sto på Skules side under riksmøtet i 1233 i Bergen mellom Skule og kong Håkon, da krav om reduksjon av jarledømmet først ble reist. Kretsen omfattet bl.a. Alv Erlingsson av Tornberg på Ringerike. I 1239 var Alv blandt Skules ivrigste tilhengere, da denne ville anta kongenavn, og innstevnet da de beste bønder fra hele Trøndelag til Øreting. Han deltok i hertug Skules oppstand i 1240 og var en av Skules beste høvdinger under kampene med Birkebeinerne som ble slått det året. Da han ikke nevnes senere, døde han antagelig kort tid senere. | Erlingson, Alv (I4380)
|
| 2292 | Nevnes 1257 | Greipsøn, Tore (I4566)
|
| 2293 | Nevnes 1287-88 | Gautsøn, Gaut Den Unge (I4564)
|
| 2294 | Nevnes 1304-08. Kjøpte 1304 gården Hvamm och Mare i Borgund sn, Sogn, som senere kom at innehas av hans dottersons sonson Eindride Bottulfsson. | Hvit, Endride (I5100)
|
| 2295 | Nevnes 1314 til 1341 | Galte, Sigurd Gautesøn (I4562)
|
| 2296 | Nevnes 1326-1345 oppholdte seg i gudbrantsdalen | Olavsøn, Bård (I4235)
|
| 2297 | Nevnes 1347-62-73.Hans sätesgård var kronogodsen Månsta, Vi og Kungsnäs i näs. Død før 1381 | Botolvsson, Skeldulv (I5095)
|
| 2298 | Nevnes 1350-1370 på gården Strand. Han er nevnt i Oslobiskop Øystein Aslaksons store jordebok fra slutten av 1300-tallet over alle kirkens eiendommer i Oslo bispedømme. Strand ligger i Forshelle (nå Forshälla) sogn, 11 km sørsørvest for Uddevalla i det som var det gamle norske landskapet Båhuslen. Gården ligger som navnet sier ved kysten, nærmere bestemt ved Svanesundet (Svanehals, nå Havstens fjord, Brunnefjälls kile og Halsefjorden) mellom fastlandet og Orust. De fleste slektshistorikere er enige om at den første kjente Benkestok er Tord i Strand, men når det kommer til hans sønn, event. sønner, blir det mer usikkert. | Benkenstok, Tord (I6226)
|
| 2299 | Nevnes 1357 og 1370 | Kolbeinsøn, Bergtor (I4231)
|
| 2300 | Nevnes 1363 | Pål (I5195)
|
Vi prøver å dokumentere alle våre kilder i dette familietreet.
Hvis du har noe å legge til, la oss høre fra deg.
Tusen takk !
