Ebbe Lange

Notater:

Vaaben: Tre røde Roser i Sølv-Felt, paa Hjelmen tretten Faner, vekselvis røde og hvide. Fru Thale Ulfstand har bevaret en Tradition om, at de Lange'r egentlig er en friherrelig Æt fra Østrig ved Navn Rosenfeld, og beretter, at den Første her i Danmark var hr. Raad Rosenfeld, der boede paa ”Voszingaard” ved Varde og var gift med Fru Kirsten, Datter af Gunde Lagesen og en Krummedige, med hvem han havde tre Børn: 1. Hr. Lund Rosenfeld, 2. Hr. Lage Rosenfeld til Herningholm, gift med Ellen Ovesdatter Snekke, og 3. Rosille Rosenfeld til Voszingaard. Efter dem er kommen Hr. Ib Rosenfeld, der med Fru Ellen Saltenseest havde Sønnerne Jon Jakobsen af Nørholm, Thomes Jakobsen (!) osv.

Hvis der er Gran af Sandhed i Fru Thales Beretning, maa denne de Rosenfeld'ers Indvandring have fundet Sted i en meget fjern Fortid, thi skønt Slægtvaabnet kan forfølges i Sigiller tilbage til Begyndelsen af det 14. Aarhundrede, findes det aldrig i Forbindelse med det i den danske Adel ellers ganske ukendte Navn Rosenfeld.
Tilhørende Slægtsnavne mangler Vaabnet forøvrigt ingenlunde, tværtimod, en hel Række er knyttet til det: Frost, Munk, Lange, Bomøve, Friis og Eisen. Det sidste Navn har man villet udlede af Byen Eising, Hostrup Sogn, Tønder Amt, men vistnok med Urette, det synes kun at skyldes en Forvanskning af Tilnavnet Esgesen.

Medens man vel gør klogest i at stille sig tvivlende overfor Sagnet om Slægtens fremmede Herkomst, skal det derimod ingenlunde bestrides, at den har Slægtninge udenfor vore Grænser. Ifølge Zedlitz-Neukircks: Neues Preuss. Adelslex. lever der i Mecklenborg, Pommern og Lifland en Slægt von Langen, der fører Roserne og Fanerne ganske som de danske Lange'r, og i Holland findes en bekendt, gammel, forøvrigt med de danske Brahe'r besvogret Slægt von Eisinga, hvis Vaaben ligeledes var tre Roser, om end i blaat Felt; men i alt fald for den første af disse to fremmede Slægters Vedkommende ligger det nærmest at antage, at den er en udvandret Gren af den danske Slægt, eftersom Slægtsnavnet Lange, der vel er Oprindelsen til von Langen, ikke er et oprindeligt Slægtsnavn, men først dukker op i Danmark i det 15. Aarhundrede, antagelig først som et rent personligt Tilnavn.

Navnet Munk er efter en fra Slægtebøgerne stammende, hidtil almindelig troet Beretning først kommet ind i Slægten i det 15. Aarh. og det ved, at Malte Iversen (Lange) ægtede Hr. Stig Munks Datter, og deres Børn skulde saa have antaget det mødrene Navn. Ubetinget tillidvækkende er nu denne Beretning ikke. Slige Navneoptagelser fandt i Reglen kun Sted, hvor den ene Slægt var i Fare for at uddø, men dette var paa den Tid ingenlunde Tilfældet med Hr. Stig Munks Slægt, idet allerede denne selv havde mindst een Søn, som efterlod sig Sønner og Sønnesønner; desuden kendes uheldigvis hverken Malte Iversen eller hans Hustru af samtidige Aktstykker, og den Omstændighed, at Navnene Malte og Stig aldeles ikke forekomme i deres foregivne Afkom, skal ikke styrke Troen paa, at de alligevel have været til. Da det nu endvidere viser sig, at alt 1344 en Ridder Peder Munk den Ældre fører de tre Roser, hvilken Peder Munk synes at have været Farfaders-broder til bemeldte Malte Iversen, om denne da har levet, paatrænger den Tanke sig, om ikke Brødrene Niels, Peder og Oluf Munk i det 15. Aarh., fra hvem de Munk'er med de tre Roser stammer, snarere er Sønnesønner af hin Hr. Peder Munk den Ældre. De vilde da blive Næstsøskendebørn til og ikke Brodersønner af Biskop Jens Iversen Lange og dennes Broder Kantoren Jep Iversen, med hvem de ganske vist maa have været nær beslægtede.
Oprindelsen til Navnet Friis, der kun vides at være ført af et ganske enkelt Medlem af Slægten, om hvis fædrene Herkomst Intet vides, og til det mærkelige Slægtsnavn Bomøve kendes ikke.

I et endnu mere gaadefuldt Forhold staar Vaabnet med de tre Roser til Slægten Bild, navnlig til den Linie af denne, der førte Navnet Frost. Denne Slægts Vaaben var som bekendt et tværdelt Skjold, og saaledes seer ogsaa Skjoldet ud i Marsken Anders Frosts Sigil 1362, der har til Omskrift: S' ANDS' VROST MILITIS; men under et Brev i Arkivet i Schwerin 1360 fører samme hr. Anders Frost, Ridder, de tre Roser i sit Skjold og over dette en Hjelm, hvor paa en Rose, besat med Paafuglefjer — Omskriften lyder her: S' ANDREE ESGYS' (jvf. Afbildn. i D. A. S. 549, sammes Tekst har urigtig S' ANDREE EBBYS') —, og dette er ingen Tilfældighed, thi hans Fader Esge Frosts Sigil, der haves under et Brev af 1331, viser ogsaa et Skjold med tre Roser. Man fristes heraf til at slutte, at der samtidig maa have levet to Riddere af Navnet Anders Frost, ligesom der 50 Aar senere i Skaane samtidig levede to Adelsmænd af Navnet Jens Andersen Grim, oven i købet begge skrivende sig til en Gaard Tostrup, men dog hver hørende til sin Slægt og hver førende sit forskellige Vaaben, ligesom ogsaa Gaardene vare forskellige (jvf. D. A. A. XIII. 182), men meget sandsynligt er det dog ikke, og det modsiges desuden af, at tre Rose-Vaabnet ogsaa dukker op i en anden Linie af Bild-Slægten, idet Peder Nielsen til Tanderup, der antagelig var en Søn af den berømte Niels Ebbesen, ogsaa synes at have ført det. Ganske vist er det eneste tiloversblevne Eksemplar af hans Sigiller, fra 1391, nu saa stærkt medtaget af Tidens Tand, at Skjoldemærket kun utydeligt lader skimte de tre Roser, dog afgjort ikke det delte Skjold, som kendes fra hans Farbrødres Sigiller. Her synes altsaa at foreligge et i den danske Adel ret enestaaende Tilfælde, at en Slægt fører to forskellige Vaaben i Flæng, og en fyldestgørende Forklaring savnes ganske. Men selv om man vil antage, at ikke det delte Skjold, men de tre Roser er de Frosters rette Vaaben, hvor vanskelig dette end lader sig forlige med, hvad der ellers vides om deres Slægtskabsforhold, saa bliver det endda et Spørgsmaal: i hvilket Forhold de star til Lange'rne. Disse føre Alle som Een de 13 Faner, medens Frost’ernes til de tre Roser svarende Hjelmtegn, som ganske vist kun kendes fra et eneste Sigil, viser en Rose og Paafuglefjer.
Lange'rnes Hovedlinie hører derhos nærmest hjemme i Omegnen af Ribe, medens Frost’erne synes at have haft deres Hjemstavn i den nordlige Del af den jyske Halvø. Paa den anden Side kan der ogsaa paapeges Berøringspunkter, Vaabnet foruden, mellem Frost’er og Lange'r, og Medlemmer af disse sidste møder man ogsaa saa langt nord paa, at i Grunden en Forbindelse mellem Lange'r og Frost'er ikke er mindre sandsynlig end en Forbindelse mellem Frost’er og Bild'er.

Ved Patent af 4 Febr. 1817 blev Christen Rasmussen Carlsen til Gamle Køgegaard, hvis Forfædre havde ført Navnet Lange, optaget i den danske Adel med Tre-Rose-Langernes Skjold og Hjelm, idet hans Slægt sad inde med en gammel Tradition om, at den var en Gren af hin gamle Adelsslægt. For Rigtigheden af denne, paa en Maade ved Patentet godkendte Tradition, er der aldrig lykkedes at føre fuldgyldigt Bevis.

De hidtil opstillede Stamtavler over Slægtens ældste Generationer lider af saa store kronologiske Usandsynligheder, at en ny Sammenstilling her er forsøgt, om med hvor stort Held eller Uheld, maa Fremtiden vise.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

fører 1331 de tre Roser.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

købte 1371 gods i Skads herred af Botilda Esge Eskildsens, var 1377 nærværende på Varde Sysselting og 1378 i Ribe Domkirke voldgiftsmand i en trætte mellem en kannik sammesteds og Henneke Limbek, beseglede 1387 til vitterlighed med Anders og Jens Pedersen (Panter) og fører da de tre roser, var 1389 nærværende på Skads Herredsting, udstedte 1392 sammen med (sin fætter og sine sønner) Peder Jensen og Oluf og Gunner Thomesen et vidne i Ribe Domkirke.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Bo Høeg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Ridder

Notater:

var 1377 nærværende på Varde Sysselting og 1378 sammen med (sin fader) Thomes Iversen voldgiftsmand i Ribe Domkirke, var 1389 sammen med denne og Jon Jakobsen (Lange) nærværende på Skads Herredsting, udsteder 1392 atter med Thomes Iversen og flere af slægten et vidne i Ribe Domkirke, betænkes 1394 i Ribe-kantoren Jens Pedersens testamente, var 1396 nærværende på Kongens Retterting i Varde, var 1406 ridder, angives at have ejet Krogsgaard i Skads herred.

Familie/Ektefelle/partner: Karen Pedersdatter Lykke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Ridder

Notater:

Til Tanderup (Hassing H.), Ridder 1408

til Tanderup (Hassing H.), solgte 1394 Rise (Lysgaard H.) til hr. Jens Nielsen Løvenbalk, stadfæstede 1406 sin faders skøde på Ørum, afstod samme år tilligemed Niels Mikkelsen (Krabbe) til kronen al deres og særlig hans datter Sofies ret til gods i Nørre- og Søndertranders, var da endnu kun væbner, men 1408 ridder, beseglede da til vitterlighed med hr. Niels Strangesen 

Familie/Ektefelle/partner: Ose Pedersdatter Bild, av Tanderup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

il Kleitrup (Rinds H.), synes, om han i det hele taget har levet, at være død i en yngre alder, g. m. Else el. Anne Stigsdatter Munk (af de Munk'er med Bjelken). 
- Deres børn optog navnet Munk.

Familie/Ektefelle/partner: Else Stigsdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

var 1406 g. m. Niels Eriksen (Banner) til Skaregaard.

Sophie giftet seg med Niels Eriksen Brune 1406. Niels (sønn av Erik Brune og Sussanne) ble født 1360 , Vinstrup (Flakkebjerg Herred), Langtind og Elkjær; døde, Skaregård, Mors, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Bispelensmand

Notater:

Bispelensmand Silkeborg, Begravet Viborg Domkirke

til Krogsgaard og Kleitrup, beseglede 1447 til vitterlighed med hr. Niels Pedersen (Gyldenstierne) og 1454 sammen med sin broder til vitterlighed med sin farbroder bisp Jens, var 1479 dennes lensmand på Silkeborg, mødte 1493 på Fjends herredsting.

Familie/Ektefelle/partner: Ide Iversdatter Juel. Ide (datter av Iver Jensen Juel og Mette Lauridsdatter Hvas av Ormstrup) ble født 1420 , Råsted, Randers, Midtjylland, Danmark; døde 1476, Davbjerggård, Silkeborg, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Eskjær og Vang (Kjær H.). Nævnes 1449 sammen med Bo Høeg og Mikkel Due, var 1466 Ridder og Høvedsmand paa Lundenæs i Bølling H. (Per Høgh, R. af Levndenis), levede 1472, men var død 1485, antog sit mødrene Navn, men beholdt sit fædrende Vaaben.

Familie/Ektefelle/partner: Kirsten Henriksdatter Reberg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Riksråd

Notater:

Riksråd, Landsdommer, Overbragte Christian II opsigelsesbrevet

til Palsgaard (Bjerge herred), som han dels fik med sin hustru, dels 1528 tilbyttede sig af Jens Hvas mod en anpart i Sostrup, mødte 1493 med sin fader på Fjends herredsting, fik 1500 af sin broder bisp Iver Volstrup i forlening, 1521-42 landsdommer i Nørrejylland, deltog 1523 i jydernes opstand mod kong Christiern II., hvem han overbragte deres opsigelse, ligesom han var mellemmand ved deres forhandlinger med hertug Frederik, samme år rigsråd og forlenet med Vandfuld herred (til 1537), deltog 1534 i hyldingen i Ry kirke, ledsagede 1535 kongen til mødet i Hamborg.

Havde en Fille Maren Jensdatter og med hende to døtre, Karen og Ide, de fik 1554 kongelig stadfæstelse på et gavebrev, Mogens havde givet dem på Ausumgaard i Hjerm herred).

Familie/Ektefelle/partner: Karen Ludvigsdatter Rosenkrantz. Karen (datter av Ludvig Nielsen Rosenkrantz og Kirsten Andersdotter Hak) døde 1535, Viborg, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peder Hansen Lykke. Peder (sønn av Hans Pedersen Lykke og Elne Jensdatter Munk) ble født , Havno, Visborg, Aalborg, Danmark; døde 3 Feb 1535, Soholm, Magleby, Praesto, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Palsgaard, nævnes 1536 i recessen, havde Lønborg bispegård i forlening, hvilken bønderne plyndrede 1534, nævnes 7. maj 1537 blandt forloverne for broderen Oluf, men var da sikkert syg eller måske alt død, thi Jep Friis har beseglet i hans sted.
Var gift med Kirsten Pedersdatter Lykke til Nørlund (Aars herred), som Skipper Clement afbrændte 1534, hun skrev sig 1562 til Hesselballe (Brusk herred) og levede 17. august 1570.

Ludvig Munk, reder til bryllup med Kirsten Lykke (P. S. Pap. Hr. Esge Bille 14.2.1534). 

Ludvig giftet seg med Kirsten Pedersdatter Lykke 1534, Veile, Danmark. Kirsten (datter av Peder Hansen Lykke og Kirsten Pedersdatter Høeg) ble født , Norlund, Raunkilde, Aalborg, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Nørlund (Aars H.), som Skipper Clement afbrændte 1534, hun skrev sig 1562 til Hesselballe (Brusk H.) og levede 17 Aug. 1570.

Kirsten giftet seg med Ludvig Munk 1534, Veile, Danmark. Ludvig (sønn av Mogens Munk og Karen Ludvigsdatter Rosenkrantz) ble født , Palsgaard, Vejle, Danmark; døde 20 Mai 1537. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Norges stattholder

Notater:

Ludvig Munk er kanskje mest kjent for å være bondeplager og far til Kristine kong Cristian 4.s hustru. Eller kan det nevnes at han var deltager under den danske adelsfanen i krigen 1564-65. Ble forlent med Trondheim 1571. Fra 1577 til 1583 stattolder i Norge og befalingsmann på Akrershus, hadde deretter forsjellige små len inntil han fikk Trondheim tilbake 1589 som han ble fratatt igjen 1596. Han tillhører den Danske adlesslekten Munk

Familie/Ektefelle/partner: Anne Ivarsdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ludvig giftet seg med Ellen Jørgensdatter Marsvin 29 Jun 1589, Kjøbenhavn, Danmark. Ellen ble født 1 Feb 1572 , Landskrona Slott, Landskrona, Skåne, Sverige; døde 11 Nov 1649, Holckenhavn Slot (Vindinge H., Svendborg); ble begravet 3 Des 1649, Odense, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

I en herredagsdom dat. Throndhjem 31. mai 1597 står der bl.a.: »Wor och tilstede Anders Jensen paa Hans Lauritzens hustruis broders vegne ...« - Dette kan være foged Hans Lauritssøn der her henvises til.

Familie/Ektefelle/partner: Hans Lauritsen. Hans ble født 1550; døde 1613, Øye, Melhus, Sør-Trøndelag. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Kong Cristian, IV. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Var hjemmeboende hos sine foreldre til 1609. Hun døde hos sin eldste datter Anne. I Skiftet etter Thomas Hammond og hustru Elisabeth Sommerschield 28. aug. 1682 er opplyst at sl. Per Hellekandes sønn Henrich krevde sin og søskends farmors (~ Karen Hansdatter) arv 39 Rdlr. Melhuus Hoved-Kirke (tæt ved Melhuus Prestegaard). - Ved den søndre Siide af Indgangen til Choret, staar et Epitaphium, som Karen, Anders Helkandts, har ladet sætte, over sine Forældre og Børn.
Skifte 14 nov. 1679, Trondhjem. Skifte oppgjøret etter hennes så slik ut: 1874 - 1240 Rdlr., derav 1/4 i brøstfeldig sjøbrygge med boder, to løkker, to bytomter, reperbane, Selsbakk gård med 13 kuer m.v. og Hellekandseter med fire karussdammer solgt med forkjøpsrett Henrik Hornemann, gårdparter, portretter (ikke navngitt), intet sølv..

Karen giftet seg med Andreas Jensen Helkand 5 Jan 1625, Trondheim, Sør-Trøndelag. Andreas (sønn av Jens Anderssøn Helkand og Boel Rasmusdatter) ble født 12 Mai 1599 , Århus, Danmark; døde 17 Okt 1662, Trondheim, Sør-Trøndelag. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Født 3 jan. 1627, Trondheim, Norge., (imellum 4 och 5 om Afftenen)., døbt _____, Vor Frue Kirke i Trondhjem, (Søndagen efter 3. jan. 1627), hindis Fadere var: Jon Robertßøn, Casper Christopherßøn, Giedsche Bißbens Høstrue, Øllegrd M: Mogenßis, Aaße Olluff schriffuers, gud giffue hinder løche och salligh: Hindis Fader gaffue var 18 Dr., som ieg ehr schyldig ehr kiøbt en koschen for, og 3 schedr aff S: M: Mogensis Sølff.. 
Hun forekommer som fadder så sent som 19. april 1694.

Anna giftet seg med Nils Pedersøn Schjelderup 11 Jun 1643, Trondheim, Sør-Trøndelag. Nils (sønn av Peder Jenssøn Schjelderup og Anne Nilsdatter Holk) ble født 17 Mar 1608 , Kjøbenhavn, Danmark; døde 3 Okt 1652, Trondheim, Sør-Trøndelag. [Gruppeskjema] [Familiediagram]