| 36. |  Trond Torleifsson Benkenstok  (32.Adelus11, 27.Margrethe10, 22.Ivar9, 18.Toralde8, 13.Sigurd7, 9.Gyrid6, 7.Erik5, 5.Sigrid4, 3.Guttorm3, 2.Gyda2, 1.Guttorm1) ble født 1495 , Jordanger, Luster, Sogn og Fjordane; døde 14 Feb 1558, Bergen, Hordaland. Andre Hendelser og Egenskaper:
Notater:
ETABLERINGEN PÅ MELØY 1537.
Slektens best kjente medlem er Trond 3 Benkestokk (Torleivsson). Her kan det vises til biografiene i C F Brickas Dansk biografisk lexicon tillige omfattende Norge for tidsrommet 1537-1814, bind II, og Norsk Biografisk leksikon (NBL)s 2. utgave som nå er under prosjektering. Dessuten blir Trond nærmere omtalt i Lars Løbergs artikkel nedenfor. Noen data kan det allikevel være nyttig å presentere.
Trond nevnes fra 1523 til sin død 14.2. 1558. I 1523-1525 nevnes Trond Som lensherre i Sogn ( Kvitrud, 1998 og DN V nr. 1048) Han hadde da forlening på Kvamsøy og Aurland. Det er også trolig at han bodde på Joranger (DN IX nr 606 og DN II nr 1095).Fornavnet ble normalt skrevet Trondh, Trond eller Trund. Han fikk 26. desember 1525 kvittering for anlagt regnskap av fem skipreder i Sogn som han hadde hatt i forlening dette året. På grunnlag av Esge Billes formuleringer i 1541, ser det ut som at Trond ble fratatt alle forlegningene sine ved selvstendighetstapet 1537 og var uten inntekter (utenom gårdsdriften) til 1541, da han ble forlent med Meløy kapell med underliggende gods samt Sunnmøre len. Sunnmøre beholdt han til 1558. I 1555 var han fogd på Bergenhus, og 1555-1556 befalingsmann på Bergenhus i ærlig og velbyrdig mann Christopher Huitfeldts fravær. Våren 1528 og ennå sommeren 1529 lå han i rettssak med herr Vincent Lunge, og 1539 i rettssak om Meløy og Meløygodset samt Øren og Ørensgodset.38
Tor Weidling kommer i egen artikkel i kompendiet inn på definisjoner og avgrensninger av begrepet adel. Mangfoldet i omtaler og titularer av adelige personer på 1500-tallet illustreres meget godt i tilfellet Trond Benkestokk:
Tituleres av våpen 1534, væpner 1532-1547, kanskje ennå i 1550-årene39, ærlig og fornumstig mann 1539, velfornumstig mann 1555, gode mann 1541, fattig riddersmandsmand av Nordland 1541, riddermandsmann 1547 (ikke lenger fattig), av herr Claus Bille omtalt som dend acteste och forstandeste adels mand, som er der Noren fiæls 1541. At adelsttitlene ikke er blitt tildelt ham, men arvet, går frem av titulaturene velbyrdig mann 1541, ærlig og velbyrdig mann 1557, og velboren mann (welgeboeren man) 1543. Titlene som oppgis byrd, dvs rang og stand vunnet ved fødsel, var mer eksklusive enn væpnertittelen40.
Trond skrev seg til Meløy på Helgeland første gang i 1539, og ennå i 155741, der han kan ha bodd fra senest 1537. I de seneste årene bodde han i Bergen. Hr. Vigerust mener at Trond før 1537 sikkert bodde på Joranger i Luster i Sogn, siden han samlet gods der i 1527, men det kan ikke påvises at han skrev seg til denne setegården. Sønnen, Tord Benkestokk (Trondsson), skrev seg derimot til Joranger 1574-158242. Tronds hustru het hustru Anne Jonsdotter (Haar/Hård).
Vi vet ikke hvorfor han flyttet fra Joranger i Luster, der han var oppvokst, til Meløy.
To årsaker peker seg ut: Han kunne ha vunnet Meløy ved de pågående rettstvistene med herr Vincents Lunge og fru Ingerd Ottesdotter til Austrått (i henholdsvis 1528-29 og 1539). Vincent Lunge var av dansk ætt, og gift i Norge med Margrete Nilsdatter Gyldenløve. Det er trolig på hennes vegne at de har en trette, og som kan tyde på at Trond var i slekt med Margrete. Striden mellom Vincent og Trond ser vi ikke mere til, men begge to nevnes senere som eiere i Joranger. De kan ha kommet frem til et forlik, hvor Meløy tilfalt Trond. Vi ser at høsten 1532 omtales Trond Benkestokk til Alstahaug og Røddhen (DN IV nr 713). Det kan også være slik at Tron har måttet vike fra Joranger for søsken. Med bakgrunn i at Trond omtales til Alstahaug og Rødøy i 1532, og skriver seg til Meløy i 1539, kan det påregnes at han flyttet til Nordland og Meløy i 1530-årene.
I juli 1532 ble kong Christian II tatt til fange og satt i fengsel i København. Trond Torleivsson Benkestok (1495 –1558) var sysselmann i Lærdal og støttet aktivt Johan Kruckow, som ønsket kong Fredrik I på tronen. Trond blir titulert som væbner. Claus Bille omtaler ham som ”dend acteste och forstandeste adels mand, som er der Noren fiæls”. Trond var trolig tilhenger av den katolske tro inntil den siste katolske erkebiskop Olav Engelbrektsson flyktet fra Norge i 1537. Han var født i Meløy og døde på Bergenhus. Trond var gift med Anna Jonsdatter Haar (Hård), som var datter av Jon Olson Haar og Elene Aslagsdotter Lund. Med Anna Haar kommer bl.a. slektene Baat, Tre Rosor, Bolt, Sudreim, Giske, Rein, Bjarkøy og dermed Sverre-ætta, Hårfagre-ætta og andre nordiske kongeslekter inn i Benkestok-slekta.
Skiftebrevet etter Trond Torleivsson Benkestok (til Meløy og Jordanger) og hans hustru Anna Jonsdatter Haar. Trond Torleivsson Benkestok til Talgje ble født i 1496 og døde 14. februar 1558, gravlagt i Bergen Domkirke. Anna Jonsdatter Haard ble født ca. 1510 og døde i 1569. Hun satt således i uskiftet bo i ca. 11 år Adelisses (Adelus) mann Christopher Erikssøn født på Fyn, døde på Jæren i 1563 og gravlagt i Bergens Domkirke 27. mai 1563. Brynnell (Brynhilda) Benkestok døde på Nordmøre 12. september 1567. Avskrift fra «Slægten Benkestok» av Wilhelmine Brandt: ”Vi efterskrevne Jon Benckestock, Tord Benckestoch, Adeliisse Benckestoch salig Christopher Ericksens Efterleverske, ærlig og velbyrdig Man Axel Gyntersberg paa sin Hustru Kirstinn Benckestoks Vegne, og hun selv nærværendes var; ærlig og velbyrdig Mand Erich Hansen paa sin salig Hustru, vor Syster, Brynnell Benckestocks Vegne, som arvede sin salig Fader, og Herren heden kallede hende og hendes Børn, førend vor Moder døde: 1) Kjendes og gjør vitterlig med dette vort aabne Brev, at Aar efter Guds Byrd 1570, den 6te Dag i September, udi Bergen, kjærligen tilbade vi, forskrevne sambaarne Søsken og Svogere, disse efterskrevne velbyrdige, viise og velforstandige Mænd, Axel Frederichsen til Lenæs, Bergens og Gulathings Laugmand, Anders Christensen, Borgermester i Bergen, Anders Nilszen paa Krogen, at de med os ville være over et endelig og kjærligt Sysken-Skifte, til at ligne og lægge vore Grunder og Huuse her udi Bergen og vort Gods ud paa Landsbygden, som os med rette arveligen tilfalden er her nordenfjelds udi Norge efter vor salige Fader og Moder, hvilket de gode Mænd nu gjort haver, og er nu først falden paa begge Brødrene, Jon og Tord, her udi Bergen disse efterskrevne Grunder, som er den Grund paa Stranden udi Domkirke Sogn, som deres Faders Gaard stod paa, fra Erik Rosenkrantzes Grund og ind til Borgermesters Andersz Christensens Grund og Hus, strækker sig i Bredden til Gaden 32 Alne og i Længden fra Gaden og udi Vaagen 135 Alne og de Grunder paa Bryggen i Holmedal, baade paa den nordre og søndre Side, desligest en Grund paa Hollænderstrædet nedenfor Gaden, fra Skomager Veiten, som Laurits Jonsens Hus nu paa staar, strækker sig langs med Gaden 43½ Alne lang og i Bredden til Torget 15 Alne. Men den ældste Broder Jon Benckestock tilfaldt i sin egen Part denne Grund og Huus med Kaalhagerne, som dertil hører, fra Skomagerveiten, strækker sig ved Gaden 39 Alne til Erick Hansens Huus paa Hollænder-Strædet udi Kors Kirke Sogn. Denæst tilfaldt forne Jon Benckestock paa Landsbygden udi Nordlandene, paa Helgeland, udi Rødø Prestegjeld, vor salige Faders Hovedgaard Melløen og disse efterskrevne Gaarder, som ligger udi Mellø Fjerding: Øsundet, renter aarligen 5 Voger Fisk; Kunden, renter aarligen 1 Vog Fisk; Forde, renter aarligen 5 Pund Fisk; Walle, renter aarligen 1½ Vog Fisk; Ossa, renter aarligen 1 Vog Fisk; Saure, renter aarligen 2½ Pund Fisk; Gaasvær, 1 Vog Fisk; af Bollgen, 2½ Pund Fisk; Waage, 1 Vog og 2 Pund Fisk; Norwigen i Alstahaug Prestegjeld, renter aaligen 1 Vog Fisk. Disse efterskrevne Gaarder ligger udi Brudtanger i Gylskoll (Gildeskaal) Prestegjeld: Wick, 3 Voger og ½ Pund Fisk; af Sillig-Sæther, 1 Vog Fisk. Disse efterskrevne Gaarder ligger udi Beieren: Af Killigen, 2½ Pund Fisk; af Telnæs, 1 Vog Fisk; af Ertenvog, 2½ Pund Fisk; av Rørvigen, 2 Voger Fisk. Disse efterskrevne Gaarder ligger udi Salten i Bodø Sogn: Af Evje, 2½ Pund Fisk; af Fjere, 2½ Pund Fisk. Denne efterskrevne Gaard ligger udi Vesteraalen: Sten-Land,renter aarlig 1 Vog Fisk. Dette efterskrevne Gods ligger omkring Bergen, først udi Nordhordland: Foss, renter aarligen 3 Løber Smør, 3 Huder; Moldeklev, renter aarligen 1 Løb Smør, ½ Daller. Dette efterskrevne Gods og Gaarder ligger udi Søndhordland, udi Strandebarm Sogn: Mundem, 4 Løber Smør, 3 Huder, 1 Bukkeskind; Bendal, 1 Pund Smør; af Aas ½ Løb Smør. Denne efterskrevne Gaard ligger udi Skonevig Sogn: Tvedt, 1½ Løb Smør, 1 Hud. Dette efterskrevne Gods og Gaarder ligger udi Opdal Sogn: Norbosta, ½ Løb Smør, ½ Hud; af Borg, 1 Spand Smør. Denne efterskrevne Gaard ligger i Hardanger: Noren, ½ Løb Smør. Denne efterskrevne Øe ligger i Fitje Sogn: Gjeszøen, renter aarlig ½ Løb Smør. Dette efterskrevne faldt paa den yngste Broder, Tord Benckestock, udi Bergen: først en Grund til Gaden med 2 Par Huuse, synderst paa den syndre Siden i Smørs-Gaarden paa Stranden; dernæst dette efterskrevne Gods paa Landsbygden, ligger udi Sogn: først Jordanger, som blev lignet mod Mellø for Hovedgaard, dernæst Høem, 1½ Løb Smør, 1 Hud, 1 Lopz Lag Korn; af Gjesvang, øde, 2 Mele Korn; af Belgen, ½ Løb Smør; Thalle, renter årligen 1½ Løb Smør, 1 hud, 1½ Lopz Korn; af Otte, ½ Løb Smør, 1 Hud; af Haug i Lærdal 1 Løb Smør; af Mørckrem i Lyster ½ Løb Smør; af Sterim i Fylkisbygden ½ Pund Smør; Ølnes i Sogndal ibidem ½ Løb Smør, 2 Mele Korn; af Fimreite for en øde Gaard, 1 Pund Smør; af Øvrebø i Solvorn ½ Løb Smør, 1 Hud; af Nius paa Søstrand 1 Lopz Lag Korn, og for en øde Gard 3 Mele Korn. Dette efterskrevne Gods og Gaarder ligger i Hardanger: Axnæs, renter aarligen 3 Løber Smør, 1 Tønde Salt; af Lothe 2 Løber Smør, 2 Huder, nok ibidem ½ Løb Smør; Lofthus, 2 Løber Smør, 2 Huder; Birkeland, 1 Løb Smør, 1 Hud; af Østhus ½ Løb Smør; af Instenes, ½ Løb Smør, 3 Løber Salt. Denne efterskrevne Gaard ligger udi Skonevig Sogn: Ølfernes, renter aarligen 3½ Løb Smør, 1 Bukkeskind. Dette efterskrevne faldt paa disse to Søstre, Adeliisz og Kirstinn Benckestock. Først udi Bergen, paa Stranden i Smørsgaarden til Gaden næst Porten paa den syndre Siden, et Par Huus med Grunden, dernæst al den hele Grund fra Gadehusene og udi Vaagen, og en Grund paa Stranden, nedenfor Mads Størsens Gaard fra Torvet og op i Gaarden, strækker sig 78 Alne og 12 Alne bred, og to Kaalgaard Grunder paa Øvregaden udi Sanct Morthens Kirke Sogn. Og paa Landsbygden disse efterskrevne Jorder og Jordeparter, som ligger udi Søndhordland i Kvindherred: Først en Gaard, heder Mell, som ble lignet mod Mellø og Jordanger; Klette, 1 Løb Smør; Mørdall, 1 Spand Smør; Snielstvet, 2 Løber og 1 Spand Smør, 1 Hud; af Ladehovde 1 Spand Smør; Eck, 2 Løber Smør, 1 Hud; af Thoderøen 1 Spand Smør; Fett, 1 Løb Smør, 1 Hud. Disse Gaarder ligger i Fjeldberg Sogn: Sebø, renter aarligen 1½ Løb Smør, 1½ Hud; af Bjorwog renter aarligen ½ Tønde Lax. Denne Gaard ligger udi Fitje Sogn: Wiig, renter aarligen 2 Løber Smør, 1 Hud. Disse Jorder og Jordeparter ligger i Skonevig Sogn og Strandebarm: Af Thvet, øde, 1 Løb Smør; af Sunde, ½ Løb Smør; af Strand, øde 1 Spand Smør; af Mathre, øde, 1 Spand Smør; af Furredal, øde, 2 Skilling; af Thegeland, øde, 1 Spand Smør; Hjetleflodt, 2 Weter Næver; Bouge, 2 Løber Smør, 1 Hud; af Furrehoff, øde, 2 Løber Salt; af Lerresten, øde, 2 Løber Salt; Torgerstvet, øde,1 Løb Salt. Denne efterskrevne Jord ligger udi Egersund: Mellhuus, 1 Lød Smør, 1 Tønde Lax. Udi Karmsund: Af Bøe 3 Tønder Korn. Udi Fjerde Skibrede ligger denne Gaard: Sundtfjerde, renter aarligen 4 Løber Smør; og en øde Gaard, heder Fjon med sin rette Tilliggelse, renter aarligen 4 Worre.Saa tilfaldt vor kjære Svoger Erik Hansen paa hans salig Hustrues Vegne, Brynnell Benckestocks, dette efterskrevne Gods og Grunder: Først en Grund og Huuse, som paa staar udi Bergen med den Hage, som dertil er, paa Hollænder Strædet, udi Kors Kirke Sogn, som Jacob Skrædder nu i bor, og strækker sig ved Gaden 24 Alne fra Jon Benckestocks Grund og til Hustru Adeliisis Grund, som Glasmesterens Huse nu paa staar. Dernest paa Landsbygden: .Først Solem, udi Nordhordland liggendes paa Raden udi Rade Skibrede, 4) og renter aarligen 1 Løb Smør og 1 Hud; Baroxen udi Søndfjord, udi Bramzøø Skibrede, og udi Kinns Kirkesogn, og renter aarligen 3 Voger Fisk. Dette efterskrevne Gods liggendes paa Søndmøre: Først en Gaard heder Aam i Ørsten Sogn, og en øde Gaard der under, ved navn Krevit, som renter aarligen 1½ Vog Fisk, og en Gaard, som Wiig heder, liggende i søndre Lutten i Gudsken, i Sands Kirke Sogn, renter aarligen 2 Voger og 2 Pund Fisk, og en Gaard heder Halle, liggendes i Sands Kirke Sogn, renter aarligen 4 Pund Fisk, og en Gaard, Lillebo heder, i Sands Kirke Sogn og renter aarligen 1 Vog Fisk, og en Gaard liggendes i Harhams Kirke Sogn i Nordlutten, heder Bierg, renter aarligen 2 Voger og 1 Pund Fisk; af Winne 2 Pund Fisk: af Møø, renter aarligen 2 Pund Fisk; af Ugedal, liggendes i Borgund Prestegjeld, og renter aarligen 1 Vog Fisk; af Brunstadt i Søkelven, renter aarligen 1 Pund Fisk: af Flaen 9 Mark Fisk. Denne Gaard ligger i Lofoten, heder Reppen, renter aarligen 2 Voger Fisk. Hermed er de alle samtligen om forne Bytte og Sysken Skifte venligen og vel forligte, saa at hver Lod sig vel nøier med sin Part med saadanne Forord, at dersom noget bliver dem af samme Gods med rette Rettergang afvundet, saa skulle de alle være forpligtede til, hver efter sin Anpart, at vederlægge den, som noget mister.Desligeste ogsaa, dersom noget Gods bliver indvundet med Rette, da skal det komme disse tvende Brødre, Jon og Tord Benckestock og disse tvende Søstre, Adeliitz og Kirstinn Benckestock til lige Søsken Skifte, hva heller det er lidet eller meget, dog den sin Kost og Tæring igjen, som Umagen haver. 2) Sammeledes dersom noget, – det Gud forbyde ! – trænger til at sælge eller pantsætte noget af forne Gods eller Grunder, da skulle de først byde det hverandre indbyrdes efter Norgis Lov, at saa forskrevne Skiftebrev med alle sine Punkter og Artikler uryggelig holdes og stande skal til evindelig Eigner, 3). Til ydermere Vished og bedre Forvaring have vi forne Søskende og Svogre kjærligen tilbedet disse forne gode Mænd, som over vort Skifte var, at de med os dette vort Brev besegle ville, som skrevet er udi Bergen Aar og Dag, som for siger” Diplomatarium Norvegicum 6 Bind, Pag. 831. Halvor Koteng (1949 – 2011 har følgende forklaring på noen begrep: 1) – og Herren heden kallede hende og hendes Børn, førend vor Moder døde: Fritt oversatt: – både hun og hennes barn døde før vår mor. 2) – Desligeste ogsaa, dersom noget Gods bliver indvundet med Rette, osv Fritt oversatt: Skulle det finnes noen eiendom som med rette tilfaller boet, skal denne deles likt mellom alle fire søsken, men slik at den som får arbeidet med saken skal ha dekket sine utgifter. Ellers kan vi vel i vår tid undres på at det presiseres at brødrene skal dele likt med sine søstre, men i 1570 var dette slett ingen selvfølge. 3) – uryggelig holdes og stande skal til evindelig Eigner, Fritt oversatt: – skal stå urokkelig som evig eiendom. 4) – udi Rade Skibrede, – kystområde der bøndene skulle holde og utruste et skip til forsvar/krig – leidangen. 5) 1 Vog fisk – ca 18 kg (tørrfisk) 6) Vog jord – verdisetting for skattelegging av eiendom i forhold til eiendommens avkastning. Langs kysten var verdisettinga i Vog tørrfisk. 6) Løb – laup – Løb smør – noe over 15 kg -verdisetting for skattelegging av eiendom i forhold til eiendommens avkastning i omrøder der det var mest naturlig å betale i smør. 7) Spand – spann – ca 15 kg – samme som Løb – mest brukt i Trøndelag. 8) Pund – ca 0,5 kg
9) Mark – ca 0,25 kg
10) Mele (korn) – ca 29 liter
11) Alne – alen – ca 63 cm
12) Tønde – korntønne – 140 liter. Fisk/brennevinstønne – 116 liter. Smørtønne – 6 Løb – 90 kg
13) Skibrede – skipreide – i norsk middelalder en administrativ enhet i Gulatingsloven, knyttet til leidangsordningen. På kongens bud skulle hver skipreide stille et langskip og en rekke væpnede menn utrustet med mat for to månede til forsvar av landet. På 1200-tallet omfattet lagdømmet 126 skipsreider. Hver av dem var inndelt i 32-40 manngjerder à 3 mann, som hver stilte en mann til leidangsoppbudet.
14) Wete – 1 Wete Næver – noe over 6 kg 15) Øde- gård – gård som ikke er i drift
16) Worre – vore – knippe – vidjeband – et antall av ti – om fisk
Trond giftet seg med Anna Johnsdatter Haard 1530, Bergen, Hordaland. Anna (datter av Jon Olofson Haard og Elene Aslaksdatter) ble født 1510 , Gjersvik, Tysnes, Hordaland; døde 27 Nov 1569, Bergen, Hordaland; ble begravet 30 Nov 1569, Bergen, Hordaland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]
|
1206 - 1226 (20 år)
Gyda Guttormsdatter 
Jon Svalesen Smør 