Notater: Alf-Inge`s Hjemmeside

Notater

Treff 2,901 til 2,950 av 3,040

#	Notater	Linket til
2901	Utdrag fra Hemnes Gård og Slekt, s. 290-304 53. Finneid BRUKERE BRUK I 2) Gabriel Eriksøn var bruker ca 1652‑72. Han var lagrettesmann ved inspeksjonen av Hemnes kirke 1666. Ved M 1666 var Gabriel 63 år, med sønnene 1. Jon, 20 år (her), 2. Inguld, 16 år, 3. Ole, 14 år og 4. Nils, 12 år (136 Fjelldal). Dessuten kjennes datter Marit, f. ca 1652 (til 69 Indre Dilkestad bnr 1). Det er mulig at Gabriel var gift med enka etter Ingould, og i realiteten bruker fra ca 1645. En sønn var øyensynlig oppkalt etter bruker nr. 1. Oppgaven fra 1647 kan skyldes treghet i systemet. https://caolsson.wiki.zoho.com/053-Finneid.html	Eriksøn, Gabriel (I8278)
2902	Utdrag fra Hemnes Gård og Slekt, s. 376-383 65. Hemnes BRUK II 1) Anders Christensøn var bruker fra 1647 av 1 pund 8 mark og fra seinest 1661 av 2 pund. Bruk I ble da tilsvarende redusert. Han var styrmann og lagrettesmann. Ved M 1666 var han 54 år, med sønnene 1. Nils, 25 år. 2. Christen, 12 år og 3. Per, 9 år. Anders døde for 11.10.1692. https://caolsson.wiki.zoho.com/065-Hemnes.html?pid=162645000000024007 Manntallet 1666 Hemnes 54 år https://media.digitalarkivet.no/ft10041005203039 Var tidligere koblet til foreldrene Christen Jenssøn Bloch og Berethe Andersdatter Benkestok. Ingen kilder som tilsier et slektskap.	Christensøn, Anders (I8281)
2903	Utdrag fra Hemnes Gård og Slekt, s. 837-844 136. Fjelddal BRUKERE BRUK II 2) Nils Gabrielsøn (ca 1654‑1731) fra Finneid Bruk I var bruker av 12 mark fra 1705 og ytterligere 12 mark overført 1715 fra Bruk I. Ved M 1701 var han angivelig 41 år, med en sønn 1. Gabriel, 7 år. https://caolsson.wiki.zoho.com/136-Fjelldal.html?pid=162645000000024007 Nevnt som husmann i Leirskaret 1689. Bruker på Fjelldal bruk I fra 1705. (Fjelldal ble og kalt Skardet) Formynder for søsterens barn i 1726. Var da i Leirskaret. Manntallet 1701 Fieldahl 41 år http://digitalarkivet.arkivverket.no/gen/vis/206/pc00000000661026 Gravfestet 1731 (høyre side) https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630247	Gabrielsøn, Nils (I8277)
2904	Utdrag fra Mo prestegjeld: gardshistorie, s. 156-158 47. Langfjellet Brukarar Bnr. 1 (lnr. 341 a) INNIGARDEN 2) Ola Ørjansa, 36 år i 1701, var brukar ikring 1700-1740, død 1740. Ikring 1709-1712 brukte han visst Utigarden òg, i tida ikring 1714-1720 brukte han 16 mark, dvs 2/3 av Langfjellet. Gift 1. gang med Beret Andersdatter, død 1728, 69 år gammel. Born: 1. Sakarias, født 1694; 2. Anders, født 1698; 3. Dortea, født 1695; 4. Mikkel, født 1701; 5. Erik, født 1703; 6. Ørje, født 1704 (død ung). http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#173 Manntall 1701 Langfield 36 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000661361 Ved Ekstraskatten 1721 Helgeland; Alstahaug; Rana; Langfjeld - Svarte Ole For 2 RD. 1740 Moe, Ranen, Nordland, Norge Skifte etter Ole Ørgersen ble avsluttet 19.09.1740. Det fremgår at han bodde på gården Langfield i Moe sogn, Ranen prestegjeld, og bl.a. at han hadde en sønn som het Erich Olsøn som også bodde på gården Langfield og en sønn som het Michel Olsøn som bodde på Bjelaanæset. http://arkivverket.no/URN:sk_read/24843/127/?size=full&mode=0 https://media.digitalarkivet.no/sk11216101713907	Ørjansen, Ola (I1180)
2905	Utdrag fra Mo prestegjeld: gardshistorie, s. 257-259 77. Bjøllåneset Brukarar Bnr. 1 (lnr. 380 a) INNERGARDEN 2) Per Mikkelsa, født 1739, død 1804, overtok etter faren i 1766. Fekk 1772 skotpremie for 1 vaksen bjørn og 2 bjørnungar, tilsammen 3 rdl. Gift 1765 med Beret Larsdatter frå Tørrbekkmoen, født 1738. Born: 1. Lars (Eiterå); 2. Mikkel (Kvitingan); 3. Ola (her); 4. Karen (Grønfjell); 5. Anne Marie (Hjartåsen). http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#273 Dåp 1739 https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630361 Ektesakp 1765 https://media.digitalarkivet.no/kb20071005640096 FT 1801 Bielsaanes https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058471004271 Død 1804 https://media.digitalarkivet.no/kb20071005640563	Mikkelsen, Peder (I1139)
2906	Utdrag fra Mo prestegjeld: gardshistorie, s. 321-324 97. Jamtlia Brukarar Bnr. 3 (lnr. 405) INNIGARDEN el. AUSTERGARDEN, ØVER-LIA 2) Greis Ørjansa, født ca 1650 (51 år 1701), var brukar frå 1696 til omlag 1725. Gift med Ane Andersdatter, født omlag 1662, død 1727. Born: 1. Ørjan (Ørger), født 1692 (Ørtfjellet); 2. Anders, født 1695 (død før 1727); 3. Dortea, født 1686 (Fagerlia); 4. Ane, født 1688 (Brennåsen); 5. Magnhild, født 1692 (Båsmoen); 6. Marit, født 1698 (ugift); 7. Berit, født 1698 (ugift). http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#339	Ørjansen, Gregus (I1190)
2907	Utdrag fra Mo prestegjelds gårdshistorie, s. 119-122 33. Steinbekkhaugen Brukarar Bnr. 1 MIDTIGARDEN (lnr. 326 a) 1) Hans Jenssa brukte 1 pund omlag 1682-1697. Hausten 1703 var han innstemnd av Maren i Bardalselva for gjeld på 2,5 rd. Hausten 1704 hadde han enno ikkje betalt og fekk avslag til 2 rd., avdi han var fattig, og skulle betala på 2 år. Han og sonen Jens var og innstemnd av Hans Persa Klæbo for gjeld i 1703. Sonen 2) Jens Hanssa, 30 år i 1701, død juni 1749 var brukar omlag 1700-1747. http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#137	Jensen, Hans (I2039)
2908	Utdrag fra Mo prestegjelds gårdshistorie, s. 291-294 89. Tørrbekkmoen (Inner-Ørtfjellet) Brukarar BRUK II. UTIGARDEN 2) Lars Kristensa (frå Mo ?), født ca 1700, død 1785, bygsla 12 mark 02.10.1742. Gift 1736 med Karen Iversdatter fra Bjerklia, Sør-Rana, født ca 1709, død 1781. Born: 1. Beret (Bjøllåneset); 2. Ivar; 3. Kirsten (Åenget); 4. Anders (Fjellbakk); 5. Mikkel, født 1749 (død 1767); 6. Jørgen (Bjøllånes); 7. Malene; 8. Lars. http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#309 Skifte 1786, Urtfjeld, Moe.: Avdøde Lars Christensen. Arvinger: sønn Iver Larsen, gift; sønn Lars Larsen, Urtfjeld; sønn Andreas Larsen, Almlien; sønn Jørgen Larsen, gift; avdøde sønn Christen Larsens barn: Lars Christensen, 16 år; Amund Christensen, 14; Iver Christensen, 12; Johannes Christensen, 10; Ellen Christensdatter, 5; datter Berethe Larsdatter, gift; datter Maren Larsdatter, gift.. Manntall 1701 Nedr: Gruben 2 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000661302 Ekteskap 1736 https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630321 Død 1785 https://media.digitalarkivet.no/kb20071005640295	Kristensen, Lars (I1145)
2909	Utdrag fra Mo prestegjelds gårdshistorie, s. 34-36 13. Stien Brukarar Bnr. 2 (lnr. 301 b) OPPIGARDEN 2) Ola Anderssa, 41 år i 1666, var brukar frå ikring 1652. Mellom 1652 og 1661 vart bruket delt i bruk III (Jensgarden) og bnr. 2 Oppigarden, kvart på 18 mark. Bnr. 2 OPPIGARDEN Ola Anderssa heldt fram på denne halvparten av jorda til ikring 1688. Søner 1666: 1. Per 3,5 år 2. Simon 2,5 år http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#51 Manntall 1664-1666: https://media.digitalarkivet.no/ft10041005203039	Andersen, Ola (I2031)
2910	Utdrag fra Mo prestegjelds gårdshistorie, s. 423-434 131. Ytteren Brukarar Bruk A 2) Sakri Hanssa, 40 år i 1666, var bruker omlag 1661-1710, for det meste av 2 pund til 1680, 1 våg ikring 1682-1689 og 1 pund sidan. Søner i 1666: 1. Mons Eriksa, 14 år; 2. Hemming Eriksa, 10 år. Bnr. 9 YTTRAHEIA (lnr. 447) 2) Sakri Hanssa var 78 år i 1701. Var nok gift 2 gonger. Om styksønene i 1666 sjå ovanfor (bruk A). Gift 2. gang med Abelone Persdatter, død 1764. Born: 1. Ane, født 1704 (Bjøllåneset); 2. Marit, født 1707 (Avadalen). http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#449 Prestemanntallet 1666, Ytteren https://media.digitalarkivet.no/ft10041005203037 Skatteliste 1668 https://digitalarkivet.no/view/197/ot00000000092548 Manntallet 1701 Yttern 78 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000661456	Hansen, Sakarias (I1177)
2911	Utdrag fra Mo prestegjelds gårdshistorie, s. 46-47 16. Bjørnbærvika Brukarar 1) Tommes, 43 år i 1666, var brukar ikring 1666-1678. Søner i 1666: 1. Israel, 12 år; 2. Elias, 9 år; 3. Jeremias, 7 år; 4. Esaias, 5 år; 5. Nils, 3 år. http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#61	Tommes (I2033)
2912	Utdrag fra Mo prestegjelds gårdshistorie, s. 75-78 22. Ner-Grøbben (-Grubben) Brukarar SØRIGARDEN 5) Kristen Jonsa, 44 år i 1701, død 1738, var bruker frå ikring 1690 til 1724. Søner i 1. ekteskap: 1. Jon (6 år i 1701); 2. Lars (2 år i 1701). Gift 2. gang 1707 med Ane Kjelddal, død 96 år gammel i 1760. Born: 3. Beret, født 1708; 4. Johanne, født 1710; 5. Ola, født 1712; 6. Dordi, født 1714; 7. Marit, født 1716; 8. Elias, født 1718; 9. Kristen, født 1721. 1666 4år Trettlihammaren https://www.digitalarkivet.no/ft10041005203038 Manntall 1701 Nedr: Gruben 44 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000661300 Død 1738 https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630350	Jonson, Kristen (I1154)
2913	Vaaben: Tre røde Roser i Sølv-Felt, paa Hjelmen tretten Faner, vekselvis røde og hvide. Fru Thale Ulfstand har bevaret en Tradition om, at de Lange'r egentlig er en friherrelig Æt fra Østrig ved Navn Rosenfeld, og beretter, at den Første her i Danmark var hr. Raad Rosenfeld, der boede paa ”Voszingaard” ved Varde og var gift med Fru Kirsten, Datter af Gunde Lagesen og en Krummedige, med hvem han havde tre Børn: 1. Hr. Lund Rosenfeld, 2. Hr. Lage Rosenfeld til Herningholm, gift med Ellen Ovesdatter Snekke, og 3. Rosille Rosenfeld til Voszingaard. Efter dem er kommen Hr. Ib Rosenfeld, der med Fru Ellen Saltenseest havde Sønnerne Jon Jakobsen af Nørholm, Thomes Jakobsen (!) osv. Hvis der er Gran af Sandhed i Fru Thales Beretning, maa denne de Rosenfeld'ers Indvandring have fundet Sted i en meget fjern Fortid, thi skønt Slægtvaabnet kan forfølges i Sigiller tilbage til Begyndelsen af det 14. Aarhundrede, findes det aldrig i Forbindelse med det i den danske Adel ellers ganske ukendte Navn Rosenfeld. Tilhørende Slægtsnavne mangler Vaabnet forøvrigt ingenlunde, tværtimod, en hel Række er knyttet til det: Frost, Munk, Lange, Bomøve, Friis og Eisen. Det sidste Navn har man villet udlede af Byen Eising, Hostrup Sogn, Tønder Amt, men vistnok med Urette, det synes kun at skyldes en Forvanskning af Tilnavnet Esgesen. Medens man vel gør klogest i at stille sig tvivlende overfor Sagnet om Slægtens fremmede Herkomst, skal det derimod ingenlunde bestrides, at den har Slægtninge udenfor vore Grænser. Ifølge Zedlitz-Neukircks: Neues Preuss. Adelslex. lever der i Mecklenborg, Pommern og Lifland en Slægt von Langen, der fører Roserne og Fanerne ganske som de danske Lange'r, og i Holland findes en bekendt, gammel, forøvrigt med de danske Brahe'r besvogret Slægt von Eisinga, hvis Vaaben ligeledes var tre Roser, om end i blaat Felt; men i alt fald for den første af disse to fremmede Slægters Vedkommende ligger det nærmest at antage, at den er en udvandret Gren af den danske Slægt, eftersom Slægtsnavnet Lange, der vel er Oprindelsen til von Langen, ikke er et oprindeligt Slægtsnavn, men først dukker op i Danmark i det 15. Aarhundrede, antagelig først som et rent personligt Tilnavn. Navnet Munk er efter en fra Slægtebøgerne stammende, hidtil almindelig troet Beretning først kommet ind i Slægten i det 15. Aarh. og det ved, at Malte Iversen (Lange) ægtede Hr. Stig Munks Datter, og deres Børn skulde saa have antaget det mødrene Navn. Ubetinget tillidvækkende er nu denne Beretning ikke. Slige Navneoptagelser fandt i Reglen kun Sted, hvor den ene Slægt var i Fare for at uddø, men dette var paa den Tid ingenlunde Tilfældet med Hr. Stig Munks Slægt, idet allerede denne selv havde mindst een Søn, som efterlod sig Sønner og Sønnesønner; desuden kendes uheldigvis hverken Malte Iversen eller hans Hustru af samtidige Aktstykker, og den Omstændighed, at Navnene Malte og Stig aldeles ikke forekomme i deres foregivne Afkom, skal ikke styrke Troen paa, at de alligevel have været til. Da det nu endvidere viser sig, at alt 1344 en Ridder Peder Munk den Ældre fører de tre Roser, hvilken Peder Munk synes at have været Farfaders-broder til bemeldte Malte Iversen, om denne da har levet, paatrænger den Tanke sig, om ikke Brødrene Niels, Peder og Oluf Munk i det 15. Aarh., fra hvem de Munk'er med de tre Roser stammer, snarere er Sønnesønner af hin Hr. Peder Munk den Ældre. De vilde da blive Næstsøskendebørn til og ikke Brodersønner af Biskop Jens Iversen Lange og dennes Broder Kantoren Jep Iversen, med hvem de ganske vist maa have været nær beslægtede. Oprindelsen til Navnet Friis, der kun vides at være ført af et ganske enkelt Medlem af Slægten, om hvis fædrene Herkomst Intet vides, og til det mærkelige Slægtsnavn Bomøve kendes ikke. I et endnu mere gaadefuldt Forhold staar Vaabnet med de tre Roser til Slægten Bild, navnlig til den Linie af denne, der førte Navnet Frost. Denne Slægts Vaaben var som bekendt et tværdelt Skjold, og saaledes seer ogsaa Skjoldet ud i Marsken Anders Frosts Sigil 1362, der har til Omskrift: S' ANDS' VROST MILITIS; men under et Brev i Arkivet i Schwerin 1360 fører samme hr. Anders Frost, Ridder, de tre Roser i sit Skjold og over dette en Hjelm, hvor paa en Rose, besat med Paafuglefjer — Omskriften lyder her: S' ANDREE ESGYS' (jvf. Afbildn. i D. A. S. 549, sammes Tekst har urigtig S' ANDREE EBBYS') —, og dette er ingen Tilfældighed, thi hans Fader Esge Frosts Sigil, der haves under et Brev af 1331, viser ogsaa et Skjold med tre Roser. Man fristes heraf til at slutte, at der samtidig maa have levet to Riddere af Navnet Anders Frost, ligesom der 50 Aar senere i Skaane samtidig levede to Adelsmænd af Navnet Jens Andersen Grim, oven i købet begge skrivende sig til en Gaard Tostrup, men dog hver hørende til sin Slægt og hver førende sit forskellige Vaaben, ligesom ogsaa Gaardene vare forskellige (jvf. D. A. A. XIII. 182), men meget sandsynligt er det dog ikke, og det modsiges desuden af, at tre Rose-Vaabnet ogsaa dukker op i en anden Linie af Bild-Slægten, idet Peder Nielsen til Tanderup, der antagelig var en Søn af den berømte Niels Ebbesen, ogsaa synes at have ført det. Ganske vist er det eneste tiloversblevne Eksemplar af hans Sigiller, fra 1391, nu saa stærkt medtaget af Tidens Tand, at Skjoldemærket kun utydeligt lader skimte de tre Roser, dog afgjort ikke det delte Skjold, som kendes fra hans Farbrødres Sigiller. Her synes altsaa at foreligge et i den danske Adel ret enestaaende Tilfælde, at en Slægt fører to forskellige Vaaben i Flæng, og en fyldestgørende Forklaring savnes ganske. Men selv om man vil antage, at ikke det delte Skjold, men de tre Roser er de Frosters rette Vaaben, hvor vanskelig dette end lader sig forlige med, hvad der ellers vides om deres Slægtskabsforhold, saa bliver det endda et Spørgsmaal: i hvilket Forhold de star til Lange'rne. Disse føre Alle som Een de 13 Faner, medens Frost’ernes til de tre Roser svarende Hjelmtegn, som ganske vist kun kendes fra et eneste Sigil, viser en Rose og Paafuglefjer. Lange'rnes Hovedlinie hører derhos nærmest hjemme i Omegnen af Ribe, medens Frost’erne synes at have haft deres Hjemstavn i den nordlige Del af den jyske Halvø. Paa den anden Side kan der ogsaa paapeges Berøringspunkter, Vaabnet foruden, mellem Frost’er og Lange'r, og Medlemmer af disse sidste møder man ogsaa saa langt nord paa, at i Grunden en Forbindelse mellem Lange'r og Frost'er ikke er mindre sandsynlig end en Forbindelse mellem Frost’er og Bild'er. Ved Patent af 4 Febr. 1817 blev Christen Rasmussen Carlsen til Gamle Køgegaard, hvis Forfædre havde ført Navnet Lange, optaget i den danske Adel med Tre-Rose-Langernes Skjold og Hjelm, idet hans Slægt sad inde med en gammel Tradition om, at den var en Gren af hin gamle Adelsslægt. For Rigtigheden af denne, paa en Maade ved Patentet godkendte Tradition, er der aldrig lykkedes at føre fuldgyldigt Bevis. De hidtil opstillede Stamtavler over Slægtens ældste Generationer lider af saa store kronologiske Usandsynligheder, at en ny Sammenstilling her er forsøgt, om med hvor stort Held eller Uheld, maa Fremtiden vise.	Lange, Ebbe (I7088)
2914	Valdemar den Store, søn af Knud Lavard og Ingeborg, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157-1182. Valdemar, som blev født blot 8 dage efter at faderen, Knud Lavard, var blevet myrdet, voksede op hos Asser Rig sammen med dennes sønner Absalon og Esbern Snare. Under stridighederne om retten til tronen mellem Svend 3. Grathe og Knud 5., sluttede han sig til Svend, som i 1147 gjorde ham til hertug af Slesvig. I 1154 skiftede Valdemar over på Knuds side og forlovede sig med hans halvsøster Sofie. Han blev konge i Jylland 1157 ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar og enekonge samme år, efter at Knud blev dræbt under det såkaldte "blodgilde i Roskilde". Det lykkedes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en hær slog han Svend på Grathe Hede og var nu enekonge. Valdemar opbyggede en stærk kongemagt og rettede flere slag mod venderne, støttet af vennen Absalon, som han i 1158 udnævnte til biskop i Roskilde. I 1159 samlede Valdemar en sjællandsk ledingsflåde og gennemførte et togt mod venderne. I de følgende år gennemførtes en række togter, der kulminerede med indtagelsen af Rügen i 1169. I den forbindelse omstyrtedes de kendte gudebilleder. Valdemar gik i gang med at sikre rigets grænse mod syd dels ved at opføre Valdemarsmuren i tilknytning til Dannevirke, dels ved at bygge fæstningsanlæg flere steder i landet, bl.a. ved Korsør og Nyborg. Absalon byggede som bekendt en fæstning på en lille ø ud for handelspladsen Havn ved Øresund. Den europæiske magtkamp mellem paven og kejseren nåede Danmark i 1160, da de fleste bisper med Absalon i spidsen støttede kongen, og ærkebiskop Eskil måtte drage i landflygtighed i Frankrig. Kronen og kirken forsonedes dog, og det markeredes med, at Valdemars fader, Knud Lavard, blev helgenkåret af pave Alexander III og gravsat i Skt Bendts Kirke i Ringsted. Samtidig fik Valdemar sin 7-årige søn, Knud (VI) kronet og salvet som medkonge for at sikre arvefølgen. I 1177 trak Eskil sig tilbage, og Absalon udnævntes til ærkebiskop i Lund. Absalon indsatte flere venner på ledende poster, og i 1180 udbrød der åbent oprør, og Absalon måtte flygte. Valdemar og Absalon vendte tilbage i 1181 med en hær og nedkæmpede oprøret. Under Valdemars regeringstid skete der store forandringer i det danske samfund. Ledingspligten blev afløst af en ledingsskat, og frem for at skulle huse kongen, når han rejste rundt i landet, skulle bønderne nu betale en skat til kongens ombudsmænd (hele apparatet med ombudsmænd blev udbygget og væsentlig forbedret under Valdemar 1. den Store). Kongen fik også flere indtægter i form af kongens overtagelse af ingenmandsland - hvad ingen ejer, ejer kongen. Valdemar tjente også godt på afgifter på sildemarkedet i Skåne. Valdemar døde den 12. maj i 1182. Hans lig blev af bønder båret til Ringsted Kirke, hvor han blev begravet. Han har med rette fortjent tilnavnet "den Store", og der skete store fremskridt for landet i hans regeringstid. Sammen med sin hustru Sofie fik han sønnerne Knud (6.) og Valdemar 2. Sejr foruden seks døtre.Wikipedia, den frie encyklopædi	Valdemar den Store (I4278)
2915	var 1230 medlover for den løsesum, kong Valdemar forpligtede sig til at give greve Gunzelin for sine sønners løsladelse.	Abildgaard, Tyge I (I7759)
2916	Var 1267 voldgiftsmand i en strid mellem Hamborg og hr. Otto von Barmstede, var 1281 ridder og nævnes med sine brødre.	Krummedige, Nicolaus de Ottenbüttel (I10344)
2917	var 1314 ligesom Strange Esgesen med at afsige den førnævnte Dom paa Viborg Landsting.	Esgesen, Anders (I8272)
2918	var 1314 med at afsige ovennævnte Dom paa Viborg Landsting, var 1320 nærværende paa Danehof i Nyborg, levede 1346 og var da Ridder og fik Gods tilskødet af Hr. Niels Jensen Pusæls Arvinger.	Frost, Eske (I8273)
2919	var 1314 paa Viborg Landsthing med at dømme de oprørske Adelsmænd og 1316 nærværende i Nykjøbing, da Kongen sluttede Forbund med de Holstenske Grever, var 1326 nærværende ved Danehoffet i Nyborg og forseglede her Kong Valdemars Haandfæstning, var ifølge Slægtebogsangivelser gift med Ellen Limbek Henriksdatter	Bild, Strange Esgesen (I6799)
2920	var 1326 Vidne med Greve Gert, forpligtede sig 1336 til at gjenkøbe og paa Bølling Herredsthing tilskjøde Ribe Kapitel en Gaard i Hjoptarp, testamenterede Gods i Warleberg i Gettof Sogn, i Thorsted og Brodersby til et Vikarie i Slesvig Domkirke, hvilket hans Testamentexekutorer 1363 udførte.	Skinkel, Marqvardus Søblade (I10677)
2921	Var 1340 rådmand i Kiel. - Er umiddelbart den eneste "Timme" i Krummedige-stamtavlen der tidsmæssigt kan være fader til Kirsten og Margrethe. Kirsten Timmesdatter var enke efter marsk Evert Moltke død 1380/81 og søster til hr. Jens Nielsen (Rosenkrantz) kone Margrethe, som DAA 1985-87 gør til en Krummedige.	Krummedige, Timme (I6959)
2922	Var 1360 Ridder og Forlover for Kongen ved Forliget i Ribe med de Holstenske Grever og beseglede Recessen i Kalundborg.	Steeg, Aage (I7182)
2923	var 1360 Væbner og i Ribe Forlover for Kongen hos de holstenske Grever, 1365 Ridder og ligeledes Forlover ved Forliget i Kolding, var 1368 Deltager i Forbundet med Hertugen af Meklenborg og de holstenske Grever mod Kong Valdemar og 1369 Forlover hos de holstenske Grever for Peder Iversen Lykke.	Munk, Poul Jensen (I6989)
2924	var 1367 g. m. Hr. Bo Høg til Ørum.	Bild, Sophie Frost (I6794)
2925	Var 1376 sammen med Henrik Kabel Forlover for Kong Albrecht til Hr. Mattis Ketelhod, 1388 Foged paa Ravnsborg, saaret i Slaget paa Falen 1389, død af sine sår og begravet i Nysted Kirke	Kabel, Lyder Heinesen (I6500)
2926	var 1377 nærværende på Varde Sysselting og 1378 sammen med (sin fader) Thomes Iversen voldgiftsmand i Ribe Domkirke, var 1389 sammen med denne og Jon Jakobsen (Lange) nærværende på Skads Herredsting, udsteder 1392 atter med Thomes Iversen og flere af slægten et vidne i Ribe Domkirke, betænkes 1394 i Ribe-kantoren Jens Pedersens testamente, var 1396 nærværende på Kongens Retterting i Varde, var 1406 ridder, angives at have ejet Krogsgaard i Skads herred.	Lange, Iver Thomesen (I7084)
2927	var 1406 g. m. Niels Eriksen (Banner) til Skaregaard.	Høeg, Sophie (I6792)
2928	Var bruker 1652‑1704. Ved M 1666 var han 48 år.	Vilkensøn, Ole (I8695)
2929	Var bruker av 1 pund fra 1690. Ved M. 1701 var han 48 år.	Nielsøn, Ole (I8684)
2930	Var bruker av 1 våg 1 pund 1690‑1722, Skifte 1727 Boets brutto 271-4-1, netto 205-0-0. Bøker: Nils Hemmingsøns postill og 6 andre. Husdyr: 1 hest, 14 kyr, 2 markkviger, 1 markokse, 2 dalkviger, 1 dalokse, 2 sauer, 8 jømmer, 2 værer, 1 geit, 1 hanegeit..	Olsøn, Iver (I8688)
2931	Var bruker av 2 pund 1667, av 1 våg 1668‑78, og av hele garden, 2 våger, 1680‑88, og så av 1 våg 1689. Død før aug 1712	Olsøn, Olle (I8690)
2932	Var bruker av 2 pund fra seinest 1647, da han betalte ½ dlr. skatt. I den trykte utgaven av skattematrikkelen 1647 kalles han Suenn, men det kan være en feiltolkning. I skattelistene 1650 og seinere er det alltid Simen. Ved M 1666 var Simen 84 år	Nielsøn, Simen (I8693)
2933	Var bruker av Solli 1696	Bårdson, Jon Solli (I11354)
2934	Var bruker av ½ pund 1643‑44, av ½ våg 1648‑53, av 1 ½ pund 1661.	Ivarsson, Olle (I8697)
2935	Var bruker av ½ våg 1673‑74 og avsto 1675 ½ pund til bnr. 1, og brukte så 1 pund 1675‑1714. Ved M 1701 var han 59 år, med sønnene 1. Daniel, 18 år og 2. Hans, 14 år. Hans Nilssøn døde 1738, angivelig 101 år gammel.	Nilssøn, Hans (I8694)
2936	Var bruker fra 1687. Ved M 1701 var han 60 år, med sønnene 1. Jon, 20 år og 2. Ole, 3 år.	Jonsøn, Ole (I8696)
2937	Var bruker fra 1715. Ved skiftet etter Hans 1747, var boets brutto 182‑2‑10, gjeld og avg. 27‑4‑3. Husdyr: 1 hest, 7 kyr, 1 dalkvige, 1 markkvige, 1 dalokse, 1 kalv, 6 sauer, 4 jømmer, 1 vær.	Hansøn, Hans (I8682)
2938	Var bruker frå ikring 1756 på Nabben, Øvre Hjartåsen, Rana. Dåp 1728 https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630211 Ekteskap 1759 https://media.digitalarkivet.no/kb20071005640037 FT 1801 Hjertaas Øster https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058471003982 Død Ikke funnet	Sakariassen, Ola (I1347)
2939	Var bruker på Kvernhusheia fra ca. 1720-1749 Betalte formueskatt av 12 rd i 1748 Henrik avstod bruket til sønnene Kristen og Fordel i 1749, slik at fra da er delt i Nord og Sør-Kvernhusheia Ekteskap 1719 https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630115 Død 1771 https://media.digitalarkivet.no/kb20071005640149	Olsen, Hendrik (I1398)
2940	Var bruker på Kvernhusheia ‎(bnr. IV)‎ ca. 1705- 1720. Hadd en tid sæterbruk på Sætermoen. I 1705 ble Ola stevnet av Petter Dass for en gjeld på ca. 4,5 riksdaler. Manntallet 1701 SchonsEng 45 år http://digitalarkivet.arkivverket.no/gen/vis/206/pc00000000661371 Utdrag fra Mo prestegjeld: gardshistorie, s. 168-178 50. Skonseng Brukarar på Skonseng BRUK IV KVERNHUSHEIA 1) Ola Persa var bruker omlag 1705-1720. Hadde ei tid sæterbruk på Sætermoen. Gift før 1700 med Ingeborg Olsdatter. Born: 1. Henrik (her); 2. Lisbet (Langfjell); 3. Per, født omlag 1699; 4. Ola, født 1709 (Sør-Almlia); 5. Ingeborg, født 1711. Ola Persa var stemnd av Petter Dass for gjeld på omlag 4 1/2 rd i 1705. http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#193	Pedersen, Ola (I1630)
2941	var den første kjente brukeren. Han var her 1610‑18. Oluff er nevnt igjen 1633‑34, kanskje den samme brukeren, men ikke sikkert.	i Røsaa, Oluff (I9373)
2942	var død 1345; gift med Christine Nielsdatter, der 1348 på Bygholm skødede alt sit gods i Danmark og Sønderjylland til kong Valdemar. (S. 341) Hr. Rani Jonsen, synes at have ejet Rudgaard (Sønderhald H.) og havde en datter Anne til Rudgaard, gift med Jens Lagesen (Udsøn) til Kollerup, der levede 1388	Rani, Rani Johannesen (I5321)
2943	Var enligt Ramselius fjärde klockare i Arvidsjaur, från 1730 till sin död 1772. Anders Johansson drunknade i Djupträsket vid Aborrträsk under ett besök hos sonen Johan Andersson Renberg. i Arvidsjaur församlings begravnings bok är antecknad: 1772 26 / 12 Begrofs gamle klockaren Anders Johansson i Aborrträsk, drunknad, 70 år. Anders Johansson bodde enligt traditionen i närheten av Arvidsjaur-sjön och gav namn åt "Klockarberget" Enligt alfred Ohrling stod gamle klockaren Anders Johansson på mindre god fot med prästhuset Alenius på grund av fiskeställerna i Arvidsjaur sjön. " Klockarens äldste son Johan, som ägde sånggåvan, och som nog började utpekas såsom sin faders eventuelle efterträdare, fann det vara föga trevligt bo kvar under kiv och gräl om fiskarna i nämnda sjö. Han slänger därför näten på båten och slår klockaren ur hågen samt ger sig iväg till detn urgamla frälsebygget Aborrträsk	Johansson, Anders (I4788)
2944	Var foged på Ottenbüttel.	Krummedige, Henrik I (I10349)
2945	Var fra 1647 fogd i Lofoten og Vesterålen og bodde på gården Skotnes i Buksnes i Lofoten.	Hveding, Jens Christensen (I3710)
2946	Var hjemmeboende hos sine foreldre til 1609. Hun døde hos sin eldste datter Anne. I Skiftet etter Thomas Hammond og hustru Elisabeth Sommerschield 28. aug. 1682 er opplyst at sl. Per Hellekandes sønn Henrich krevde sin og søskends farmors (~ Karen Hansdatter) arv 39 Rdlr. Melhuus Hoved-Kirke (tæt ved Melhuus Prestegaard). - Ved den søndre Siide af Indgangen til Choret, staar et Epitaphium, som Karen, Anders Helkandts, har ladet sætte, over sine Forældre og Børn. Skifte 14 nov. 1679, Trondhjem. Skifte oppgjøret etter hennes så slik ut: 1874 - 1240 Rdlr., derav 1/4 i brøstfeldig sjøbrygge med boder, to løkker, to bytomter, reperbane, Selsbakk gård med 13 kuer m.v. og Hellekandseter med fire karussdammer solgt med forkjøpsrett Henrik Hornemann, gårdparter, portretter (ikke navngitt), intet sølv..	Hansdatter, Karen (I1725)
2947	Var i 1375 Kongens ombudsmann i Bergen.	Smør, Jon Hallvardsønn (I305)
2948	var Sønnesøn af Oluf Glug og Gyde, Datter af en af Skjalm Hvides Sønner. Foruden at han altsaa hørte til en anset Slægt, beklædte han i Aarene omkring 1221 et af de høje Hofembeder, nemlig Mundskænkens, ved Valdemar II’s Hof. Denne Stilling fratraadte han senest 1224, men mange Aar efter er han atter bleven Mundskænk, denne Gang hos Kong Erik, og skifter med flere andre en Arv efter Grev Albert af Orlamünde mellem Kongen og hans to Brødre. Han døde 1247 – efter nogle Angivelser først 1250 – og blev begravet hos Klosterbrødrene i Sorø, hvem han tidligere havde tilskjødet Byen Sørdrup nær ved Slagelse.   Med sin Hustru Margrethe havde han flere Børn, deriblandt en Søn Anders (d. o. 1270), der i Aarene 1250 og 1257-66 var Kongens Mundskænk, og en Datter Margrethe, som i andet Ægteskab var gift med Grev Ernst af Gleichen.	Ebbesen, Oluf (I10673)
2949	Var uten tvil Søren Erichsen's svigersønn. Han bygslet en halvvåg i 1665 og overtok resten av gården etter svigerfaren. I over 20 år brukte han også Kjellhus som beiteutslåttmark. Drev vinterfiske ved Ytterholmen i Senja og ved Grøta, som dengang var årvisst fiskevær. I 1679 betalte de tiende av 13 hundre fra Ytterholmen og 2 1/2 hundre fra Grøta. Han giftet seg med (?) Sørensdatter, gift omkring 1658.	Johansen, Hendrik (I1891)
2950	VARNING FÖR SKRÖNA!!! Läs om legendbildningen på sv.wikipedia.org/wiki/Bure%C3%A4tten Bosatt i Birsta, Skön socken och var Landsdomare i Skön. Nämnd 1300-1314. Kan enligt (Pitepalt) vara den Fartaeghn som nämns i dokument år 1300 från Skön i Medelpad. Pergasment brev från 1327: Kungen upplät de Norrländska älvarna och strömmarna att bebyggas och uppodlas och anförtrodde detta kolonisationsområde till Ärkebiskopen Olof Björnsson i Uppsala samt Fogden Johan Ingemarsson , Peter den Unge, Nikolaus Fartengsson , den sistnämde var fader till Lagmannen Farteng unge. ( Johan, Petter och Nils nämns komma ifrån Norrlands ledand ätt. ) Källa; Bure Släkten skriven av Marc Hernelind ( sidan 6- 8 , Tioende Generationen ) Farteng var av Stormans ätt och han var rik och mäktig. Ett bevis på hans rikedom var de m ånga diplom han hade som fiskerättsinnehavare. Bure förlade släktens urhem till Birsta i Skön vars namn man ansåg skulle vara Byrestad, här bodde Fale Bure d. ä och d. y.. Härifrån spred de sig upp till Västerbotten till stamgården Bure i Bureå. Birsta tillhör bevisligen gammal kultur t.ex. framgrävdes här 1835 en silverskatt som dateras till sent 800-tal, där även arabiska mynt ingår	Bure, Fale “Fartegn den eldre” (I6146)

Notater

Linket til

2901

Utdrag fra Hemnes Gård og Slekt, s. 290-304
53. Finneid
BRUKERE
BRUK I
2) Gabriel Eriksøn var bruker ca 1652‑72. Han var lagrettesmann ved inspeksjonen av Hemnes kirke 1666. Ved M 1666 var Gabriel 63 år, med sønnene
1. Jon, 20 år (her), 2. Inguld, 16 år, 3. Ole, 14 år og 4. Nils, 12 år (136 Fjelldal).
Dessuten kjennes datter Marit, f. ca 1652 (til 69 Indre Dilkestad bnr 1).
Det er mulig at Gabriel var gift med enka etter Ingould, og i realiteten bruker fra ca 1645. En sønn var øyensynlig oppkalt etter bruker nr. 1. Oppgaven fra 1647 kan skyldes treghet i systemet.
https://caolsson.wiki.zoho.com/053-Finneid.html

Eriksøn, Gabriel (I8278)

2902

Utdrag fra Hemnes Gård og Slekt, s. 376-383
65. Hemnes
BRUK II
1) Anders Christensøn var bruker fra 1647 av 1 pund 8 mark og fra seinest 1661 av 2 pund. Bruk I ble da tilsvarende redusert. Han var styrmann og lagrettesmann. Ved M 1666 var han 54 år, med sønnene
1. Nils, 25 år.
2. Christen, 12 år og
3. Per, 9 år.
Anders døde for 11.10.1692.
https://caolsson.wiki.zoho.com/065-Hemnes.html?pid=162645000000024007

Manntallet 1666 Hemnes 54 år
https://media.digitalarkivet.no/ft10041005203039

Var tidligere koblet til foreldrene Christen Jenssøn Bloch og Berethe Andersdatter Benkestok. Ingen kilder som tilsier et slektskap.

Christensøn, Anders (I8281)

2903

Utdrag fra Hemnes Gård og Slekt, s. 837-844

136. Fjelddal
BRUKERE
BRUK II
2) Nils Gabrielsøn (ca 1654‑1731) fra Finneid Bruk I var bruker av 12 mark fra 1705 og ytterligere 12 mark overført 1715 fra Bruk I. Ved M 1701 var han angivelig 41 år, med en sønn
1. Gabriel, 7 år.
https://caolsson.wiki.zoho.com/136-Fjelldal.html?pid=162645000000024007

Nevnt som husmann i Leirskaret 1689.

Bruker på Fjelldal bruk I fra 1705. (Fjelldal ble og kalt Skardet)
Formynder for søsterens barn i 1726. Var da i Leirskaret.

Manntallet 1701 Fieldahl 41 år
http://digitalarkivet.arkivverket.no/gen/vis/206/pc00000000661026

Gravfestet 1731 (høyre side)
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630247

Gabrielsøn, Nils (I8277)

2904

Utdrag fra Mo prestegjeld: gardshistorie, s. 156-158
47. Langfjellet
Brukarar
Bnr. 1 (lnr. 341 a) INNIGARDEN
2) Ola Ørjansa, 36 år i 1701, var brukar ikring 1700-1740, død 1740. Ikring 1709-1712 brukte han visst Utigarden òg, i tida ikring 1714-1720 brukte han 16 mark, dvs 2/3 av Langfjellet. Gift 1. gang med Beret Andersdatter, død 1728, 69 år gammel.
Born: 1. Sakarias, født 1694; 2. Anders, født 1698; 3. Dortea, født 1695; 4. Mikkel, født 1701; 5. Erik, født 1703; 6. Ørje, født 1704 (død ung).
http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#173

Manntall 1701 Langfield 36 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000661361

Ved Ekstraskatten 1721 Helgeland; Alstahaug; Rana; Langfjeld - Svarte Ole For 2 RD.

1740 Moe, Ranen, Nordland, Norge
Skifte etter Ole Ørgersen ble avsluttet 19.09.1740. Det fremgår at han bodde på gården Langfield i Moe sogn, Ranen prestegjeld, og bl.a. at han hadde en sønn som het Erich Olsøn som også bodde på gården Langfield og en sønn som het Michel Olsøn som bodde på Bjelaanæset.
http://arkivverket.no/URN:sk_read/24843/127/?size=full&mode=0
https://media.digitalarkivet.no/sk11216101713907

Ørjansen, Ola (I1180)

2905

Utdrag fra Mo prestegjeld: gardshistorie, s. 257-259
77. Bjøllåneset
Brukarar
Bnr. 1 (lnr. 380 a) INNERGARDEN
2) Per Mikkelsa, født 1739, død 1804, overtok etter faren i 1766. Fekk 1772 skotpremie for 1 vaksen bjørn og 2 bjørnungar, tilsammen 3 rdl. Gift 1765 med Beret Larsdatter frå Tørrbekkmoen, født 1738.
Born: 1. Lars (Eiterå); 2. Mikkel (Kvitingan); 3. Ola (her); 4. Karen (Grønfjell); 5. Anne Marie (Hjartåsen).
http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#273

Dåp 1739
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630361

Ektesakp 1765
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005640096

FT 1801 Bielsaanes
https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058471004271

Død 1804
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005640563

Mikkelsen, Peder (I1139)

2906

Utdrag fra Mo prestegjeld: gardshistorie, s. 321-324
97. Jamtlia
Brukarar
Bnr. 3 (lnr. 405) INNIGARDEN el. AUSTERGARDEN, ØVER-LIA
2) Greis Ørjansa, født ca 1650 (51 år 1701), var brukar frå 1696 til omlag 1725. Gift med Ane Andersdatter, født omlag 1662, død 1727.
Born: 1. Ørjan (Ørger), født 1692 (Ørtfjellet); 2. Anders, født 1695 (død før 1727); 3. Dortea, født 1686 (Fagerlia); 4. Ane, født 1688 (Brennåsen); 5. Magnhild, født 1692 (Båsmoen); 6. Marit, født 1698 (ugift); 7. Berit, født 1698 (ugift).
http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#339

Ørjansen, Gregus (I1190)

2907

Utdrag fra Mo prestegjelds gårdshistorie, s. 119-122
33. Steinbekkhaugen
Brukarar
Bnr. 1 MIDTIGARDEN (lnr. 326 a)
1) Hans Jenssa brukte 1 pund omlag 1682-1697. Hausten 1703 var han innstemnd av Maren i Bardalselva for gjeld på 2,5 rd. Hausten 1704 hadde han enno ikkje betalt og fekk avslag til 2 rd., avdi han var fattig, og skulle betala på 2 år. Han og sonen Jens var og innstemnd av Hans Persa Klæbo for gjeld i 1703. Sonen
2) Jens Hanssa, 30 år i 1701, død juni 1749 var brukar omlag 1700-1747.
http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#137

Jensen, Hans (I2039)

2908

Utdrag fra Mo prestegjelds gårdshistorie, s. 291-294
89. Tørrbekkmoen (Inner-Ørtfjellet)
Brukarar
BRUK II. UTIGARDEN
2) Lars Kristensa (frå Mo ?), født ca 1700, død 1785, bygsla 12 mark 02.10.1742. Gift 1736 med Karen Iversdatter fra Bjerklia, Sør-Rana, født ca 1709, død 1781.
Born: 1. Beret (Bjøllåneset); 2. Ivar; 3. Kirsten (Åenget); 4. Anders (Fjellbakk); 5. Mikkel, født 1749 (død 1767); 6. Jørgen (Bjøllånes); 7. Malene; 8. Lars.
http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#309

Skifte 1786, Urtfjeld, Moe.: Avdøde Lars Christensen. Arvinger: sønn Iver Larsen, gift; sønn Lars Larsen, Urtfjeld; sønn Andreas Larsen, Almlien; sønn Jørgen Larsen, gift; avdøde sønn Christen Larsens barn: Lars Christensen, 16 år; Amund Christensen, 14; Iver Christensen, 12; Johannes Christensen, 10; Ellen Christensdatter, 5; datter Berethe Larsdatter, gift; datter Maren Larsdatter, gift..

Manntall 1701 Nedr: Gruben 2 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000661302

Ekteskap 1736
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630321

Død 1785
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005640295

Kristensen, Lars (I1145)

2909

Utdrag fra Mo prestegjelds gårdshistorie, s. 34-36
13. Stien
Brukarar
Bnr. 2 (lnr. 301 b) OPPIGARDEN
2) Ola Anderssa, 41 år i 1666, var brukar frå ikring 1652. Mellom 1652 og 1661 vart bruket delt i bruk III (Jensgarden) og bnr. 2 Oppigarden, kvart på 18 mark.
Bnr. 2 OPPIGARDEN
Ola Anderssa heldt fram på denne halvparten av jorda til ikring 1688.
Søner 1666: 1. Per 3,5 år 2. Simon 2,5 år
http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#51

Manntall 1664-1666:
https://media.digitalarkivet.no/ft10041005203039

Andersen, Ola (I2031)

2910

Utdrag fra Mo prestegjelds gårdshistorie, s. 423-434
131. Ytteren
Brukarar
Bruk A
2) Sakri Hanssa, 40 år i 1666, var bruker omlag 1661-1710, for det meste av 2 pund til 1680, 1 våg ikring 1682-1689 og 1 pund sidan.
Søner i 1666: 1. Mons Eriksa, 14 år; 2. Hemming Eriksa, 10 år.
Bnr. 9 YTTRAHEIA (lnr. 447)
2) Sakri Hanssa var 78 år i 1701. Var nok gift 2 gonger. Om styksønene i 1666 sjå ovanfor (bruk A). Gift 2. gang med Abelone Persdatter, død 1764.
Born: 1. Ane, født 1704 (Bjøllåneset); 2. Marit, født 1707 (Avadalen).
http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#449

Prestemanntallet 1666, Ytteren
https://media.digitalarkivet.no/ft10041005203037

Skatteliste 1668
https://digitalarkivet.no/view/197/ot00000000092548

Manntallet 1701 Yttern 78 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000661456

Hansen, Sakarias (I1177)

2911

Utdrag fra Mo prestegjelds gårdshistorie, s. 46-47
16. Bjørnbærvika
Brukarar
1) Tommes, 43 år i 1666, var brukar ikring 1666-1678.
Søner i 1666: 1. Israel, 12 år; 2. Elias, 9 år; 3. Jeremias, 7 år; 4. Esaias, 5 år; 5. Nils, 3 år.
http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#61

Tommes (I2033)

2912

Utdrag fra Mo prestegjelds gårdshistorie, s. 75-78
22. Ner-Grøbben (-Grubben)
Brukarar
SØRIGARDEN
5) Kristen Jonsa, 44 år i 1701, død 1738, var bruker frå ikring 1690 til 1724.
Søner i 1. ekteskap: 1. Jon (6 år i 1701); 2. Lars (2 år i 1701).
Gift 2. gang 1707 med Ane Kjelddal, død 96 år gammel i 1760.
Born: 3. Beret, født 1708; 4. Johanne, født 1710; 5. Ola, født 1712; 6. Dordi, født 1714; 7. Marit, født 1716; 8. Elias, født 1718; 9. Kristen, født 1721.

1666 4år Trettlihammaren
https://www.digitalarkivet.no/ft10041005203038

Manntall 1701 Nedr: Gruben 44 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000661300

Død 1738
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630350

Jonson, Kristen (I1154)

2913

Vaaben: Tre røde Roser i Sølv-Felt, paa Hjelmen tretten Faner, vekselvis røde og hvide. Fru Thale Ulfstand har bevaret en Tradition om, at de Lange'r egentlig er en friherrelig Æt fra Østrig ved Navn Rosenfeld, og beretter, at den Første her i Danmark var hr. Raad Rosenfeld, der boede paa ”Voszingaard” ved Varde og var gift med Fru Kirsten, Datter af Gunde Lagesen og en Krummedige, med hvem han havde tre Børn: 1. Hr. Lund Rosenfeld, 2. Hr. Lage Rosenfeld til Herningholm, gift med Ellen Ovesdatter Snekke, og 3. Rosille Rosenfeld til Voszingaard. Efter dem er kommen Hr. Ib Rosenfeld, der med Fru Ellen Saltenseest havde Sønnerne Jon Jakobsen af Nørholm, Thomes Jakobsen (!) osv.

Hvis der er Gran af Sandhed i Fru Thales Beretning, maa denne de Rosenfeld'ers Indvandring have fundet Sted i en meget fjern Fortid, thi skønt Slægtvaabnet kan forfølges i Sigiller tilbage til Begyndelsen af det 14. Aarhundrede, findes det aldrig i Forbindelse med det i den danske Adel ellers ganske ukendte Navn Rosenfeld.
Tilhørende Slægtsnavne mangler Vaabnet forøvrigt ingenlunde, tværtimod, en hel Række er knyttet til det: Frost, Munk, Lange, Bomøve, Friis og Eisen. Det sidste Navn har man villet udlede af Byen Eising, Hostrup Sogn, Tønder Amt, men vistnok med Urette, det synes kun at skyldes en Forvanskning af Tilnavnet Esgesen.

Medens man vel gør klogest i at stille sig tvivlende overfor Sagnet om Slægtens fremmede Herkomst, skal det derimod ingenlunde bestrides, at den har Slægtninge udenfor vore Grænser. Ifølge Zedlitz-Neukircks: Neues Preuss. Adelslex. lever der i Mecklenborg, Pommern og Lifland en Slægt von Langen, der fører Roserne og Fanerne ganske som de danske Lange'r, og i Holland findes en bekendt, gammel, forøvrigt med de danske Brahe'r besvogret Slægt von Eisinga, hvis Vaaben ligeledes var tre Roser, om end i blaat Felt; men i alt fald for den første af disse to fremmede Slægters Vedkommende ligger det nærmest at antage, at den er en udvandret Gren af den danske Slægt, eftersom Slægtsnavnet Lange, der vel er Oprindelsen til von Langen, ikke er et oprindeligt Slægtsnavn, men først dukker op i Danmark i det 15. Aarhundrede, antagelig først som et rent personligt Tilnavn.

Navnet Munk er efter en fra Slægtebøgerne stammende, hidtil almindelig troet Beretning først kommet ind i Slægten i det 15. Aarh. og det ved, at Malte Iversen (Lange) ægtede Hr. Stig Munks Datter, og deres Børn skulde saa have antaget det mødrene Navn. Ubetinget tillidvækkende er nu denne Beretning ikke. Slige Navneoptagelser fandt i Reglen kun Sted, hvor den ene Slægt var i Fare for at uddø, men dette var paa den Tid ingenlunde Tilfældet med Hr. Stig Munks Slægt, idet allerede denne selv havde mindst een Søn, som efterlod sig Sønner og Sønnesønner; desuden kendes uheldigvis hverken Malte Iversen eller hans Hustru af samtidige Aktstykker, og den Omstændighed, at Navnene Malte og Stig aldeles ikke forekomme i deres foregivne Afkom, skal ikke styrke Troen paa, at de alligevel have været til. Da det nu endvidere viser sig, at alt 1344 en Ridder Peder Munk den Ældre fører de tre Roser, hvilken Peder Munk synes at have været Farfaders-broder til bemeldte Malte Iversen, om denne da har levet, paatrænger den Tanke sig, om ikke Brødrene Niels, Peder og Oluf Munk i det 15. Aarh., fra hvem de Munk'er med de tre Roser stammer, snarere er Sønnesønner af hin Hr. Peder Munk den Ældre. De vilde da blive Næstsøskendebørn til og ikke Brodersønner af Biskop Jens Iversen Lange og dennes Broder Kantoren Jep Iversen, med hvem de ganske vist maa have været nær beslægtede.
Oprindelsen til Navnet Friis, der kun vides at være ført af et ganske enkelt Medlem af Slægten, om hvis fædrene Herkomst Intet vides, og til det mærkelige Slægtsnavn Bomøve kendes ikke.

I et endnu mere gaadefuldt Forhold staar Vaabnet med de tre Roser til Slægten Bild, navnlig til den Linie af denne, der førte Navnet Frost. Denne Slægts Vaaben var som bekendt et tværdelt Skjold, og saaledes seer ogsaa Skjoldet ud i Marsken Anders Frosts Sigil 1362, der har til Omskrift: S' ANDS' VROST MILITIS; men under et Brev i Arkivet i Schwerin 1360 fører samme hr. Anders Frost, Ridder, de tre Roser i sit Skjold og over dette en Hjelm, hvor paa en Rose, besat med Paafuglefjer — Omskriften lyder her: S' ANDREE ESGYS' (jvf. Afbildn. i D. A. S. 549, sammes Tekst har urigtig S' ANDREE EBBYS') —, og dette er ingen Tilfældighed, thi hans Fader Esge Frosts Sigil, der haves under et Brev af 1331, viser ogsaa et Skjold med tre Roser. Man fristes heraf til at slutte, at der samtidig maa have levet to Riddere af Navnet Anders Frost, ligesom der 50 Aar senere i Skaane samtidig levede to Adelsmænd af Navnet Jens Andersen Grim, oven i købet begge skrivende sig til en Gaard Tostrup, men dog hver hørende til sin Slægt og hver førende sit forskellige Vaaben, ligesom ogsaa Gaardene vare forskellige (jvf. D. A. A. XIII. 182), men meget sandsynligt er det dog ikke, og det modsiges desuden af, at tre Rose-Vaabnet ogsaa dukker op i en anden Linie af Bild-Slægten, idet Peder Nielsen til Tanderup, der antagelig var en Søn af den berømte Niels Ebbesen, ogsaa synes at have ført det. Ganske vist er det eneste tiloversblevne Eksemplar af hans Sigiller, fra 1391, nu saa stærkt medtaget af Tidens Tand, at Skjoldemærket kun utydeligt lader skimte de tre Roser, dog afgjort ikke det delte Skjold, som kendes fra hans Farbrødres Sigiller. Her synes altsaa at foreligge et i den danske Adel ret enestaaende Tilfælde, at en Slægt fører to forskellige Vaaben i Flæng, og en fyldestgørende Forklaring savnes ganske. Men selv om man vil antage, at ikke det delte Skjold, men de tre Roser er de Frosters rette Vaaben, hvor vanskelig dette end lader sig forlige med, hvad der ellers vides om deres Slægtskabsforhold, saa bliver det endda et Spørgsmaal: i hvilket Forhold de star til Lange'rne. Disse føre Alle som Een de 13 Faner, medens Frost’ernes til de tre Roser svarende Hjelmtegn, som ganske vist kun kendes fra et eneste Sigil, viser en Rose og Paafuglefjer.
Lange'rnes Hovedlinie hører derhos nærmest hjemme i Omegnen af Ribe, medens Frost’erne synes at have haft deres Hjemstavn i den nordlige Del af den jyske Halvø. Paa den anden Side kan der ogsaa paapeges Berøringspunkter, Vaabnet foruden, mellem Frost’er og Lange'r, og Medlemmer af disse sidste møder man ogsaa saa langt nord paa, at i Grunden en Forbindelse mellem Lange'r og Frost'er ikke er mindre sandsynlig end en Forbindelse mellem Frost’er og Bild'er.

Ved Patent af 4 Febr. 1817 blev Christen Rasmussen Carlsen til Gamle Køgegaard, hvis Forfædre havde ført Navnet Lange, optaget i den danske Adel med Tre-Rose-Langernes Skjold og Hjelm, idet hans Slægt sad inde med en gammel Tradition om, at den var en Gren af hin gamle Adelsslægt. For Rigtigheden af denne, paa en Maade ved Patentet godkendte Tradition, er der aldrig lykkedes at føre fuldgyldigt Bevis.

De hidtil opstillede Stamtavler over Slægtens ældste Generationer lider af saa store kronologiske Usandsynligheder, at en ny Sammenstilling her er forsøgt, om med hvor stort Held eller Uheld, maa Fremtiden vise.

Lange, Ebbe (I7088)

2914

Valdemar den Store, søn af Knud Lavard og Ingeborg, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157-1182. Valdemar, som blev født blot 8 dage efter at faderen, Knud Lavard, var blevet myrdet, voksede op hos Asser Rig sammen med dennes sønner Absalon og Esbern Snare. Under stridighederne om retten til tronen mellem Svend 3. Grathe og Knud 5., sluttede han sig til Svend, som i 1147 gjorde ham til hertug af Slesvig. I 1154 skiftede Valdemar over på Knuds side og forlovede sig med hans halvsøster Sofie. Han blev konge i Jylland 1157 ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar og enekonge samme år, efter at Knud blev dræbt under det såkaldte "blodgilde i Roskilde". Det lykkedes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en hær slog han Svend på Grathe Hede og var nu enekonge.

Valdemar opbyggede en stærk kongemagt og rettede flere slag mod venderne, støttet af vennen Absalon, som han i 1158 udnævnte til biskop i Roskilde. I 1159 samlede Valdemar en sjællandsk ledingsflåde og gennemførte et togt mod venderne. I de følgende år gennemførtes en række togter, der kulminerede med indtagelsen af Rügen i 1169. I den forbindelse omstyrtedes de kendte gudebilleder. Valdemar gik i gang med at sikre rigets grænse mod syd dels ved at opføre Valdemarsmuren i tilknytning til Dannevirke, dels ved at bygge fæstningsanlæg flere steder i landet, bl.a. ved Korsør og Nyborg. Absalon byggede som bekendt en fæstning på en lille ø ud for handelspladsen Havn ved Øresund. Den europæiske magtkamp mellem paven og kejseren nåede Danmark i 1160, da de fleste bisper med Absalon i spidsen støttede kongen, og ærkebiskop Eskil måtte drage i landflygtighed i Frankrig. Kronen og kirken forsonedes dog, og det markeredes med, at Valdemars fader, Knud Lavard, blev helgenkåret af pave Alexander III og gravsat i Skt Bendts Kirke i Ringsted. Samtidig fik Valdemar sin 7-årige søn, Knud (VI) kronet og salvet som medkonge for at sikre arvefølgen. I 1177 trak Eskil sig tilbage, og Absalon udnævntes til ærkebiskop i Lund. Absalon indsatte flere venner på ledende poster, og i 1180 udbrød der åbent oprør, og Absalon måtte flygte. Valdemar og Absalon vendte tilbage i 1181 med en hær og nedkæmpede oprøret.

Under Valdemars regeringstid skete der store forandringer i det danske samfund. Ledingspligten blev afløst af en ledingsskat, og frem for at skulle huse kongen, når han rejste rundt i landet, skulle bønderne nu betale en skat til kongens ombudsmænd (hele apparatet med ombudsmænd blev udbygget og væsentlig forbedret under Valdemar 1. den Store). Kongen fik også flere indtægter i form af kongens overtagelse af ingenmandsland - hvad ingen ejer, ejer kongen. Valdemar tjente også godt på afgifter på sildemarkedet i Skåne.

Valdemar døde den 12. maj i 1182. Hans lig blev af bønder båret til Ringsted Kirke, hvor han blev begravet. Han har med rette fortjent tilnavnet "den Store", og der skete store fremskridt for landet i hans regeringstid. Sammen med sin hustru Sofie fik han sønnerne Knud (6.) og Valdemar 2. Sejr foruden seks døtre.Wikipedia, den frie encyklopædi

Valdemar den Store (I4278)

2915

var 1230 medlover for den løsesum, kong Valdemar forpligtede sig til at give greve Gunzelin for sine sønners løsladelse.

Abildgaard, Tyge I (I7759)

2916

Var 1267 voldgiftsmand i en strid mellem Hamborg og hr. Otto von Barmstede, var 1281 ridder og nævnes med sine brødre.

Krummedige, Nicolaus de Ottenbüttel (I10344)

2917

var 1314 ligesom Strange Esgesen med at afsige den førnævnte Dom paa Viborg Landsting.

Esgesen, Anders (I8272)

2918

var 1314 med at afsige ovennævnte Dom paa Viborg Landsting, var 1320 nærværende paa Danehof i Nyborg, levede 1346 og var da Ridder og fik Gods tilskødet af Hr. Niels Jensen Pusæls Arvinger.

Frost, Eske (I8273)

2919

var 1314 paa Viborg Landsthing med at dømme de oprørske Adelsmænd og 1316 nærværende i Nykjøbing, da Kongen sluttede Forbund med de Holstenske Grever, var 1326 nærværende ved Danehoffet i Nyborg og forseglede her Kong Valdemars Haandfæstning, var ifølge Slægtebogsangivelser gift med Ellen Limbek Henriksdatter

Bild, Strange Esgesen (I6799)

2920

var 1326 Vidne med Greve Gert, forpligtede sig 1336 til at gjenkøbe og paa Bølling Herredsthing tilskjøde Ribe Kapitel en Gaard i Hjoptarp, testamenterede Gods i Warleberg i Gettof Sogn, i Thorsted og Brodersby til et Vikarie i Slesvig Domkirke, hvilket hans Testamentexekutorer 1363 udførte.

Skinkel, Marqvardus Søblade (I10677)

2921

Var 1340 rådmand i Kiel. - Er umiddelbart den eneste "Timme" i Krummedige-stamtavlen der tidsmæssigt kan være fader til Kirsten og Margrethe. Kirsten Timmesdatter var enke efter marsk Evert Moltke død 1380/81 og søster til hr. Jens Nielsen (Rosenkrantz) kone Margrethe, som DAA 1985-87 gør til en Krummedige.

Krummedige, Timme (I6959)

2922

Var 1360 Ridder og Forlover for Kongen ved Forliget i Ribe med de Holstenske Grever og beseglede Recessen i Kalundborg.

Steeg, Aage (I7182)

2923

var 1360 Væbner og i Ribe Forlover for Kongen hos de holstenske Grever, 1365 Ridder og ligeledes Forlover ved Forliget i Kolding, var 1368 Deltager i Forbundet med Hertugen af Meklenborg og de holstenske Grever mod Kong Valdemar og 1369 Forlover hos de holstenske Grever for Peder Iversen Lykke.

Munk, Poul Jensen (I6989)

2924

var 1367 g. m. Hr. Bo Høg til Ørum.

Bild, Sophie Frost (I6794)

2925

Var 1376 sammen med Henrik Kabel Forlover for Kong Albrecht til Hr. Mattis Ketelhod, 1388 Foged paa Ravnsborg, saaret i Slaget paa Falen 1389, død af sine sår og begravet i Nysted Kirke

Kabel, Lyder Heinesen (I6500)

2926

var 1377 nærværende på Varde Sysselting og 1378 sammen med (sin fader) Thomes Iversen voldgiftsmand i Ribe Domkirke, var 1389 sammen med denne og Jon Jakobsen (Lange) nærværende på Skads Herredsting, udsteder 1392 atter med Thomes Iversen og flere af slægten et vidne i Ribe Domkirke, betænkes 1394 i Ribe-kantoren Jens Pedersens testamente, var 1396 nærværende på Kongens Retterting i Varde, var 1406 ridder, angives at have ejet Krogsgaard i Skads herred.

Lange, Iver Thomesen (I7084)

2927

var 1406 g. m. Niels Eriksen (Banner) til Skaregaard.

Høeg, Sophie (I6792)

2928

Var bruker 1652‑1704. Ved M 1666 var han 48 år.

Vilkensøn, Ole (I8695)

2929

Var bruker av 1 pund fra 1690. Ved M. 1701 var han 48 år.

Nielsøn, Ole (I8684)

2930

Var bruker av 1 våg 1 pund 1690‑1722, Skifte 1727 Boets brutto 271-4-1, netto 205-0-0. Bøker: Nils Hemmingsøns postill og 6 andre. Husdyr: 1 hest, 14 kyr, 2 markkviger, 1 markokse, 2 dalkviger, 1 dalokse, 2 sauer, 8 jømmer, 2 værer, 1 geit, 1 hanegeit..

Olsøn, Iver (I8688)

2931

Var bruker av 2 pund 1667, av 1 våg 1668‑78, og av hele garden, 2 våger, 1680‑88, og så av 1 våg 1689. Død før aug 1712

Olsøn, Olle (I8690)

2932

Var bruker av 2 pund fra seinest 1647, da han betalte ½ dlr. skatt. I den trykte utgaven av skattematrikkelen 1647 kalles han Suenn, men det kan være en feiltolkning. I skattelistene 1650 og seinere er det alltid Simen. Ved M 1666 var Simen 84 år

Nielsøn, Simen (I8693)

2933

Var bruker av Solli 1696

Bårdson, Jon Solli (I11354)

2934

Var bruker av ½ pund 1643‑44, av ½ våg 1648‑53, av 1 ½ pund 1661.

Ivarsson, Olle (I8697)

2935

Var bruker av ½ våg 1673‑74 og avsto 1675 ½ pund til bnr. 1, og brukte så 1 pund 1675‑1714. Ved M 1701 var han 59 år, med sønnene
1. Daniel, 18 år og
2. Hans, 14 år.
Hans Nilssøn døde 1738, angivelig 101 år gammel.

Nilssøn, Hans (I8694)

2936

Var bruker fra 1687. Ved M 1701 var han 60 år, med sønnene

1. Jon, 20 år og

2. Ole, 3 år.

Jonsøn, Ole (I8696)

2937

Var bruker fra 1715. Ved skiftet etter Hans 1747, var boets brutto 182‑2‑10, gjeld og avg. 27‑4‑3. Husdyr: 1 hest, 7 kyr, 1 dalkvige, 1 markkvige, 1 dalokse, 1 kalv, 6 sauer, 4 jømmer, 1 vær.

Hansøn, Hans (I8682)

2938

Var bruker frå ikring 1756 på Nabben, Øvre Hjartåsen, Rana.

Dåp 1728
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630211

Ekteskap 1759
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005640037

FT 1801 Hjertaas Øster
https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058471003982

Død
Ikke funnet

Sakariassen, Ola (I1347)

2939

Var bruker på Kvernhusheia fra ca. 1720-1749
Betalte formueskatt av 12 rd i 1748

Henrik avstod bruket til sønnene Kristen og Fordel i 1749, slik at fra da er delt i Nord og Sør-Kvernhusheia

Ekteskap 1719
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630115

Død 1771
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005640149

Olsen, Hendrik (I1398)

2940

Var bruker på Kvernhusheia ‎(bnr. IV)‎ ca. 1705- 1720. Hadd en tid sæterbruk på Sætermoen. I 1705 ble Ola stevnet av Petter Dass for en gjeld på ca. 4,5 riksdaler.

Manntallet 1701 SchonsEng 45 år
http://digitalarkivet.arkivverket.no/gen/vis/206/pc00000000661371

Utdrag fra Mo prestegjeld: gardshistorie, s. 168-178
50. Skonseng
Brukarar på Skonseng
BRUK IV KVERNHUSHEIA
1) Ola Persa var bruker omlag 1705-1720. Hadde ei tid sæterbruk på Sætermoen. Gift før 1700 med Ingeborg Olsdatter.
Born: 1. Henrik (her); 2. Lisbet (Langfjell); 3. Per, født omlag 1699; 4. Ola, født 1709 (Sør-Almlia); 5. Ingeborg, født 1711.
Ola Persa var stemnd av Petter Dass for gjeld på omlag 4 1/2 rd i 1705.
http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#193

Pedersen, Ola (I1630)

2941

var den første kjente brukeren. Han var her 1610‑18. Oluff er nevnt igjen 1633‑34, kanskje den samme brukeren, men ikke sikkert.

i Røsaa, Oluff (I9373)

2942

var død 1345; gift med Christine Nielsdatter, der 1348 på Bygholm skødede alt sit gods i Danmark og Sønderjylland til kong Valdemar.

(S. 341) Hr. Rani Jonsen, synes at have ejet Rudgaard (Sønderhald H.) og havde en datter Anne til Rudgaard, gift med Jens Lagesen (Udsøn) til Kollerup, der levede 1388

Rani, Rani Johannesen (I5321)

2943

Var enligt Ramselius fjärde klockare i Arvidsjaur, från 1730 till sin död 1772. Anders Johansson drunknade i Djupträsket vid Aborrträsk under ett besök hos sonen Johan Andersson Renberg. i Arvidsjaur församlings begravnings bok är antecknad: 1772 26 / 12 Begrofs gamle klockaren Anders Johansson i Aborrträsk, drunknad, 70 år. Anders Johansson bodde enligt traditionen i närheten av Arvidsjaur-sjön och gav namn åt "Klockarberget" Enligt alfred Ohrling stod gamle klockaren Anders Johansson på mindre god fot med prästhuset Alenius på grund av fiskeställerna i Arvidsjaur sjön. " Klockarens äldste son Johan, som ägde sånggåvan, och som nog började utpekas såsom sin faders eventuelle efterträdare, fann det vara föga trevligt bo kvar under kiv och gräl om fiskarna i nämnda sjö. Han slänger därför näten på båten och slår klockaren ur hågen samt ger sig iväg till detn urgamla frälsebygget Aborrträsk

Johansson, Anders (I4788)

2944

Var foged på Ottenbüttel.

Krummedige, Henrik I (I10349)

2945

Var fra 1647 fogd i Lofoten og Vesterålen og bodde på gården Skotnes i Buksnes i Lofoten.

Hveding, Jens Christensen (I3710)

2946

Var hjemmeboende hos sine foreldre til 1609. Hun døde hos sin eldste datter Anne. I Skiftet etter Thomas Hammond og hustru Elisabeth Sommerschield 28. aug. 1682 er opplyst at sl. Per Hellekandes sønn Henrich krevde sin og søskends farmors (~ Karen Hansdatter) arv 39 Rdlr. Melhuus Hoved-Kirke (tæt ved Melhuus Prestegaard). - Ved den søndre Siide af Indgangen til Choret, staar et Epitaphium, som Karen, Anders Helkandts, har ladet sætte, over sine Forældre og Børn.
Skifte 14 nov. 1679, Trondhjem. Skifte oppgjøret etter hennes så slik ut: 1874 - 1240 Rdlr., derav 1/4 i brøstfeldig sjøbrygge med boder, to løkker, to bytomter, reperbane, Selsbakk gård med 13 kuer m.v. og Hellekandseter med fire karussdammer solgt med forkjøpsrett Henrik Hornemann, gårdparter, portretter (ikke navngitt), intet sølv..

Hansdatter, Karen (I1725)

2947

Var i 1375 Kongens ombudsmann i Bergen.

Smør, Jon Hallvardsønn (I305)

2948

var Sønnesøn af Oluf Glug og Gyde, Datter af en af Skjalm Hvides Sønner. Foruden at han altsaa hørte til en anset Slægt, beklædte han i Aarene omkring 1221 et af de høje Hofembeder, nemlig Mundskænkens, ved Valdemar II’s Hof. Denne Stilling fratraadte han senest 1224, men mange Aar efter er han atter bleven Mundskænk, denne Gang hos Kong Erik, og skifter med flere andre en Arv efter Grev Albert af Orlamünde mellem Kongen og hans to Brødre. Han døde 1247 – efter nogle Angivelser først 1250 – og blev begravet hos Klosterbrødrene i Sorø, hvem han tidligere havde tilskjødet Byen Sørdrup nær ved Slagelse.   Med sin Hustru Margrethe havde han flere Børn, deriblandt en Søn Anders (d. o. 1270), der i Aarene 1250 og 1257-66 var Kongens Mundskænk, og en Datter Margrethe, som i andet Ægteskab var gift med Grev Ernst af Gleichen.

Ebbesen, Oluf (I10673)

2949

Var uten tvil Søren Erichsen's svigersønn. Han bygslet en halvvåg i 1665 og overtok resten av gården etter svigerfaren. I over 20 år brukte han også Kjellhus som beiteutslåttmark. Drev vinterfiske ved Ytterholmen i Senja og ved Grøta, som dengang var årvisst fiskevær. I 1679 betalte de tiende av 13 hundre fra Ytterholmen og 2 1/2 hundre fra Grøta. Han giftet seg med (?) Sørensdatter, gift omkring 1658.

Johansen, Hendrik (I1891)

2950

VARNING FÖR SKRÖNA!!! Läs om legendbildningen på sv.wikipedia.org/wiki/Bure%C3%A4tten
Bosatt i Birsta, Skön socken och var Landsdomare i Skön. Nämnd 1300-1314. Kan enligt (Pitepalt) vara den Fartaeghn som nämns i dokument år 1300 från Skön i Medelpad.
Pergasment brev från 1327: Kungen upplät de Norrländska älvarna och strömmarna att bebyggas och uppodlas och anförtrodde detta kolonisationsområde till Ärkebiskopen Olof Björnsson i Uppsala samt Fogden Johan Ingemarsson , Peter den Unge, Nikolaus Fartengsson , den sistnämde var fader till Lagmannen Farteng unge. ( Johan, Petter och Nils nämns komma ifrån Norrlands ledand ätt. )
Källa; Bure Släkten skriven av Marc Hernelind ( sidan 6- 8 , Tioende Generationen )
Farteng var av Stormans ätt och han var rik och mäktig. Ett bevis på hans rikedom var de m ånga diplom han hade som fiskerättsinnehavare. Bure förlade släktens urhem till Birsta i Skön vars namn man ansåg skulle vara Byrestad, här bodde Fale Bure d. ä och d. y.. Härifrån spred de sig upp till Västerbotten till stamgården Bure i Bureå. Birsta tillhör bevisligen gammal kultur t.ex. framgrävdes här 1835 en silverskatt som dateras till sent 800-tal, där även arabiska mynt ingår

Bure, Fale “Fartegn den eldre” (I6146)

Hurtig linker

Webmaster Message

Vi prøver å dokumentere alle våre kilder i dette familietreet.
Hvis du har noe å legge til, la oss høre fra deg.
Tusen takk !

Notater

Hurtig linker

Webmaster Message

Kontakt oss