Notater: Alf-Inge`s Hjemmeside

Notater

Treff 2,201 til 2,250 av 3,040

#	Notater	Linket til
2201	Mantall 1701 56 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000616534 Død 1720 https://media.digitalarkivet.no/kb20070319620382	Erikson, Antonius (I5657)
2202	Mantall 1701 68 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000616498	Olson, Nils (I5659)
2203	Mantall 1701 : https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000664989 Loføen, Hærøy	Olsøn, Joen (I10104)
2204	Mantall 1701 Andøen https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000664466 Skoskatt 1711 https://www.digitalarkivet.no/view/199/pt00000000110726 Ekteskap 1717 https://media.digitalarkivet.no/kb20071015610325 Død 1745 https://media.digitalarkivet.no/kb20071015620318 Skifte 1746 (s.22a): https://www.digitalarkivet.no/sk20090223630356	Jenssøn, Simen (I5685)
2205	Mantall 1701 Bougstad 50 år https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000660500 Baustad Indre https://www.nb.no/nbsok/nb/822639995ab27b8add8610d8374d937d#365	Pedersen, Hans (I4884)
2206	Mantall 1701 Houcen 67 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000616926 Hauken Sande https://www.nb.no/nbsok/nb/2fed148ab682b803c694516275988c4d?index=2#213	Poulson, Halvdan (I11450)
2207	Mantall 1701 Lien 52 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000616953 Lien Sande https://www.nb.no/nbsok/nb/2fed148ab682b803c694516275988c4d?index=2#335	Olsson, Mons (I11447)
2208	Mantall 1701 Liland 53 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000657105 Noen år før 1720 flyttet Ole og sønnene hans fra Liland til Lengenes, Skjomen i Ofoten. Man har tenkt at de kanskje kom i konflikt med Harr-folkene. Sønnen Ole slo seg ned sammen med faren på Lengenes, Christen bosatte seg på Elvegård i Skjomen og Gabriel i Leirvika. Torleiv Larssen kaller dem for Ola-folkene, som hadde både framdriftstrang og sjølvrådig sinnelag. De har en svær etterslekt i Ofoten, og har betydd mye for utviklingen, spesielt i Skjomen. 1701-06 Ole Gabrielsen bruker av 1 wog fisk 53 aar Eier av bruket A. Joesøn. Gabriel Olsøn hans søn 16 aar Olla Olesøn hans søn 8 aar Skifte etter han ble holdt på Lengenes 2 juli 1721	Gabrielsen, Ole (I6483)
2209	Mantall 1701 Næss 63 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000617674 Nes https://www.nb.no/nbsok/nb/a0e81fabef843064ecf88f03d9214a5f#603	Nilsøn, Ole (I9262)
2210	Mantall 1701 Ouszen 30 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000617127 Grønnhaug Bygstad https://www.nb.no/nbsok/nb/70b4754867c673d999469287f0bd70b6#121 Skifte 1752 https://media.digitalarkivet.no/sk20081126640787	Jensson, Hans (I11441)
2211	Mantall 1701 Qvamme 34 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000616793 Død 1759 https://media.digitalarkivet.no/kb20070227270093 Kvamen https://www.nb.no/nbsok/nb/a0e81fabef843064ecf88f03d9214a5f#629	Monsson, Gunnar (I5784)
2212	Mantall 1701 Schotnes 68 år https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000660061	Olssøn, Sevald (I9186)
2213	Mantall 1701 Stor Tornes 37 År https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000659874	Pedersen, Søren (I4582)
2214	Mantall 1701 Sømhop 50 År https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000660489 Sømhovd https://www.nb.no/nbsok/nb/822639995ab27b8add8610d8374d937d#161	Olsen, Anders (I4856)
2215	Mantall 1701 Wiig 59 år https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000660452 Kvitle https://www.nb.no/nbsok/nb/0844c9419bd9b2654ace230bdebb6a7a#331 Vik https://www.nb.no/nbsok/nb/822639995ab27b8add8610d8374d937d#87	Olsen, Lars (I4874)
2216	Mantall 1701 Øfr Marchen 64 År https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000660690 Bø https://www.nb.no/nbsok/nb/822639995ab27b8add8610d8374d937d#509	Olsen, Jon (I4897)
2217	Mantall 1701 Øyan 78 År https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000660624 Øyan https://www.nb.no/nbsok/nb/0844c9419bd9b2654ace230bdebb6a7a#459	Olsen, Ole (I5209)
2218	Mantall 1701 Øyan 8 år https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000660627 Øyan https://www.nb.no/nbsok/nb/0844c9419bd9b2654ace230bdebb6a7a#459 Vik https://www.nb.no/nbsok/nb/822639995ab27b8add8610d8374d937d#87	Olsen, Jens (I4866)
2219	Mantall 1710 Spor 64 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000616006	Larsson, Anders (I5594)
2220	Mantall 1710 Spor 20 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000616007 Død 1717 https://media.digitalarkivet.no/kb20070319620302	Andersson, Jan (I5596)
2221	Mantall Næss 34 år https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000617673 Nes https://www.nb.no/nbsok/nb/a0e81fabef843064ecf88f03d9214a5f#603	Olsson, Jon (I5532)
2222	Maret, s fik Hr. Jens Skelderup i Nordland (tilf. i margen: og enken Karen fik en Borger i Nordland). Student fra Trondhjems skole 1666, og blev res. pastor til Hammarøy 1677, hvor han døde 20. mai 1706. Skifte 16 nov. 1716.	Schjelderup, Jens Nilssøn (I743)
2223	Margrete Sambiria (også kaldet Margrete Sprænghest) (død 1282), dansk dronning, gift med Christoffer 1. i 1248, og i 1252 kronet sammen med ham. Hun var datter af fyrst Sambor af Pommern.  Da Christoffer døde den 29. Maj 1259, var hun frem til 1264 formynder for sin da 10-årige søn, Erik 5. Glipping, der var blevet hyldet i Viborg, som konge. Men Margrete lå i fejder med Jakob Erlandsen, Erik Abelsøn og holstenerne. Den magtfulde ærkebiskob Jakob Erlandsen søger at vinde opbakning bag sin støtte til Abelslægten ved at bandlyse alle biskobber, som deltog i kroningen af den unge konge i Viborg, men han taber striden til Margrete og tvinges i landflygtighed.  Efter sejren over den tidligere så magtfulde Jakob Erlandsen føler Margrete sig stærk nok til et opgør med Abelslægten (Erik Abelsøn) i Slesvig, men der kommer de holstenske fyrster Erik Abelsøn til hjælp. Efter et knusende nederlag på Lohede syd for Danevirke i 1261 blev hun sammen med sønnen fanget af holstenerne.  Margrete blev holdt i fangeskab i Hamborg, men kom fri med hjælp fra hertug Albert af Braunschweig. Hun genvandt initiativet og hentede sin søn hjem til en plads på tronen. Margrete får selv overdraget Estland som "enkeeje", men det antages, at hun fortsat havde væsentlig indflydelse på landets styre, også efter at sønnen blev myndig.  Hun fik tilnavnet Sprænghest fordi hun red en hest til døde under en hurtig flytning af en hær. I folkesagn kaldes hun også Sorte Grethe, formodentlig på grund af hendes mørke hår.	Margareta Sambiria (I10126)
2224	Margrete var norsk dronning. Hun levde i et lykkelig ekteskap med sin mann. Etter hans død i Skotland i 1263 førte hun hans lik til Bergens Kristkirke i 1264. Senere dro hun seg tilbake til Reins kloster hvor hun døde.	Skulesdatter, Margrethe (I4339)
2225	Markgraf der Kärntner Mark, von Pannonien, der bayrischen Ostmark 895 und im Nordgau, Graf im Donaugau; Verwandter des Kaisers Arnulf, wohl Brudersohn von dessen Mutter Luitswinde.	von Babenberg, Luitpold (I10213)
2226	Markhus shows Loth as the son of Heidrek, whose father Aun (On) Jorundson was the King of Svitjod, one of the ancestors of Harald Harfragre. Thus according to this, Loth is of direct descent from Njord the Rich. However, Cooper shows Loth as the son of Kynvarch (Cynvarch Oer or Cinmarc), a descendant of Bran the Blessed and Beli Mawr. Cinmarc - also known as King Mark - was the uncle of Tristan. Llawddyn Lleuddag. King of Lothian, Orkney, and sometimes Norway. He is King Arthur's brother-in-law and early enemy. The character is possibly derived from a historical personage. https://en.wikipedia.org/wiki/King_Lot	Heidrekson, Loth of Lodunesia (I4700)
2227	Markus er født på gården Vollen.Dro siden til Kabbelvåg ca1890 kom til Bodø i 1899.I folketellinga for 1900 i Bodø bodde familien i Rådhussmuget 2 da var Markus Bryggemann ved Dampskipsekspidisjonen. Ved folketellinga 1910 har familien flyttet til Sjøgate 5 her betalte de 12kr i husleie, her omtales han som Sjauarbeider. Vi finner familien igjen i 1939 på sammested da omtales han som Kaiformand. Bodde i Parkveien 5 til sin død, når han flyttet dit er litt usikert men antagelig i 1943. Dåp 1864 nr 116 Kirkeboka sier 11/6 ved ekteskap opplyser han 28/4 gravstøtte 28/4 https://media.digitalarkivet.no/kb20070227720027 FT 1865 Botten under Erikstad https://digitalarkivet.no/census/person/pf01038389003184 FT 1875 Erikstad Harstadbotten https://digitalarkivet.no/census/person/pf01052445004580 Konfimert 1882 28/4 som fødselsdato https://www.digitalarkivet.no/kb20061213690175 Ekteskap 1890 https://media.digitalarkivet.no/kb20070828690175 FT 1891 Smedvigen - Vågan https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01053178003987 FT 1900 Bodø Raadhussmuget 2 https://digitalarkivet.no/census/person/pf01037502003005 FT 1910 Bodø Sjøgate 5 https://digitalarkivet.no/census/person/pf01036895001276 FT 1920 Bodø Sjøgaten 49 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01074235005848 Gravminne https://www.slektogdata.no/gravminner/grav/7e85b4fb-852d-45ef-8945-9d44b85b9180	Johnsen, Markus Christian Bernhard (I27)
2228	Marsk Evert Moltkes kone Kirstine/Kirsten Timmesdatter var en søster til hr. Niels Jensen (Rosenkrantz)'s ditto - begge havde arvet andele i godset Tange på Fyn (jvf. Thiset i Pers. Tidsskr. III.rk. bd. 3, 1894 s. 119ff). Niels Jensens kone, Margrethe var ifl. DAA 1985-87 s. 676 en Timmesdatter Hvitkop. Fru marsken blev efter dennes død 1380/81 gift med Henning Podebusk d.y. (III). Hvis tilnavnet Hvitkop står til troende, hvad også Thiset nævnte sted, tilhørte de damer slægten Krummedige - og altså ikke Abildgaard-slægten. (email fra Anders Bøgh 11. maj 2015).	Krummedige, Margrete Timmesdatter (I6958)
2229	Marsk, Lensmand Aalborghus 1340, Faldt under holstensk angreb på Sjælland	Nielsen, Erik (I7073)
2230	Mårten Noraeus var Handelsman i Piteå, sedan Klockare i Silbojock Hade tre söner, vilka bodde i Norge ( svenska ättartal 1898 ) Borgare från år 1688 till 1697 i Piteå Stadsförsamling. Klockare efter år 1697 i silbojokk. Familjen flyttade omkring år 1715 till Norge	Noreaus, Mårten Ericsson (I6122)
2231	Masdal. 0-2-0. Inger Worm 0-2-0 Helge 0-2-0 Som eier oppføres 1682 Inger Worms arvinger og 1691 mag. Otte Schreuder, som var hennes svigersønn. Skifte holdtes 17.juni 1695 på Masdalen etter Kari Hansdtr. mellom enkemannen, Helge Antonisen og hennes barn: Jens Ødegård. Tobias Sjursen og Kristi Sjursdtr. Aktiva 55 rdlr.	Hansdotter, Kari (I11427)
2232	Måske en gren af slægten Mus, Ridder, Høvedsmand paa Hindsgavl, købte 1372 Egholm (Hellum H.) af Hartvig Pogwisch, nævnes 1373 til Kong Valdemars Haand i et Gjældsbrev.	Lykke, Peder Iversen (I6887)
2233	Matros 1754, Skipstømmermann 1760, Død før 1801. Ekteskap 1755 https://media.digitalarkivet.no/kb20050613031165	Lind, Halvor Johansen (I222)
2234	Maud	of Apulia, Mahalta (I7809)
2235	Med sin anden hustru Imhild kan Harald også have fået børn. Jeg gætter på en søn Halfdan, og det resultat fremkommer på følgende måde. Referencepunktet er Harald (Klak), f. o.785, d. 852, i flere omgange i perioden 814-827 medkonge af Danmark.	von Sachsen, Irminhild (I11860)
2236	Med tilnavnet Stangarfylja Bratt (Kalv), Bratt (Kalv) Med tilnavnet Stangarfylja, Sysselmann på Opplandene, Sveithøvding for Kong Håkon den 4. Håkonsen, Stanger i Ullensaker 1280 og Sysselmann i Hedemark 1227	Agmundsen, Harald (I7147)
2237	Med ved Koldingforliget 1411	Rosenkrantz, Niels Jensen (I6956)
2238	Medstifter af Ilfeld Kloster (1189) Begravet Ilfeld Kloster d.a. borgherre Heseke på Honstein http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Boineburg/Honstein_old.htm	Lutradis (I11485)
2239	Mehlbeck og Løgismose (Baag H.), 1393 udstedtes et Vidne om at han i sin tid med ære udløste sig af dansk Fangenskab	Krummedige, Segerbod (I6536)
2240	Merkesmann.  Død 29.07.1030 på Stiklestad. Tords ætt og hjem kjennes ikke. Hans hustru, Ålov, var imidlertid datter til Einar Tambarskjelve og Bergliot, datter til Håkon Jarl. Han må derfor selv også ha vært «ættestor». Han var en av dem som i 1018 oppdaget Røreks mordplan mot Olav. Under slaget ved Stiklestad var han kong Olav den Helliges merkesmann og gikk i spissen med kongens merke høyt på den fagre gyldne stand. Han falt under merket. Fra Snorre Sturlasson: Olav den helliges saga, slaget på Stiklestad: «212. Tord Folesson bar kong Olavs merke. Det sier Sigvat skald i den arvedråpa han diktet om kong Olav, og der omkvedet er tatt fra sagaen om Skapelsen.  Tord vet jeg, dengang styrket Olav med spyd i striden,  der gikk gode hjerter jamsies. Kampen vokste.  Bror til Ogmund hevet høyt det gylne merket  fram for Ringerikskongen, det var fullgjort mannsverk.» «226. ... Nå gikk bondehæren fram fra alle kanter. De som sto fremst, hogg, og de som sto dernest, stakk med spyd, og alle de som gikk baketter, skjøt spyd og piler eller kastet stein og håndøkser og kastespyd. Det ble snart en blodig kamp, og det falt mange folk på begge sider. I denne første rien falt Arnljot Gjelline, Gaukatore og Avrafaste og hele følget deres, men hver av dem hadde drept en mann eller to før de falt, og noen hadde drept flere. Da ble fylkingen tynn framfor kongens merke. Kongen ba Tord bære merket framover, og kongen selv fulgte merket og likeså den flokken han hadde valgt ut til å stå nær ham i kampen. Det var de mest våpendjerve menn i hæren hans, og de som var best rustet.» «227. Nå kjempet kong Olav djervt og modig. Hann hogg til Torgeir fra Kvistad, den lendmannen som vi nevnte før, og hogg ham tvert over ansiktet så neseskjermen på hjelmen gikk i stykker, og hodet ble kløvd nedenfor øynene så det nær gikk tvert av. Da Toreir falt, sa kongen: «Ble det ikke sant som jeg sa deg, Torgeir, at du ikke ville seire når vi to møttes?» I samme stund satte Tord merkestangen ned så hardt at stangen ble stående. Da hadde Tord fått banesår, og han falt der under merket. Da falt Torfinn Munn og Gissur Gullbrå også. To mann hadde gått på Gissur, men han drepte den ene og såret den andre før han falt.»	Folesøn, Tord (I4356)
2241	Merovech (latin: Meroveus eller Merovius, fransk: Mérovée) er den legendariske grunnleggeren av merovingerdynastiet til frankerkongene. Han var de saliske frankernes konge i årene etter 450. Ingen samtidige kilder fins om ham, og der er lite informasjon om ham i senere frankisk historie. Gregorius av Tours nevner ham som en mulig sønn av Clodio. Ifølge legenden ble Merovech unnfanget da Clodios kone traff på en Quinotaur, et sjømonster som kunne forandre form, mens hun svømte. Denne legenden ble fortalt av Fredegar i det 7.århundre, og kan ha vært kjent tidligere. Merovech skal ha ledet frankerne i slaget ved Chalons i 451. Merovech er far til Childerik I som etterfulgte ham.	von Franken, Merovech (I10668)
2242	Mest sansynlig den Jens Arentsøn som er 9år på Forsenget i 1701, oppvokst hos slekninger ? Bruker 1719-1763. Betalte haldmannskatt 1764. Ekteskap 1719 https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630115 Død 1772 https://www.digitalarkivet.no/kb20071005640159	Arntsen, Jens (I1620)
2243	Mikael fikk to barn i første ekteskap og syv barn i andre.	Schjelderup, Mikael Augustinusen (I2330)
2244	Mikal Bertelsøn var bruker [av bnr. 2 på Bjerklia i Hemnes] fra 1652 t.o.m. 1679. Ved M 1666 var han 52 år, med sønnene Nils, 13 år og Christen, 7 år. Manntall 1664-66 https://media.digitalarkivet.no/ft10041005203037	Bertelsøn, Mikal (I8294)
2245	Mogens P. Teleman var sønn av en tidligere prest i Hadsel, Peder Lauritsen. Han ble immatrikulert i København i 1620 som Mogens Petri Teleman fra Trondheim skole. I odelsskatten i 1624 hadde han i odel, Wattendal 1½ w, Rørvig 1 w, Substad 1 w, Henne 3 pd, Ohnstad 1 w. I odelskatten i 1660/61 betalte han for, Vattendal 2 våg, Ongstad 1 våg, Sommerhus 2 pd, Røervig 2 pd og Søbsted i Lofoten 4 pd. I 1645 betalte han for seg, sin kone og eldste sønn og eldste datter. Han underskriver selv med tilnavnet Teleman. M. P. Teleman nevnes som prest i Hadsel i 1644. I 1654 ble han dømt til å betale en bot til fattige fordi han hadde latt en ustudert person reise om i prostiet og holde preken i Øksnes og Langenes kirker. Teleman var gift tre ganger, først med Karen Talaksdatter Lind. I 1647 giftet han seg med Inger Hansdatter Blix (1625 - 1655) Hun var datter av Hans Blix til Bodin. Da Teleman giftet seg for tredje gang, var det med Maren Pedersdatter Falch, mor til Petter Dass.	Thilemann, Mogens Pedersøn (I6604)
2246	mulig den Hr. Niels Pedersen af Broderup, som 1366 solgte Gods i Nybølle ect. Jernskæg-slægtens våben var en sølv-ibskal i blåt felt, på hjelmen en lignende Ibskal eller to vesselhorn, der i nogle sigiller hver er besat med fire Ibskaller, i andre ikke. Andetsteds beskrives hjelmtegnet at være en hvid "rydser" hat, eller en stor blå rytterhat med en bred rand om hatten, hvorover står femten flyvende faner, blå og hvide.	Jernskjæg, Niels Pedersen (I7249)
2247	Mulig far til Frouwe. Borgemester i Flensburg 1431 og hertug Adolphs befullmegtige ved det såkalte Syv-Herreds-Raad.	Haicksen, Magnus (I6529)
2248	Muligens sønn av den første oppsteren på Steiro, Peder Gulbrantsen	Pedersen, Amund (I6624)
2249	Munk-Anne. Mens Ludvig Munk var i Norge, var han ugift. Men han hadde en "quinde" i Trondheim, Anne Iversdatter. Hun er flere steder kalt Munk-Anne. Med henne fikk Ludvig Munk i 1571 en datter, Anne Ludvigsdatter. Nevnes 1581-1592.Bel også kaldt Munk-Anne.	Ivarsdatter, Anne (I6157)
2250	Munk. † Bjelke og Vinranke. Af navnet Munk har der levet en række forskellige slægter i Danmark, men mest bekendt og udbredt var de 3, som førte henholdsvis 3 roser, en Guld-Bjelke i rødt felt og på hjelmen 2 vesselhorn med samme mærke, - altså ganske som slægten Kirts våben, jvf. D. A. A' XVI - og endelig en med en Vinranke belagt Sølv-Bjelke i blåt felt og på hjelmen to jernklædte arme holdende et guldrammet spejl. Den hosstående afbildning af dette sidste våben er en kopi af Generalmajor Laurids Munks våben i ordenskapitlet. De sidste to slægter regnes dog vist med urette for to forskellige slægter — de Bjelke- og de Vinranke-Munk'er — / thi Vinranken er kun et betydningsløst ornament, der for Vinranke-Munk'ernes vedkommende heller ikke altid findes i de ældste sigiller, ligesom også disses hjelmtegn oprindelig var 2 bjelkebelagte vesselhorn. Vinranken forekommer for øvrigt alt i det ældste kendte sigil med Bjelke-våbnet: Høvedsmanden på Reval Saxe Aagesens 1) fra 1259. Om han er stamfader til alle de slægter, der siden førte Bjelken — Bjelke- og Vinranke-Munk’er, Roed og Kirt (Guld-Bjelke i Rødt), Brok (jvf. D. A. A. VI), Lykke (vinranket Sølv-Bjelke i rødt, jfr. D. A. A. XX), Krabbe (Sølv-Bjelke i Rødt), Kande og Sommer (Sølv-Bjelke i Blaat) osv. osv. — er vel tvivlsomt; men det maa dog fremhæves, at alle disse Slægter hører hjemme i Nørrejylland, til dels i de samme Egne, og navnlig er der Grund til at formode, at de Bjelke- og Vinranke-Munk'er og de Lykke’r er af samme stamme, hvorfor en sammenstilling ogsaa her er forsøgt. 2, 3) Men har Bjelke-Vaabnet sadledes været knyttet til flere forskellige slægtsnavne end Munk, saa har dette Navn omvendt ogsaa været knyttet til en hel Række andre våbenmærker, altså været ført af mange forskellige slægter, som dog måske har haft forbindelse på mødrene side. Dette var i al fald tilfældet med den bekendte, i det 17. årh. uddøde slægt Munk, der førte 3 Roser; den var en linje af slægten Lange, som i det 15. årh. havde antaget navnet Munk efter sin stammoder, der var af de Bjelke-Munk'er. Til gengæld førte nogle medlemmer af de Bjelke-Munk’er deres mødrene slægtsnavn Due. Mere enestående er det, at Hr. Anders Offesen (Hvide) til Bjørnsholm 1418 gav 2 brødre, Svenning og Mikkel Andersen, dem han havde hjulpet til adelig frihed, sin moders skjold og hjelm med sig, altså de Vinranke-Munk'ers våben. Dette våben førtes af disse brødres afkom, skønt brødrene selv synes at høre til den på Mors bosatte slægt Vinter, hvis våben var en siddende Bjørn. Man fristes til at tro, at disse brødre stammede fra et mindre standsmæssigt ægteskab, som hr. Anders Offesens moder mulig i sin enkestand har indgået. De Bjelke-Munk'er uddøde i første halvdel af det 16. århundrede, de Vinranke-Munk'er først langt op i det 18. 1) Tilføjelse i DAA 1911:578: Hr. Saxe Aagesen paa Reval, var mulig Broder til den Hr. Stigot Agisun, der 1249-50 var Høvedsmand paa Reval, og Fader til Johannes Saxesun, der nævnes 1303 og 1305 var Høvedsmand paa Reval, og til Ago Saxisun, der 1313-21 var Høvedsmand smst. Sidstnævntes Søn Andreas Agesson ejede 1348 Gods i Wierland (Medd. af Prof. Baron Taube i St. Petersberg). 2) Dette forsøg på sammenstilling afvises til dels af rettelsen i DAA 1906:510: Hr. Johannes Poulsen, siges 1396 at have været en Søn af Ridderen Poul Mogensen paa Holbækgaard (Rep. Dipl. II. 423). Denne var 1314 paa Viborg Landsting en af Dommerne over de oprørske Herremænd og Bønder (Hf. 373, 367), var 1315 Ridder og Forlover for Kongen ved Forliget i Nyborg (smst. 384), nævnes 1325 som Udsteder af et Vidne paa Viborg Landsthing (Rep. Dipl. I. 230). hvor han 1326 beseglede Kong Valdemars Håndfæstning (G. A. A. 15). 3) Yderligere forvirring opstår som flg. Af rettelsen i DAA 1915:608: Hr. Johannes Poulsen, havde 1391 for ca. 36 Aar siden holdt Skifte paa Skam Herredsting med sin Broder Richard Poulsen kaldet Føring om deres fædrene og mødrene Gods og fik da Jersøre og det fynske Gods, medens Richard fik Godset paa Før, to Gaarde i Lindknud og een ved Ribe (Rep. Dipl. II. 365). Samme Richard afstod 1360 alt sit fædrene og mødrene Gods i Danmark til Hr. Eggert Bycere (Smst. II. 65).	Munk, Jon (I7180)

Notater

Linket til

2201

Mantall 1701 56 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000616534

Død 1720
https://media.digitalarkivet.no/kb20070319620382

Erikson, Antonius (I5657)

2202

Mantall 1701 68 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000616498

Olson, Nils (I5659)

2203

Mantall 1701 : https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000664989 Loføen, Hærøy

Olsøn, Joen (I10104)

2204

Mantall 1701 Andøen
https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000664466

Skoskatt 1711
https://www.digitalarkivet.no/view/199/pt00000000110726

Ekteskap 1717
https://media.digitalarkivet.no/kb20071015610325

Død 1745
https://media.digitalarkivet.no/kb20071015620318

Skifte 1746 (s.22a):
https://www.digitalarkivet.no/sk20090223630356

Jenssøn, Simen (I5685)

2205

Mantall 1701 Bougstad 50 år
https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000660500

Baustad Indre
https://www.nb.no/nbsok/nb/822639995ab27b8add8610d8374d937d#365

Pedersen, Hans (I4884)

2206

Mantall 1701 Houcen 67 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000616926

Hauken Sande
https://www.nb.no/nbsok/nb/2fed148ab682b803c694516275988c4d?index=2#213

Poulson, Halvdan (I11450)

2207

Mantall 1701 Lien 52 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000616953

Lien Sande
https://www.nb.no/nbsok/nb/2fed148ab682b803c694516275988c4d?index=2#335

Olsson, Mons (I11447)

2208

Mantall 1701 Liland 53 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000657105

Noen år før 1720 flyttet Ole og sønnene hans fra Liland til Lengenes, Skjomen i Ofoten. Man har tenkt at de kanskje kom i konflikt med Harr-folkene. Sønnen Ole slo seg ned sammen med faren på Lengenes, Christen bosatte seg på Elvegård i Skjomen og Gabriel i Leirvika. Torleiv Larssen kaller dem for Ola-folkene, som hadde både framdriftstrang og sjølvrådig sinnelag. De har en svær etterslekt i Ofoten, og har betydd mye for utviklingen, spesielt i Skjomen.
1701-06
Ole Gabrielsen

bruker av 1 wog fisk
53 aar
Eier av bruket A. Joesøn.

Gabriel Olsøn
hans søn

16 aar

Olla Olesøn
hans søn

8 aar

Skifte etter han ble holdt på Lengenes 2 juli 1721

Gabrielsen, Ole (I6483)

2209

Mantall 1701 Næss 63 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000617674

Nes
https://www.nb.no/nbsok/nb/a0e81fabef843064ecf88f03d9214a5f#603

Nilsøn, Ole (I9262)

2210

Mantall 1701 Ouszen 30 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000617127

Grønnhaug Bygstad
https://www.nb.no/nbsok/nb/70b4754867c673d999469287f0bd70b6#121

Skifte 1752
https://media.digitalarkivet.no/sk20081126640787

Jensson, Hans (I11441)

2211

Mantall 1701 Qvamme 34 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000616793

Død 1759
https://media.digitalarkivet.no/kb20070227270093

Kvamen
https://www.nb.no/nbsok/nb/a0e81fabef843064ecf88f03d9214a5f#629

Monsson, Gunnar (I5784)

2212

Mantall 1701 Schotnes 68 år
https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000660061

Olssøn, Sevald (I9186)

2213

Mantall 1701 Stor Tornes 37 År
https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000659874

Pedersen, Søren (I4582)

2214

Mantall 1701 Sømhop 50 År
https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000660489

Sømhovd
https://www.nb.no/nbsok/nb/822639995ab27b8add8610d8374d937d#161

Olsen, Anders (I4856)

2215

Mantall 1701 Wiig 59 år
https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000660452

Kvitle
https://www.nb.no/nbsok/nb/0844c9419bd9b2654ace230bdebb6a7a#331

Vik
https://www.nb.no/nbsok/nb/822639995ab27b8add8610d8374d937d#87

Olsen, Lars (I4874)

2216

Mantall 1701 Øfr Marchen 64 År
https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000660690

Bø
https://www.nb.no/nbsok/nb/822639995ab27b8add8610d8374d937d#509

Olsen, Jon (I4897)

2217

Mantall 1701 Øyan 78 År
https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000660624

Øyan
https://www.nb.no/nbsok/nb/0844c9419bd9b2654ace230bdebb6a7a#459

Olsen, Ole (I5209)

2218

Mantall 1701 Øyan 8 år
https://digitalarkivet.no/view/206/pc00000000660627

Øyan
https://www.nb.no/nbsok/nb/0844c9419bd9b2654ace230bdebb6a7a#459

Vik
https://www.nb.no/nbsok/nb/822639995ab27b8add8610d8374d937d#87

Olsen, Jens (I4866)

2219

Mantall 1710 Spor 64 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000616006

Larsson, Anders (I5594)

2220

Mantall 1710 Spor 20 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000616007

Død 1717
https://media.digitalarkivet.no/kb20070319620302

Andersson, Jan (I5596)

2221

Mantall Næss 34 år
https://www.digitalarkivet.no/view/206/pc00000000617673

Nes
https://www.nb.no/nbsok/nb/a0e81fabef843064ecf88f03d9214a5f#603

Olsson, Jon (I5532)

2222

Maret, s fik Hr. Jens Skelderup i Nordland (tilf. i margen: og enken Karen fik en Borger i Nordland).

Student fra Trondhjems skole 1666, og blev res. pastor til Hammarøy 1677, hvor han døde 20. mai 1706.

Skifte 16 nov. 1716.

Schjelderup, Jens Nilssøn (I743)

2223

Margrete Sambiria (også kaldet Margrete Sprænghest) (død 1282), dansk dronning, gift med Christoffer 1. i 1248, og i 1252 kronet sammen med ham. Hun var datter af fyrst Sambor af Pommern.  Da Christoffer døde den 29. Maj 1259, var hun frem til 1264 formynder for sin da 10-årige søn, Erik 5. Glipping, der var blevet hyldet i Viborg, som konge. Men Margrete lå i fejder med Jakob Erlandsen, Erik Abelsøn og holstenerne. Den magtfulde ærkebiskob Jakob Erlandsen søger at vinde opbakning bag sin støtte til Abelslægten ved at bandlyse alle biskobber, som deltog i kroningen af den unge konge i Viborg, men han taber striden til Margrete og tvinges i landflygtighed.  Efter sejren over den tidligere så magtfulde Jakob Erlandsen føler Margrete sig stærk nok til et opgør med Abelslægten (Erik Abelsøn) i Slesvig, men der kommer de holstenske fyrster Erik Abelsøn til hjælp. Efter et knusende nederlag på Lohede syd for Danevirke i 1261 blev hun sammen med sønnen fanget af holstenerne.  Margrete blev holdt i fangeskab i Hamborg, men kom fri med hjælp fra hertug Albert af Braunschweig. Hun genvandt initiativet og hentede sin søn hjem til en plads på tronen. Margrete får selv overdraget Estland som "enkeeje", men det antages, at hun fortsat havde væsentlig indflydelse på landets styre, også efter at sønnen blev myndig.  Hun fik tilnavnet Sprænghest fordi hun red en hest til døde under en hurtig flytning af en hær. I folkesagn kaldes hun også Sorte Grethe, formodentlig på grund af hendes mørke hår.

Margareta Sambiria (I10126)

2224

Margrete var norsk dronning.
Hun levde i et lykkelig ekteskap med sin mann. Etter hans død i Skotland i 1263 førte hun hans lik til Bergens Kristkirke i 1264. Senere dro hun seg tilbake til Reins kloster hvor hun døde.

Skulesdatter, Margrethe (I4339)

2225

Markgraf der Kärntner Mark, von Pannonien, der bayrischen Ostmark 895 und im Nordgau, Graf im Donaugau; Verwandter des Kaisers Arnulf, wohl Brudersohn von dessen Mutter Luitswinde.

von Babenberg, Luitpold (I10213)

2226

Markhus shows Loth as the son of Heidrek, whose father Aun (On) Jorundson was the King of Svitjod, one of the ancestors of Harald Harfragre. Thus according to this, Loth is of direct descent from Njord the Rich. However, Cooper shows Loth as the son of Kynvarch (Cynvarch Oer or Cinmarc), a descendant of Bran the Blessed and Beli Mawr. Cinmarc - also known as King Mark - was the uncle of Tristan.

Llawddyn Lleuddag.

King of Lothian, Orkney, and sometimes Norway. He is King Arthur's brother-in-law and early enemy. The character is possibly derived from a historical personage.

https://en.wikipedia.org/wiki/King_Lot

Heidrekson, Loth of Lodunesia (I4700)

2227

Markus er født på gården Vollen.Dro siden til Kabbelvåg ca1890 kom til Bodø i 1899.I folketellinga for 1900 i Bodø bodde familien i Rådhussmuget 2 da var Markus Bryggemann ved Dampskipsekspidisjonen. Ved folketellinga 1910 har familien flyttet til Sjøgate 5 her betalte de 12kr i husleie, her omtales han som Sjauarbeider. Vi finner familien igjen i 1939 på sammested da omtales han som Kaiformand. Bodde i Parkveien 5 til sin død, når han flyttet dit er litt usikert men antagelig i 1943.

Dåp 1864 nr 116 Kirkeboka sier 11/6 ved ekteskap opplyser han 28/4 gravstøtte 28/4
https://media.digitalarkivet.no/kb20070227720027

FT 1865 Botten under Erikstad
https://digitalarkivet.no/census/person/pf01038389003184

FT 1875 Erikstad Harstadbotten
https://digitalarkivet.no/census/person/pf01052445004580

Konfimert 1882 28/4 som fødselsdato
https://www.digitalarkivet.no/kb20061213690175

Ekteskap 1890
https://media.digitalarkivet.no/kb20070828690175

FT 1891 Smedvigen - Vågan
https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01053178003987

FT 1900 Bodø Raadhussmuget 2
https://digitalarkivet.no/census/person/pf01037502003005

FT 1910 Bodø Sjøgate 5
https://digitalarkivet.no/census/person/pf01036895001276

FT 1920 Bodø Sjøgaten 49
https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01074235005848

Gravminne
https://www.slektogdata.no/gravminner/grav/7e85b4fb-852d-45ef-8945-9d44b85b9180

Johnsen, Markus Christian Bernhard (I27)

2228

Marsk Evert Moltkes kone Kirstine/Kirsten Timmesdatter var en søster til hr. Niels Jensen (Rosenkrantz)'s ditto - begge havde arvet andele i godset Tange på Fyn (jvf. Thiset i Pers. Tidsskr. III.rk. bd. 3, 1894 s. 119ff). Niels Jensens kone, Margrethe var ifl. DAA 1985-87 s. 676 en Timmesdatter Hvitkop. Fru marsken blev efter dennes død 1380/81 gift med Henning Podebusk d.y. (III). Hvis tilnavnet Hvitkop står til troende, hvad også Thiset nævnte sted, tilhørte de damer slægten Krummedige - og altså ikke Abildgaard-slægten. (email fra Anders Bøgh 11. maj 2015).

Krummedige, Margrete Timmesdatter (I6958)

2229

Marsk, Lensmand Aalborghus 1340, Faldt under holstensk angreb på Sjælland

Nielsen, Erik (I7073)

2230

Mårten Noraeus var Handelsman i Piteå, sedan Klockare i Silbojock Hade tre söner,
vilka bodde i Norge ( svenska ättartal 1898 )

Borgare från år 1688 till 1697 i Piteå Stadsförsamling. Klockare efter år 1697 i silbojokk. Familjen flyttade omkring år 1715 till Norge

Noreaus, Mårten Ericsson (I6122)

2231

Masdal. 0-2-0. Inger Worm 0-2-0 Helge 0-2-0 Som eier oppføres 1682 Inger Worms arvinger og 1691 mag. Otte Schreuder, som var hennes svigersønn.
Skifte holdtes 17.juni 1695 på Masdalen etter Kari Hansdtr. mellom enkemannen, Helge Antonisen og hennes barn: Jens Ødegård. Tobias Sjursen og Kristi Sjursdtr. Aktiva 55 rdlr.

Hansdotter, Kari (I11427)

2232

Måske en gren af slægten Mus, Ridder, Høvedsmand paa Hindsgavl, købte 1372 Egholm (Hellum H.) af Hartvig Pogwisch, nævnes 1373 til Kong Valdemars Haand i et Gjældsbrev.

Lykke, Peder Iversen (I6887)

2233

Matros 1754, Skipstømmermann 1760, Død før 1801.

Ekteskap 1755
https://media.digitalarkivet.no/kb20050613031165

Lind, Halvor Johansen (I222)

2234

Maud

of Apulia, Mahalta (I7809)

2235

Med sin anden hustru Imhild kan Harald også have fået børn. Jeg gætter på en søn Halfdan, og det resultat fremkommer på følgende måde. Referencepunktet er Harald (Klak), f. o.785, d. 852, i flere omgange i perioden 814-827 medkonge af Danmark.

von Sachsen, Irminhild (I11860)

2236

Med tilnavnet Stangarfylja Bratt (Kalv), Bratt (Kalv) Med tilnavnet Stangarfylja, Sysselmann på Opplandene, Sveithøvding for Kong Håkon den 4. Håkonsen, Stanger i Ullensaker 1280 og Sysselmann i Hedemark 1227

Agmundsen, Harald (I7147)

2237

Med ved Koldingforliget 1411

Rosenkrantz, Niels Jensen (I6956)

2238

Medstifter af Ilfeld Kloster (1189)
Begravet Ilfeld Kloster
d.a. borgherre Heseke på Honstein

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Boineburg/Honstein_old.htm

Lutradis (I11485)

2239

Mehlbeck og Løgismose (Baag H.), 1393 udstedtes et Vidne om at han i sin tid med ære udløste sig af dansk Fangenskab

Krummedige, Segerbod (I6536)

2240

Merkesmann.  Død 29.07.1030 på Stiklestad.
Tords ætt og hjem kjennes ikke. Hans hustru, Ålov, var imidlertid datter til Einar Tambarskjelve og Bergliot, datter til Håkon Jarl. Han må derfor selv også ha vært «ættestor».
Han var en av dem som i 1018 oppdaget Røreks mordplan mot Olav. Under slaget ved Stiklestad var han kong Olav den Helliges merkesmann og gikk i spissen med kongens merke høyt på den fagre gyldne stand. Han falt under merket.
Fra Snorre Sturlasson: Olav den helliges saga, slaget på Stiklestad: «212. Tord Folesson bar kong Olavs merke. Det sier Sigvat skald i den arvedråpa han diktet om kong Olav, og der omkvedet er tatt fra sagaen om Skapelsen.  Tord vet jeg, dengang styrket Olav med spyd i striden,  der gikk gode hjerter jamsies. Kampen vokste.  Bror til Ogmund hevet høyt det gylne merket  fram for Ringerikskongen, det var fullgjort mannsverk.»
«226. ... Nå gikk bondehæren fram fra alle kanter. De som sto fremst, hogg, og de som sto dernest, stakk med spyd, og alle de som gikk baketter, skjøt spyd og piler eller kastet stein og håndøkser og kastespyd. Det ble snart en blodig kamp, og det falt mange folk på begge sider. I denne første rien falt Arnljot Gjelline, Gaukatore og Avrafaste og hele følget deres, men hver av dem hadde drept en mann eller to før de falt, og noen hadde drept flere. Da ble fylkingen tynn framfor kongens merke. Kongen ba Tord bære merket framover, og kongen selv fulgte merket og likeså den flokken han hadde valgt ut til å stå nær ham i kampen. Det var de mest våpendjerve menn i hæren hans, og de som var best rustet.»
«227. Nå kjempet kong Olav djervt og modig. Hann hogg til Torgeir fra Kvistad, den lendmannen som vi nevnte før, og hogg ham tvert over ansiktet så neseskjermen på hjelmen gikk i stykker, og hodet ble kløvd nedenfor øynene så det nær gikk tvert av. Da Toreir falt, sa kongen: «Ble det ikke sant som jeg sa deg, Torgeir, at du ikke ville seire når vi to møttes?» I samme stund satte Tord merkestangen ned så hardt at stangen ble stående. Da hadde Tord fått banesår, og han falt der under merket. Da falt Torfinn Munn og Gissur Gullbrå også. To mann hadde gått på Gissur, men han drepte den ene og såret den andre før han falt.»

Folesøn, Tord (I4356)

2241

Merovech (latin: Meroveus eller Merovius, fransk: Mérovée) er den legendariske grunnleggeren av merovingerdynastiet til frankerkongene. Han var de saliske frankernes konge i årene etter 450. Ingen samtidige kilder fins om ham, og der er lite informasjon om ham i senere frankisk historie. Gregorius av Tours nevner ham som en mulig sønn av Clodio. Ifølge legenden ble Merovech unnfanget da Clodios kone traff på en Quinotaur, et sjømonster som kunne forandre form, mens hun svømte. Denne legenden ble fortalt av Fredegar i det 7.århundre, og kan ha vært kjent tidligere. Merovech skal ha ledet frankerne i slaget ved Chalons i 451. Merovech er far til Childerik I som etterfulgte ham.

von Franken, Merovech (I10668)

2242

Mest sansynlig den Jens Arentsøn som er 9år på Forsenget i 1701, oppvokst hos slekninger ? Bruker 1719-1763. Betalte haldmannskatt 1764.

Ekteskap 1719
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630115

Død 1772
https://www.digitalarkivet.no/kb20071005640159

Arntsen, Jens (I1620)

2243

Mikael fikk to barn i første ekteskap og syv barn i andre.

Schjelderup, Mikael Augustinusen (I2330)

2244

Mikal Bertelsøn var bruker [av bnr. 2 på Bjerklia i Hemnes] fra 1652 t.o.m. 1679. Ved M 1666 var han 52 år, med sønnene Nils, 13 år og Christen, 7 år.

Manntall 1664-66
https://media.digitalarkivet.no/ft10041005203037

Bertelsøn, Mikal (I8294)

2245

Mogens P. Teleman var sønn av en tidligere prest i Hadsel, Peder Lauritsen. Han ble immatrikulert i København i 1620 som Mogens Petri Teleman fra Trondheim skole. I odelsskatten i 1624 hadde han i odel, Wattendal 1½ w, Rørvig 1 w, Substad 1 w, Henne 3 pd, Ohnstad 1 w. I odelskatten i 1660/61 betalte han for, Vattendal 2 våg, Ongstad 1 våg, Sommerhus 2 pd, Røervig 2 pd og Søbsted i Lofoten 4 pd. I 1645 betalte han for seg, sin kone og eldste sønn og eldste datter. Han underskriver selv med tilnavnet Teleman.
M. P. Teleman nevnes som prest i Hadsel i 1644. I 1654 ble han dømt til å betale en bot til fattige fordi han hadde latt en ustudert person reise om i prostiet og holde preken i Øksnes og Langenes kirker.
Teleman var gift tre ganger, først med Karen Talaksdatter Lind. I 1647 giftet han seg med Inger Hansdatter Blix (1625 - 1655) Hun var datter av Hans Blix til Bodin. Da Teleman giftet seg for tredje gang, var det med Maren Pedersdatter Falch, mor til Petter Dass.

Thilemann, Mogens Pedersøn (I6604)

2246

mulig den Hr. Niels Pedersen af Broderup, som 1366 solgte Gods i Nybølle ect.

Jernskæg-slægtens våben var en sølv-ibskal i blåt felt, på hjelmen en lignende Ibskal eller to vesselhorn, der i nogle sigiller hver er besat med fire Ibskaller, i andre ikke.
Andetsteds beskrives hjelmtegnet at være en hvid "rydser" hat, eller en stor blå rytterhat med en bred rand om hatten, hvorover står femten flyvende faner, blå og hvide.

Jernskjæg, Niels Pedersen (I7249)

2247

Mulig far til Frouwe. Borgemester i Flensburg 1431 og hertug Adolphs befullmegtige ved det såkalte Syv-Herreds-Raad.

Haicksen, Magnus (I6529)

2248

Muligens sønn av den første oppsteren på Steiro, Peder Gulbrantsen

Pedersen, Amund (I6624)

2249

Munk-Anne.
Mens Ludvig Munk var i Norge, var han ugift. Men han hadde en "quinde" i Trondheim, Anne Iversdatter. Hun er flere steder kalt Munk-Anne. Med henne fikk Ludvig Munk i 1571 en datter, Anne Ludvigsdatter.
Nevnes 1581-1592.Bel også kaldt Munk-Anne.

Ivarsdatter, Anne (I6157)

2250

Munk. † Bjelke og Vinranke.

Af navnet Munk har der levet en række forskellige slægter i Danmark, men mest bekendt og udbredt var de 3, som førte henholdsvis 3 roser, en Guld-Bjelke i rødt felt og på hjelmen 2 vesselhorn med samme mærke, - altså ganske som slægten Kirts våben, jvf. D. A. A' XVI - og endelig en med en Vinranke belagt Sølv-Bjelke i blåt felt og på hjelmen to jernklædte arme holdende et guldrammet spejl. Den hosstående afbildning af dette sidste våben er en kopi af Generalmajor Laurids Munks våben i ordenskapitlet. De sidste to slægter regnes dog vist med urette for to forskellige slægter — de Bjelke- og de Vinranke-Munk'er — / thi Vinranken er kun et betydningsløst ornament, der for Vinranke-Munk'ernes vedkommende heller ikke altid findes i de ældste sigiller, ligesom også disses hjelmtegn oprindelig var 2 bjelkebelagte vesselhorn. Vinranken forekommer for øvrigt alt i det ældste kendte sigil med Bjelke-våbnet: Høvedsmanden på Reval Saxe Aagesens *1) fra 1259. Om han er stamfader til alle de slægter, der siden førte Bjelken — Bjelke- og Vinranke-Munk’er, Roed og Kirt (Guld-Bjelke i Rødt), Brok (jvf. D. A. A. VI), Lykke (vinranket Sølv-Bjelke i rødt, jfr. D. A. A. XX), Krabbe (Sølv-Bjelke i Rødt), Kande og Sommer (Sølv-Bjelke i Blaat) osv. osv. — er vel tvivlsomt; men det maa dog fremhæves, at alle disse Slægter hører hjemme i Nørrejylland, til dels i de samme Egne, og navnlig er der Grund til at formode, at de Bjelke- og Vinranke-Munk'er og de Lykke’r er af samme stamme, hvorfor en sammenstilling ogsaa her er forsøgt. *2, *3)
Men har Bjelke-Vaabnet sadledes været knyttet til flere forskellige slægtsnavne end Munk, saa har dette Navn omvendt ogsaa været knyttet til en hel Række andre våbenmærker, altså været ført af mange forskellige slægter, som dog måske har haft forbindelse på mødrene side. Dette var i al fald tilfældet med den bekendte, i det 17. årh. uddøde slægt Munk, der førte 3 Roser; den var en linje af slægten Lange, som i det 15. årh. havde antaget navnet Munk efter sin stammoder, der var af de Bjelke-Munk'er. Til gengæld førte nogle medlemmer af de Bjelke-Munk’er deres mødrene slægtsnavn Due. Mere enestående er det, at Hr. Anders Offesen (Hvide) til Bjørnsholm 1418 gav 2 brødre, Svenning og Mikkel Andersen, dem han havde hjulpet til adelig frihed, sin moders skjold og hjelm med sig, altså de Vinranke-Munk'ers våben. Dette våben førtes af disse brødres afkom, skønt brødrene selv synes at høre til den på Mors bosatte slægt Vinter, hvis våben var en siddende Bjørn. Man fristes til at tro, at disse brødre stammede fra et mindre standsmæssigt ægteskab, som hr. Anders Offesens moder mulig i sin enkestand har indgået.
De Bjelke-Munk'er uddøde i første halvdel af det 16. århundrede, de Vinranke-Munk'er først langt op i det 18.

*1) Tilføjelse i DAA 1911:578:
Hr. Saxe Aagesen paa Reval, var mulig Broder til den Hr. Stigot Agisun, der 1249-50 var Høvedsmand paa Reval, og Fader til Johannes Saxesun, der nævnes 1303 og 1305 var Høvedsmand paa Reval, og til Ago Saxisun, der 1313-21 var Høvedsmand smst. Sidstnævntes Søn Andreas Agesson ejede 1348 Gods i Wierland (Medd. af Prof. Baron Taube i St. Petersberg).

*2) Dette forsøg på sammenstilling afvises til dels af rettelsen i DAA 1906:510:
Hr. Johannes Poulsen, siges 1396 at have været en Søn af Ridderen Poul Mogensen paa Holbækgaard (Rep. Dipl. II. 423). Denne var 1314 paa Viborg Landsting en af Dommerne over de oprørske Herremænd og Bønder (Hf. 373, 367), var 1315 Ridder og Forlover for Kongen ved Forliget i Nyborg (smst. 384), nævnes 1325 som Udsteder af et Vidne paa Viborg Landsthing (Rep. Dipl. I. 230). hvor han 1326 beseglede Kong Valdemars Håndfæstning (G. A. A. 15).

*3) Yderligere forvirring opstår som flg. Af rettelsen i DAA 1915:608:
Hr. Johannes Poulsen, havde 1391 for ca. 36 Aar siden holdt Skifte paa Skam Herredsting med sin Broder Richard Poulsen kaldet Føring om deres fædrene og mødrene Gods og fik da Jersøre og det fynske Gods, medens Richard fik Godset paa Før, to Gaarde i Lindknud og een ved Ribe (Rep. Dipl. II. 365). Samme Richard afstod 1360 alt sit fædrene og mødrene Gods i Danmark til Hr. Eggert Bycere (Smst. II. 65).

Munk, Jon (I7180)

Hurtig linker

Webmaster Message

Vi prøver å dokumentere alle våre kilder i dette familietreet.
Hvis du har noe å legge til, la oss høre fra deg.
Tusen takk !

Notater

Hurtig linker

Webmaster Message

Kontakt oss