Startside Søk Logg inn  
Del Skriv ut Legg til bokmerke

Notater


Treff 1,151 til 1,200 av 3,040

      «Forrige «1 ... 20 21 22 23 24 25 26 27 28 ... 61» Neste»

 #   Notater   Linket til 
1151 Erik var bondesønn fra Nora socken i Ängermanland.Student i 1645.Kolega ved Pite skolan 1650.Kom til Silbojokk i 1656 og var prest der til sin død i 1697.

År 1640 fattar regeringen viktiga beslut om Piteå lappmark. Där skall fyra kyrkor byggas, nämligen vid Arvidsjaur, Arjeplog, Silbojock och Nasafjäll. Samtidigt fastställes den lön prästerna vid dessa kyrkor skall få av Kronan. Tillika stadgas att dessa präster skall förses med 'prästbord' - boställe som bas för deras försörjning. Viktigast för att de skall överleva vintern är ju kon. År 1641 blir J.O.Hapstadius förste pastor i Arjeplog och Abraham Burelius förste pastor i Silbojock. År 1656 utses Ericus Petri Noraeus till predikant i Silbojock. Född c:a 1618 i Nora församling i Västernorrland blir han student av Ångermanlands nation i Uppsala 1645 15/2 och kommer som 'hörare' till Piteå skola 1650. Han kallar sig 1653 scholae Pithensis praeceptor classicus (dvs kollega - lärare - i tredje klassen). Han tillträder Silbojocks pastorat utnämningsåret. 1657 6/6 överlämnar Silbojokks bruks förvaltare Aegidius Otto i nye pastorns händer. Ericus Noraeus får snabbt uppleva att hans tjänst minst av allt är en 'pastoral idyll'. 1659 i augusti faller en norsk strövkår in över svenska gränsen med följd att hoppet om utvinning av ädel metall ur Nasafjälls gruva och Silbojokks silverbruk grusas. Själv ögonvittne ger Noraeus en skriftlig redogörelse för händelsen, som daterats Arjeplog 1660 30/8 (avtryckt i J.Bromés skrift 'Nasafjäll' 1923 s 242). Noraeus berättar hur han 1659 15/8 kl. 5 fm är ute med brukets proviantskrivare för att dra upp fiskenoten i Sädvajaur. De håller just på att hala båten i land, då en fientlig styrka, 20 man till häst och 80 man till fots, kommer 'ansättiandes uthi engruffweligh furie'. Anföraren, länsamtmannen i Nordlanden Preben von Ahnen, sätter pistolen för Noraeus' bröst och frågar om han vill låta sig fånga eller nederskjuta; 'bad alltså om kvarter' (pardon, nåd). Medan proviantförråd och bruksinventarier som bäst plundras, får kyrkoherden med hustru företräde inför 'junkaren', anhåller om förskoning till liv och egendom, vilket omsider till en del beviljas. Följande dag berövas kyrkan sin klocka, mäss- och altarklädnader samt andra flyttbara inventarier. Därefter sätts den jämte flertalet hyttebyggnader i brand. På prästfolkets ödmjuka bön skonas dock - som deras privata egendom - lilla hyttegården med tvenne mjölbodar. Kronans hus - bodar, bagar- och bryggstugor samt fähus - spolieras. Fienden avtågar därpå till Nasafjäll, där förstörelsen fullbordas 18/8. Det klena utbytet gör det mindre lockande att åter uppta driften av gruva och hytta. Även pastoratets vidare existensberättigande ifrågasätts. Noraeus får dock þbehålla sina förre lappar och så framt silverbruket härefter icke upprättas utan det i Luleå uppfunnet är (Kedkevare silverfyndighet) i stället upptages, må han sig dit begiva och njuta den lön, som där faller' (Domkapitlets protokoll 1661 10/5). Någon förflyttning blir inte av för Noraeus' del. Han får stanna som pastor i Silbojokk och kan därmed mera odelat och med större framgång ägna sig åt omvändelseverket i denna del av lappmarken. Ny kyrka uppföres även - dock först 1691. Vad väntar sig domkapitlet - och rikets herrar - av Kedkevare? Som bakgrund kan vi berätta om en episod vid marknadstinget i Arjeplog 1659. Där skall den rike samen Jon Persson 'skrivas i hållet' dvs åläggas att mot ersättning frakta malm med ren viss sträcka från Nasafjälls gruva till Silbojocks hytta. Han erbjuder lappfogden vad som helst för att slippa. Då intet hjälper tar han ur sin kåta fram en pung med silvermalm och berättar att malmen är funnen vid fjället Kedkevare sydost om sjön Virihaure. Bergskollegium sänder sommaren 1660 en kommission för att skaffa mer kunskap om förstörelsen vid Nasafjäll och om fyndigheten vid Kedkevare. Vid uppehållet i Arjeplog 1660 29/8 hålls vittnesförhör bl.a. med Ericus Noraeus. Denne meddelar att en sedermera avliden tolk berättat att berggmästaren Aegidius Otto gett Jon Persson 30 lod silver och 4 alnar kläde för rätten till malmstrecken. Det blir så småningom klart att brytning är möjlig. Driften sker först i Kronans hårda regi men överlämnas mot seklets slut åt enskilda intressenter. Med humanare metoder lyckas de få samerna villiga att samarbeta. Men när malmen snart tar snart slut, nedläggs driften. Alrik Hammarén Bland källorna: Awebro, Luleå silververk (1983) s 33. J.Bromé, Nasafjäll. Ett norrländskt silververks historia (1923). Petrus Laestadius Journaler (Kgl. Skytteanska Samfundets Handlingar N:o 15:1-3 1977) I s 413, II s 211 ff, 231 f, III s 135. Referat från rättegångar mm ur Ernst Manker, Nåjdkonst 1965 om Torviggen s 16, 30 s 122 ff. Bygdén, Härnösands stifts herdaminne I s 71 f, II s 178 och III s 270 ff. SBL XVI s 91 f. Ericus Petri skänkte en silverskål till Arjeplogs kyrka 1682. 		Noraeus, Ericus Petri (I6123)
 
1152 Erkebruket Hjelle

Død før 1686 		Rasmusson, David (I8171)
 
1153 Erkebruket Hjelle Davidson, Erik (I8170)
 
1154 Erlandsen forteller at han blev ordinert til visepastor til Tromsø 1672 og forflyttet til Trondenes 1689, hvor han døde 1693.
Iflg. Delgobe student 1665, baccalaureus 1666.
Anders ble Student 1665, baccalaureus 1666, 1672 ordinert til visepastor til Tromsø og 5. mar. 1679 utnevnt til Warbergs etterfølger i Trondenes.

I en klage over kvegskatten fra 1686 kom Schjelderup inn på de vanskelighetene en prest kunne ha med å holde liv i de 20 «inventarkyrne» på prestegården: ...... «formedelst dette besværlige Lands tilstand, bortdør de en deel Aaringer saa her neppe findes 10 eller 8 Støcker igien. Det Gud og enhver er bevist, som Landets tilstand kiender. Og om det Herren saa behagede, mig i dag eller imorgen at hedenkalle, maa da mine fattige medler fra Quinde og Børn først den efterkommende udtages, til den Summa af Inventarie-Kiør opfyldes.» 		Schjelderup, Anders Nilssøn (I748)
 
1155 Erling var en mektig herse over landet fra Sognefjord til Lindesnes og var den gjeveste av alle lendermenn i Norge. Han førte et stort hus med mange menn i sin tjeneste, såvel hjemme som i hærferd.
Fra Snorre Sturlasson: Olav Trygvessons saga, avsnitt 54:
«På Hordaland var det mange gjeve stormenn, som var kommet av Horda-Kåres ætt. Han hadde hatt fire sønner; den ene var Torleiv Spake, den andre Ogmund, far til Torolv Skjalg som var far til Erling på Sola; den tredje var Tord, far til Klypp herse, som drepte Sigurd Sleva Gunnhildsson; den fjerde var Olmod, far til Askjel, far til Aslak Fitjaskalle. Det var den største og gjeveste ætten på Hordaland.
Fra Snorre Sturlasson: Olav den helliges saga, avsnitt 22:
«Det har alltid vært sagt at Erling var den gjeveste av alle de lendmennene som har vært i Norge. Dette er barna til Erling og Astrid: Aslak, Skjalg, Sigurd, Lodin, Tore og Ragnhild som var gift med Torberg Arnesson.»
Han var med kong Olav Trygvesson på toget til Vendland.
I begynnelsen kjempet han mot Olav Haraldsson, men etter slaget ved Nesjar kom det til forsoning, hvorved Erling måtte gi avkall på endel av sine len. Det ble senere brudd mellom ham og kongen. Erling reiste da til kong Knud i England. Da han kom hjem, prøvde han å overraske kongen da denne skulle fare fra Viken til Trondheim. Men Erling var uheldig og ble selv overrasket. I en trefning ved Tungeøyene ble Erling overvunnet og måtte overgi seg. Kongen hånte ham, og han ble drept av sin frende og fiende Aslak Fitjaskalle. Dette ble senere skjebnesvangert for kongen. 1 		Sjalgson, Erling (I4362)
 
1156 Erling var ridder og riksråd nevnt 1299 - 1314. Satt og i landstyret. Hildugard, Erling Åmundsson (I8511)
 
1157 Ervervede seg borgerskap i Trondheim 14/6 1708 og kjøpte seg diverse hus. han drev handel fram til 1740 da sønnen Kristoffer overtok. Walnum, Erik Hendriksen (I6089)
 
1158 Et dåpsnotat i Lødingen kirkebok 1694 viser at Helga Amundsdatter da var gift med Erich Joensen, Kanstad. Hun må ha blitt gift oppatt før 1691, for giftermålet fins ikke nevnt i den eldste bevarte kirkeboka for Lødingen som begynner akkurat det året. Amundsdatter, Helga (I9274)
 
1159 ETABLERINGEN PÅ MELØY 1537.
Slektens best kjente medlem er Trond 3 Benkestokk (Torleivsson). Her kan det vises til biografiene i C F Brickas Dansk biografisk lexicon tillige omfattende Norge for tidsrommet 1537-1814, bind II, og Norsk Biografisk leksikon (NBL)s 2. utgave som nå er under prosjektering. Dessuten blir Trond nærmere omtalt i Lars Løbergs artikkel nedenfor. Noen data kan det allikevel være nyttig å presentere.
Trond nevnes fra 1523 til sin død 14.2. 1558. I 1523-1525 nevnes Trond Som lensherre i Sogn ( Kvitrud, 1998 og DN V nr. 1048) Han hadde da forlening på Kvamsøy og Aurland. Det er også trolig at han bodde på Joranger (DN IX nr 606 og DN II nr 1095).Fornavnet ble normalt skrevet Trondh, Trond eller Trund. Han fikk 26. desember 1525 kvittering for anlagt regnskap av fem skipreder i Sogn som han hadde hatt i forlening dette året. På grunnlag av Esge Billes formuleringer i 1541, ser det ut som at Trond ble fratatt alle forlegningene sine ved selvstendighetstapet 1537 og var uten inntekter (utenom gårdsdriften) til 1541, da han ble forlent med Meløy kapell med underliggende gods samt Sunnmøre len. Sunnmøre beholdt han til 1558. I 1555 var han fogd på Bergenhus, og 1555-1556 befalingsmann på Bergenhus i ærlig og velbyrdig mann Christopher Huitfeldts fravær. Våren 1528 og ennå sommeren 1529 lå han i rettssak med herr Vincent Lunge, og 1539 i rettssak om Meløy og Meløygodset samt Øren og Ørensgodset.38
Tor Weidling kommer i egen artikkel i kompendiet inn på definisjoner og avgrensninger av begrepet adel. Mangfoldet i omtaler og titularer av adelige personer på 1500-tallet illustreres meget godt i tilfellet Trond Benkestokk:
Tituleres av våpen 1534, væpner 1532-1547, kanskje ennå i 1550-årene39, ærlig og fornumstig mann 1539, velfornumstig mann 1555, gode mann 1541, fattig riddersmandsmand av Nordland 1541, riddermandsmann 1547 (ikke lenger fattig), av herr Claus Bille omtalt som dend acteste och forstandeste adels mand, som er der Noren fiæls 1541. At adelsttitlene ikke er blitt tildelt ham, men arvet, går frem av titulaturene velbyrdig mann 1541, ærlig og velbyrdig mann 1557, og velboren mann (welgeboeren man) 1543. Titlene som oppgis byrd, dvs rang og stand vunnet ved fødsel, var mer eksklusive enn væpnertittelen40.
Trond skrev seg til Meløy på Helgeland første gang i 1539, og ennå i 155741, der han kan ha bodd fra senest 1537. I de seneste årene bodde han i Bergen. Hr. Vigerust mener at Trond før 1537 sikkert bodde på Joranger i Luster i Sogn, siden han samlet gods der i 1527, men det kan ikke påvises at han skrev seg til denne setegården. Sønnen, Tord Benkestokk (Trondsson), skrev seg derimot til Joranger 1574-158242. Tronds hustru het hustru Anne Jonsdotter (Haar/Hård).
Vi vet ikke hvorfor han flyttet fra Joranger i Luster, der han var oppvokst, til Meløy.
To årsaker peker seg ut: Han kunne ha vunnet Meløy ved de pågående rettstvistene med herr Vincents Lunge og fru Ingerd Ottesdotter til Austrått (i henholdsvis 1528-29 og 1539). Vincent Lunge var av dansk ætt, og gift i Norge med Margrete Nilsdatter Gyldenløve. Det er trolig på hennes vegne at de har en trette, og som kan tyde på at Trond var i slekt med Margrete. Striden mellom Vincent og Trond ser vi ikke mere til, men begge to nevnes senere som eiere i Joranger. De kan ha kommet frem til et forlik, hvor Meløy tilfalt Trond. Vi ser at høsten 1532 omtales Trond Benkestokk til Alstahaug og Røddhen (DN IV nr 713). Det kan også være slik at Tron har måttet vike fra Joranger for søsken. Med bakgrunn i at Trond omtales til Alstahaug og Rødøy i 1532, og skriver seg til Meløy i 1539, kan det påregnes at han flyttet til Nordland og Meløy i 1530-årene.

I juli 1532 ble kong Christian II tatt til fange og satt i fengsel i København. Trond Torleivsson Benkestok (1495 –1558) var sysselmann i Lærdal og støttet aktivt Johan Kruckow, som ønsket kong Fredrik I på tronen. Trond blir titulert som væbner. Claus Bille omtaler ham som ”dend acteste och forstandeste adels mand, som er der Noren fiæls”. Trond var trolig tilhenger av den katolske tro inntil den siste katolske erkebiskop Olav Engelbrektsson flyktet fra Norge i 1537. Han var født i Meløy og døde på Bergenhus. Trond var gift med Anna Jonsdatter Haar (Hård), som var datter av Jon Olson Haar og Elene Aslagsdotter Lund. Med Anna Haar kommer bl.a. slektene Baat, Tre Rosor, Bolt, Sudreim, Giske, Rein, Bjarkøy og dermed Sverre-ætta, Hårfagre-ætta og andre nordiske kongeslekter inn i Benkestok-slekta.

Skiftebrevet etter Trond Torleivsson Benkestok (til Meløy og Jordanger) og hans hustru Anna Jonsdatter Haar. Trond Torleivsson Benkestok til Talgje ble født i 1496 og døde 14. februar 1558, gravlagt i Bergen Domkirke. Anna Jonsdatter Haard ble født ca. 1510 og døde i 1569. Hun satt således i uskiftet bo i ca. 11 år Adelisses (Adelus) mann Christopher Erikssøn født på Fyn, døde på Jæren i 1563 og gravlagt i Bergens Domkirke 27. mai 1563. Brynnell (Brynhilda) Benkestok døde på Nordmøre 12. september 1567. Avskrift fra «Slægten Benkestok» av Wilhelmine Brandt: ”Vi efterskrevne Jon Benckestock, Tord Benckestoch, Adeliisse Benckestoch salig Christopher Ericksens Efterleverske, ærlig og velbyrdig Man Axel Gyntersberg paa sin Hustru Kirstinn Benckestoks Vegne, og hun selv nærværendes var; ærlig og velbyrdig Mand Erich Hansen paa sin salig Hustru, vor Syster, Brynnell Benckestocks Vegne, som arvede sin salig Fader, og Herren heden kallede hende og hendes Børn, førend vor Moder døde: 1) Kjendes og gjør vitterlig med dette vort aabne Brev, at Aar efter Guds Byrd 1570, den 6te Dag i September, udi Bergen, kjærligen tilbade vi, forskrevne sambaarne Søsken og Svogere, disse efterskrevne velbyrdige, viise og velforstandige Mænd, Axel Frederichsen til Lenæs, Bergens og Gulathings Laugmand, Anders Christensen, Borgermester i Bergen, Anders Nilszen paa Krogen, at de med os ville være over et endelig og kjærligt Sysken-Skifte, til at ligne og lægge vore Grunder og Huuse her udi Bergen og vort Gods ud paa Landsbygden, som os med rette arveligen tilfalden er her nordenfjelds udi Norge efter vor salige Fader og Moder, hvilket de gode Mænd nu gjort haver, og er nu først falden paa begge Brødrene, Jon og Tord, her udi Bergen disse efterskrevne Grunder, som er den Grund paa Stranden udi Domkirke Sogn, som deres Faders Gaard stod paa, fra Erik Rosenkrantzes Grund og ind til Borgermesters Andersz Christensens Grund og Hus, strækker sig i Bredden til Gaden 32 Alne og i Længden fra Gaden og udi Vaagen 135 Alne og de Grunder paa Bryggen i Holmedal, baade paa den nordre og søndre Side, desligest en Grund paa Hollænderstrædet nedenfor Gaden, fra Skomager Veiten, som Laurits Jonsens Hus nu paa staar, strækker sig langs med Gaden 43½ Alne lang og i Bredden til Torget 15 Alne. Men den ældste Broder Jon Benckestock tilfaldt i sin egen Part denne Grund og Huus med Kaalhagerne, som dertil hører, fra Skomagerveiten, strækker sig ved Gaden 39 Alne til Erick Hansens Huus paa Hollænder-Strædet udi Kors Kirke Sogn. Denæst tilfaldt forne Jon Benckestock paa Landsbygden udi Nordlandene, paa Helgeland, udi Rødø Prestegjeld, vor salige Faders Hovedgaard Melløen og disse efterskrevne Gaarder, som ligger udi Mellø Fjerding: Øsundet, renter aarligen 5 Voger Fisk; Kunden, renter aarligen 1 Vog Fisk; Forde, renter aarligen 5 Pund Fisk; Walle, renter aarligen 1½ Vog Fisk; Ossa, renter aarligen 1 Vog Fisk; Saure, renter aarligen 2½ Pund Fisk; Gaasvær, 1 Vog Fisk; af Bollgen, 2½ Pund Fisk; Waage, 1 Vog og 2 Pund Fisk; Norwigen i Alstahaug Prestegjeld, renter aaligen 1 Vog Fisk. Disse efterskrevne Gaarder ligger udi Brudtanger i Gylskoll (Gildeskaal) Prestegjeld: Wick, 3 Voger og ½ Pund Fisk; af Sillig-Sæther, 1 Vog Fisk. Disse efterskrevne Gaarder ligger udi Beieren: Af Killigen, 2½ Pund Fisk; af Telnæs, 1 Vog Fisk; af Ertenvog, 2½ Pund Fisk; av Rørvigen, 2 Voger Fisk. Disse efterskrevne Gaarder ligger udi Salten i Bodø Sogn: Af Evje, 2½ Pund Fisk; af Fjere, 2½ Pund Fisk. Denne efterskrevne Gaard ligger udi Vesteraalen: Sten-Land,renter aarlig 1 Vog Fisk. Dette efterskrevne Gods ligger omkring Bergen, først udi Nordhordland: Foss, renter aarligen 3 Løber Smør, 3 Huder; Moldeklev, renter aarligen 1 Løb Smør, ½ Daller. Dette efterskrevne Gods og Gaarder ligger udi Søndhordland, udi Strandebarm Sogn: Mundem, 4 Løber Smør, 3 Huder, 1 Bukkeskind; Bendal, 1 Pund Smør; af Aas ½ Løb Smør. Denne efterskrevne Gaard ligger udi Skonevig Sogn: Tvedt, 1½ Løb Smør, 1 Hud. Dette efterskrevne Gods og Gaarder ligger udi Opdal Sogn: Norbosta, ½ Løb Smør, ½ Hud; af Borg, 1 Spand Smør. Denne efterskrevne Gaard ligger i Hardanger: Noren, ½ Løb Smør. Denne efterskrevne Øe ligger i Fitje Sogn: Gjeszøen, renter aarlig ½ Løb Smør. Dette efterskrevne faldt paa den yngste Broder, Tord Benckestock, udi Bergen: først en Grund til Gaden med 2 Par Huuse, synderst paa den syndre Siden i Smørs-Gaarden paa Stranden; dernæst dette efterskrevne Gods paa Landsbygden, ligger udi Sogn: først Jordanger, som blev lignet mod Mellø for Hovedgaard, dernæst Høem, 1½ Løb Smør, 1 Hud, 1 Lopz Lag Korn; af Gjesvang, øde, 2 Mele Korn; af Belgen, ½ Løb Smør; Thalle, renter årligen 1½ Løb Smør, 1 hud, 1½ Lopz Korn; af Otte, ½ Løb Smør, 1 Hud; af Haug i Lærdal 1 Løb Smør; af Mørckrem i Lyster ½ Løb Smør; af Sterim i Fylkisbygden ½ Pund Smør; Ølnes i Sogndal ibidem ½ Løb Smør, 2 Mele Korn; af Fimreite for en øde Gaard, 1 Pund Smør; af Øvrebø i Solvorn ½ Løb Smør, 1 Hud; af Nius paa Søstrand 1 Lopz Lag Korn, og for en øde Gard 3 Mele Korn. Dette efterskrevne Gods og Gaarder ligger i Hardanger: Axnæs, renter aarligen 3 Løber Smør, 1 Tønde Salt; af Lothe 2 Løber Smør, 2 Huder, nok ibidem ½ Løb Smør; Lofthus, 2 Løber Smør, 2 Huder; Birkeland, 1 Løb Smør, 1 Hud; af Østhus ½ Løb Smør; af Instenes, ½ Løb Smør, 3 Løber Salt. Denne efterskrevne Gaard ligger udi Skonevig Sogn: Ølfernes, renter aarligen 3½ Løb Smør, 1 Bukkeskind. Dette efterskrevne faldt paa disse to Søstre, Adeliisz og Kirstinn Benckestock. Først udi Bergen, paa Stranden i Smørsgaarden til Gaden næst Porten paa den syndre Siden, et Par Huus med Grunden, dernæst al den hele Grund fra Gadehusene og udi Vaagen, og en Grund paa Stranden, nedenfor Mads Størsens Gaard fra Torvet og op i Gaarden, strækker sig 78 Alne og 12 Alne bred, og to Kaalgaard Grunder paa Øvregaden udi Sanct Morthens Kirke Sogn. Og paa Landsbygden disse efterskrevne Jorder og Jordeparter, som ligger udi Søndhordland i Kvindherred: Først en Gaard, heder Mell, som ble lignet mod Mellø og Jordanger; Klette, 1 Løb Smør; Mørdall, 1 Spand Smør; Snielstvet, 2 Løber og 1 Spand Smør, 1 Hud; af Ladehovde 1 Spand Smør; Eck, 2 Løber Smør, 1 Hud; af Thoderøen 1 Spand Smør; Fett, 1 Løb Smør, 1 Hud. Disse Gaarder ligger i Fjeldberg Sogn: Sebø, renter aarligen 1½ Løb Smør, 1½ Hud; af Bjorwog renter aarligen ½ Tønde Lax. Denne Gaard ligger udi Fitje Sogn: Wiig, renter aarligen 2 Løber Smør, 1 Hud. Disse Jorder og Jordeparter ligger i Skonevig Sogn og Strandebarm: Af Thvet, øde, 1 Løb Smør; af Sunde, ½ Løb Smør; af Strand, øde 1 Spand Smør; af Mathre, øde, 1 Spand Smør; af Furredal, øde, 2 Skilling; af Thegeland, øde, 1 Spand Smør; Hjetleflodt, 2 Weter Næver; Bouge, 2 Løber Smør, 1 Hud; af Furrehoff, øde, 2 Løber Salt; af Lerresten, øde, 2 Løber Salt; Torgerstvet, øde,1 Løb Salt. Denne efterskrevne Jord ligger udi Egersund: Mellhuus, 1 Lød Smør, 1 Tønde Lax. Udi Karmsund: Af Bøe 3 Tønder Korn. Udi Fjerde Skibrede ligger denne Gaard: Sundtfjerde, renter aarligen 4 Løber Smør; og en øde Gaard, heder Fjon med sin rette Tilliggelse, renter aarligen 4 Worre.Saa tilfaldt vor kjære Svoger Erik Hansen paa hans salig Hustrues Vegne, Brynnell Benckestocks, dette efterskrevne Gods og Grunder: Først en Grund og Huuse, som paa staar udi Bergen med den Hage, som dertil er, paa Hollænder Strædet, udi Kors Kirke Sogn, som Jacob Skrædder nu i bor, og strækker sig ved Gaden 24 Alne fra Jon Benckestocks Grund og til Hustru Adeliisis Grund, som Glasmesterens Huse nu paa staar. Dernest paa Landsbygden: .Først Solem, udi Nordhordland liggendes paa Raden udi Rade Skibrede, 4) og renter aarligen 1 Løb Smør og 1 Hud; Baroxen udi Søndfjord, udi Bramzøø Skibrede, og udi Kinns Kirkesogn, og renter aarligen 3 Voger Fisk. Dette efterskrevne Gods liggendes paa Søndmøre: Først en Gaard heder Aam i Ørsten Sogn, og en øde Gaard der under, ved navn Krevit, som renter aarligen 1½ Vog Fisk, og en Gaard, som Wiig heder, liggende i søndre Lutten i Gudsken, i Sands Kirke Sogn, renter aarligen 2 Voger og 2 Pund Fisk, og en Gaard heder Halle, liggendes i Sands Kirke Sogn, renter aarligen 4 Pund Fisk, og en Gaard, Lillebo heder, i Sands Kirke Sogn og renter aarligen 1 Vog Fisk, og en Gaard liggendes i Harhams Kirke Sogn i Nordlutten, heder Bierg, renter aarligen 2 Voger og 1 Pund Fisk; af Winne 2 Pund Fisk: af Møø, renter aarligen 2 Pund Fisk; af Ugedal, liggendes i Borgund Prestegjeld, og renter aarligen 1 Vog Fisk; af Brunstadt i Søkelven, renter aarligen 1 Pund Fisk: af Flaen 9 Mark Fisk. Denne Gaard ligger i Lofoten, heder Reppen, renter aarligen 2 Voger Fisk. Hermed er de alle samtligen om forne Bytte og Sysken Skifte venligen og vel forligte, saa at hver Lod sig vel nøier med sin Part med saadanne Forord, at dersom noget bliver dem af samme Gods med rette Rettergang afvundet, saa skulle de alle være forpligtede til, hver efter sin Anpart, at vederlægge den, som noget mister.Desligeste ogsaa, dersom noget Gods bliver indvundet med Rette, da skal det komme disse tvende Brødre, Jon og Tord Benckestock og disse tvende Søstre, Adeliitz og Kirstinn Benckestock til lige Søsken Skifte, hva heller det er lidet eller meget, dog den sin Kost og Tæring igjen, som Umagen haver. 2) Sammeledes dersom noget, – det Gud forbyde ! – trænger til at sælge eller pantsætte noget af forne Gods eller Grunder, da skulle de først byde det hverandre indbyrdes efter Norgis Lov, at saa forskrevne Skiftebrev med alle sine Punkter og Artikler uryggelig holdes og stande skal til evindelig Eigner, 3). Til ydermere Vished og bedre Forvaring have vi forne Søskende og Svogre kjærligen tilbedet disse forne gode Mænd, som over vort Skifte var, at de med os dette vort Brev besegle ville, som skrevet er udi Bergen Aar og Dag, som for siger” Diplomatarium Norvegicum 6 Bind, Pag. 831. Halvor Koteng (1949 – 2011 har følgende forklaring på noen begrep: 1) – og Herren heden kallede hende og hendes Børn, førend vor Moder døde: Fritt oversatt: – både hun og hennes barn døde før vår mor. 2) – Desligeste ogsaa, dersom noget Gods bliver indvundet med Rette, osv Fritt oversatt: Skulle det finnes noen eiendom som med rette tilfaller boet, skal denne deles likt mellom alle fire søsken, men slik at den som får arbeidet med saken skal ha dekket sine utgifter. Ellers kan vi vel i vår tid undres på at det presiseres at brødrene skal dele likt med sine søstre, men i 1570 var dette slett ingen selvfølge. 3) – uryggelig holdes og stande skal til evindelig Eigner, Fritt oversatt: – skal stå urokkelig som evig eiendom. 4) – udi Rade Skibrede, – kystområde der bøndene skulle holde og utruste et skip til forsvar/krig – leidangen. 5) 1 Vog fisk – ca 18 kg (tørrfisk) 6) Vog jord – verdisetting for skattelegging av eiendom i forhold til eiendommens avkastning. Langs kysten var verdisettinga i Vog tørrfisk. 6) Løb – laup – Løb smør – noe over 15 kg -verdisetting for skattelegging av eiendom i forhold til eiendommens avkastning i omrøder der det var mest naturlig å betale i smør. 7) Spand – spann – ca 15 kg – samme som Løb – mest brukt i Trøndelag. 8) Pund – ca 0,5 kg
9) Mark – ca 0,25 kg
10) Mele (korn) – ca 29 liter
11) Alne – alen – ca 63 cm
12) Tønde – korntønne – 140 liter. Fisk/brennevinstønne – 116 liter. Smørtønne – 6 Løb – 90 kg
13) Skibrede – skipreide – i norsk middelalder en administrativ enhet i Gulatingsloven, knyttet til leidangsordningen. På kongens bud skulle hver skipreide stille et langskip og en rekke væpnede menn utrustet med mat for to månede til forsvar av landet. På 1200-tallet omfattet lagdømmet 126 skipsreider. Hver av dem var inndelt i 32-40 manngjerder à 3 mann, som hver stilte en mann til leidangsoppbudet.
14) Wete – 1 Wete Næver – noe over 6 kg 15) Øde- gård – gård som ikke er i drift
16) Worre – vore – knippe – vidjeband – et antall av ti – om fisk 		Benkenstok, Trond Torleifsson (I284)
 
1160 Etne sogo bind 2 side 362 Tolleivsson, Odd Norheim (I6757)
 
1161 Etter å ha studert i København, var han i to år lærer for sine yngre søsken. 7 jun 1760 ble han personellkapellan i Hadsel, og 13 mai 1763 ble han misjonær for samene i Hadsel og Dverberg. Han ble residerende kapellan til Sortland anneks og Sand korshus 21 jun1765.
7 apr 1773 ble han sogneprest i Hadsel, og fra 1777 til 1789 var han prost i Lofoten og Vesterålen, fram til han i 1810 tok avskjed fra embetet. Han var en rik mann, og eide blant annet Hadsel prestegård. I 1810 forærte han Hadselsjøen til Hadsel skolevesen.

Ekteskap 1769
https://media.digitalarkivet.no/kb20071101620601

FT 1801 Hassell
https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058486000472

Liktale 1811
https://media.digitalarkivet.no/kb10101208290144 		Drejer, Willatz Bing (I179)
 
1162 Etter tradisjonen var hun fra «det Trond- hjemske – maaske fra Strinden». Jonetta kan være identisk med den «Jonet» som ble døpt i Lade kirke i Strinda ved Trondheim palmesøndag 09.04.1775. Jonetta skal ha kommet til Trones med sognepresten i 1791. Hun kan også ver født på Trones i Nord Trøndelag

FT 1801 Trondenes Prestegård
https://digitalarkivet.no/census/person/pf01058493000927

Død 1871 Nr 2
https://media.digitalarkivet.no/kb20061213680236 		Larsdatter, Jonette (I2370)
 
1163 Etterfulgte sin far og Paul drev hele Grinde 1685.

Død 1704
https://media.digitalarkivet.no/kb20070910640192 		Halvorsen, Paul Grinde (I10801)
 
1164 Eva Katarina fikk en tragisk död da hun ved et ulykkestilfelle ble skutt ihjel. Dette fremkommer i kirkebok fra Saltdal.

Død 1762 Nr 25
https://media.digitalarkivet.no/kb20050421030088 		Israelsdotter, Eva Katarina (I149)
 
1165 Evt. den Niels Aleksandersen, der ifølge. Falsterlisten ejede jord i Tingsted (Tingsted S., Falster Nørre H.), men forholdet er helt usikkert. - I Genealogien nævnes børnene Gunhild , Andreas, Estrid, Elisabeth samt en datter gift med Stig Hvide.
1268 nævntes, at en søster til Niels Aleksandersen’s datter Estrid er gift med Andreas Erlandsen. Hun er antageligt da datter af Niels og antagelig den Ingefred, der nævnes senere som enke efter Andreas. Der kan så være tale om at Ingefred er Genealogiens unavngivne datter af Niels, gift (første gang) med Stig Hvide, eller Ingefred kan være udeladt i Genealogien. Her er antaget det sidste, at Ingefred er et sjette barn af Niels. Falster, Niels Alexanderson (I5316)
 
1166 Eyfura var i norrøn mytologi en prinsesse i Gardarike som ble gift med Arngrim på Bolm og fikk tolv sønner med ham. Alle sønnene ble drept i duell med den legendariske Hjalmar den hugstore og hans venn Orvar-Odd på Samsø.
Ifølge Hervors saga (versjon U and H) var hun datter av Svafrlami, konge i Gardarike. Svafrlami hadde fått de mytologiske dvergene Durin og Dvalin til å lage det magiske sverdet Tyrfing for seg. På tross av sverdets magi ble han likevel drept av berserken Arngrim som tok sverdet og tvang datteren Eyfura til å bli hans hustru. Ifølge versjon R i Hervors saga het Eyfuras far Sigrlami og han ga Arngrim sin datter i belønning for hans krigstjenester.
Eyfuras og Arngrims tolv sønner var alle fryktede berserker som sin far. Deres navn var Angantyr, Hervard, Hjørvard, Sæming, Hrani, Bramis, Barrig, Reifnir, Tind, Bui og to Haddinger. Angantyr var den eldste og sterkeste, det var han som ga Hjalmar den hugstore banesår med sverdet Tyrfing før han selv ble drept. Skjoldmøyen Hervor som har gitt navn til Hervors saga, var datter av Angantyr Arngrimsson og sønnedatter til Eyfura.
I Gesta Danorum av Saxo Grammaticus var Eyfura en dansk prinsesse og datter av kong Frode. Arngrim fridde til henne, men først etter at han hadde slått samene og bjarmene i nord at Frode aksepterte giftermålet.
https://no.wikipedia.org/wiki/Eyfura 		Svafrlamisdatter, Eyfuru (I11823)
 
1167 Eylimi is named in the Ættartolur, the genealogy section of Hversum Noreg byggdist. He corresponds to the fictional King Eylimi in the Volsunga saga.
Ættartolur: "Lofdi was a great king. The troops, which he commanded, are called Lofdar. He plundered in Reidgotaland and became king there. His sons were Skekkill the Sea-king, and Skyli, father of Egdis, father of Hjalmthes, father of Eylima, father of Hjordi, mother of Sigurdar Fafnisbana, father of Aslaug, mother of Sigurd Serpent-Eye, father of Aslaug, mother of Sigurd Hjarta, father of Ragnhild, mother of Harald Fair-haired. These relatives of Harald are called Lofdungs."
Lofdungs
Lofdi was a great king who raided Reidgotaland (Reiðgotaland) and became king there. Lofdi's sons were Skekkil Sea-king (Skekkill sækonungr) and Skyli. Skyli was father of Egdir (Egðir), the father of Hjálmthér (Hjálmþér), the father of Eylimi, the father of Hjördís (Hjǫrdís), the mother of Sigurd Fáfnir's-bane, father of Áslaug (Áslaugr) by Brynhild whose ancestry appears below in the Budling discussion. This Áslaug was a wife of Ragnar Lodbrok and by him the mother of Sigurd Snake-in-the-Eye (Sigurðr ormr í auga) who was father of a second Áslaug who was mother of Sigurd Hart. Sigurd Hart was father of Ragnhild (Ragnhildr), mother of Harald Fairhair as already stated.
But stanza 26 of the Hyndluljód identifies Eylimi the father of Hjördís as an Ödling.
Sources
http://www.germanicmythology.com/FORNALDARSAGAS/FraFornjotiHardman.html
https://en.wikipedia.org/wiki/Halfdan_the_Old 		Hjalmperson, Eylimi (I4673)
 
1168 f (dp 1693) i Hadsel sogn. Bor 1764 i i Hennes Øvre, Hadsel sogn.
FÖD. döpt 19/11 från Storå, Hadsel sogn. 
"1693. November. d 19 - s war XXIII á Trin: döbte Lasßis Æcte barn
af Storaa N: Iver. 
T: Sivert Tengelfiord, Christen Hanóen, Anders Fagerbakken, Maren
Olsdtr Hassel, Wendel Storaa." 

Är nämnd som dopvittne 2 Trinit 1715, till Greger Michels barn af
Findkirchen, Lasse. "Ifwer Lassesón af Storaaen". 
Hadsel PF454 F 1704-25 p.178r 

Är dopvittne Ascens: 1717, till Ole Johanß Findkirchen, Berittte.
Test: Michel Jacobß Helgenes, Ifwer Laßßeß Storoaen, Anne Laßßisdr
Storaaen" 
Hadsel PF454 F 1704-25 p.183r 

"1718. d 4 Aprilis dóbt ed úæchte barn af Ingelsfiord Nom: Anne 
foreldrenis nafne Jacob Michels Helgenes. er og údlagt Iver 
Lassessón af Storaaen. Moderen Maritta Christensdr af 
Ingelsfiorden Test: Michel Christophers Nesset, Steffen ibm, 
Kirsten Madtzdr af Hassel, Sophie ibm." 
Hadsel PF454 F 1704-25 p.185r 

"1718. Dca 9 á Trinit: públice absolveret Iffúer Laßeß af Storaaen
for sýnd mod det 6te búd begaaet med Marit Christensdr af
Engels=fiord". 
Hadsel PF454 1704-28 s.96a 

Är dopvittne 3 söndag efter Paaske 1723, till Arne Isachsens barn
af Hwidnes, Lars. " Ivar Lasseson Storraaen, Maren Lassisdr 
Helgenes" 
Hadsel PF454 F 1704-25 p.195r 

VIG. 8/12 1723 i Hadsel sogn. 
"1723. 21 Sóndag post Trinit 
/troelovet/ Iver Lassesen Storraaen 
Athal Michelsdatter Helleneßet 
Caútionister Per Olsen Brúbrechen 
Christopher Olsen Tenstrand 
æchteviet d 26 p: Trinitatis". 

Är trolovningsvittne 25 Nov. 1733, "Iwer Laßeß Hennes". p.237v 

Är nämnd som sonen "Iver Lassen Hennes", vid skifte efter modern 
Magdalena Iversdatter, Storaaen, Ulfóe fierding, 16/11 1745. 

Är nämnd i Ekstraskatten 1763-68. 
Manntall för 1/4 1764. 
Bor på gården Øvr=Hennes Nº 46, Úlv=Øe fierding. 
Mænd og hústroer Tienestefolk De fattige.. 
Lasse Iversen og hústrúe Beate DanielsDr
hus=mand Iver Lassesen Enkemand 
Lasse Arntzen og hústrúe Júliús Giertsen 
Maren ArnsDr 
Lars Olsen og hústrúe Ingebor JensDr 
huus=m: Mogen Iwersen og hústrúe 


f Hadsel PF454 1693-1700 p.138a 
v Hadsel PF454 1704-38 p.228b 
Ekstraskatten 1763-68 film nr.204 del 9

Dåp 1693
https://media.digitalarkivet.no/kb20071106640348

Ekteskap 1723
https://media.digitalarkivet.no/kb20071106640439

Død 1773
https://media.digitalarkivet.no/kb10101208290057 		Lassesen, Iver (I9802)
 
1169 f (dp 1706) i Sortland sogn, d (bg 1790) i Sortland sogn. Bosatt i Kvalsaukan, Sortland sogn.

FÖD. döpt 25/5 1706 i Bygd, Sortland sogn.
"1706. Feria 3 Pentecost: noch dóbt Arent Monß barn af Býgd nom:
Karen, T. Johannes Ridderßæt, Rejnholdt Böe, Mallene Strand,
Ingebor Liland."

VIG1. 12/11 1730 i Sortland sogn.

VIG2. 3/11 1765 i Sortland sogn.

DÖD. begr. 2/5 1790 i Sortland sogn. (skifte 18/5 1791)
"1790. Dom Cantate. Jordet Karen Arents Aandstae, Michel Arents
Qde 84".

I skifte efter Karen Arentsdatter, Qvalshouch, Sortlands Fjerding,
är boet fallit.

f Sortland PF454 1704-29 p.320
v1 Sortland PF455 1730-94 p.3. Text, se mannen.
v2 Sortland PF455 1730-94 p.63b. Text, se mannen.
d Sortland PF455 1730-94 p.123
Skiftprotokoll HF1985 1789-93 p.1008

Skifte åpnet 18.5 1791 på Kvalsaukan etter Karen. Falittbo,ingenarvinger nevnt

Dåp 1706
https://media.digitalarkivet.no/kb20071106640457

Død 1790
https://media.digitalarkivet.no/kb20071106650630 		Arentsdatter, Karen (I4140)
 
1170 f (dp 1723) i Hadsel sogn, d (bg 1770) i Hadsel sogn. Bosatt i Brottøya, Hadsel sogn.
FÖD. döpt 11/10 1723 i Raften, Hadsel sogn. 
"1723. d 11 8tober döbt Ole i Raftens barn Nom Jon. 
Test: Hr Peter Lorenz Fransen, Per Olsen Brubrechen og Ole 
Tengelfiorden, Giertrúd Margrethe Bróndlund og Oles qvinde af 
Tengelfiorden". 

"1757. Festo Michaelis. Dóbt Joen Olsóns Barn af Raft-stranden, 
nom: Ole". Hadsel PF454 1754-1811 p.8 (19) 
"Dom: 23 á Trinit: Introdúcerte Olúf Jonsóns qde af Raft-Stranden"

VIG2. 12/10 1769 i Hadsel sogn. 
"1769. Die 12 Oct: Ægteviet Joon Olsen Brotóen med Anne Mognsdat 
af Myrland." 

DÖD. begr. 6/5 1770 i Hadsel sogn. 
"1770. Dom: 3 a Pascat. Jordet Jon Olsen Brotóen. æt. 50. og hans
dattr. 8 dager gammel." 

Är nämnd som sonen "Joen Olsen.. er dód", vid skifte efter modern
Abelona Ellingsdatter, Helgenes, 7/1 1789. 


f Hadsel PF454 1704-25 p.195b 
Ekstraskatten 1763-68 film nr.204 bind 9, 10. Text, se fadern. 
v2 Hadsel PF454 1754-1811 p.34v 
d Hadsel PF454 1754-1811 p.35v
 		Olsen, Jon (I4016)
 
1171 f (dp 1724) i Hadsel sogn. Bor 1764 i i Hennes Øvre, Hadsel sogn.
FÖD. döpt 14/1 1724 i Storå, Hadsel sogn. 
"Anno 1724. d 14 Janúari dabt: Iver Lassesen Storraaen barn Nom 
Lasse. 
Test: Hr Petter Lorent Fransen, Mons: Hermand Randúlf og Monsr 
Eilert Rosenving, Madme Karan Barsoe, G: M: Bróndlund". 


f Hadsel PF454 1704-25 s.196a 
Ekstraskatten 1763-68 film nr.204 del 9. Text, se fadern.

Dåp 1724
https://media.digitalarkivet.no/kb20071106640405

Ekteskap 1755
https://media.digitalarkivet.no/kb10101208290010

Død 1773
https://media.digitalarkivet.no/kb10101208290048 		Iversen, Lasse (I4028)
 
1172 f (dp 1755) i Hadsel sogn, d 1843 i Hadsel sogn. Bosatt i Hennes, Hadsel sogn.
FÖD. döpt 10/8 1755 i Hennes, Hadsel sogn. 
"1755. Domi 11 á Trinitatis. Dóbt Lage Iversóns Barn af Hennæss, 
Nomi: Anders: 
Test: Olúf Johnsón Brothóen, Olúf Hansón Kaljorden, Marith 
Nielsdattr og Malene Iversdattr Hennæss". 

VIG1. 10/8 1779 i Hadsel sogn. 
"1779. den 10de Aúg: Ægteviet Anders Lages: Hennæss med Grethe
Larsd: Ekkern". 

Är nämnd som "Anders Lessessón Hennes", vid skifte efter morfar 
Ole Jonsen, Brotöen, 5/12 1780. 

Är nämnd som sonen "Anders Larsen Hennes", till Dorothea Olsdr, 
vid skifte efter sistnämndas moder Abelona Ellingsdatter, 
Helgenes, 7/1 1789. 

Familjen är nämnd i folketelligna för år 1801. 
Heter där Anders Lagesen, 50, 2 gang gift. 

Är nämnd som "Anders Lassessen Hennes", vid skifte efter moster 
Abelona Olsdtr, Hennes, 11/12 1809. 

DÖD. före 1843 i Hadsel sogn. (skifte 30/8 1844, beg. 28/8 1843) 
I skifte efter kaarmand Anders Lassesen, Hennæs, Ulvóe fjerding, 
nämns arwingarna: 
1. Sonen Peder Christian Andersen myndig 
2. Sonen Jens Andersen myndig, Helgenes. 
3. Sonen Ole Andersen myndig. 
4. Sonson Olai Gregússen 
5. Sondatter Grete Gregúsdatter gift med Lars Olsen Wattendahl. 
6. Sondatter Maren Gregúsdatter gift med Johan Larsen Brotóen. 
7. Sondatterson Peder Andreas Johansen 11½ år. 
8. Sondatterson John Johansen umyndig. 
9. Sondatterdatter Lisa Johansdatter umyndig. 
10. Sonson Johan Andreas Andersen 15½ år. 
11. Sondatter Bekka Marie Andersdtr, 18 år. 
12. Sondatter Anne Johanne Andersdatter 17½ år. 
13. Sondatter Ingeborg Anne Andersdatter 12 år. 
14. Sondatter Dorthea Marie Andersdatter 9 år. 
15. Datter Grethe Johanne Andersdatter, gift med Hans Monsen 
Ingelsfjord. 
16. Datter Lava Andersdatter, gift med Melchior Hartvigsen Raa. 


f Hadsel PF454 1754-1811 p.15 (4) 
v1 Hadsel PF454 1754-1811 s.52b (62) 
Skifteprotokoll HF1990 1843-52 p.63

Dåp 1755
https://media.digitalarkivet.no/kb10101208290010

Ekteskap 1795
https://media.digitalarkivet.no/kb10101208290106

FT 1801 Hennæss Øvre
https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058486001098

Død 1843 Nr 24
https://media.digitalarkivet.no/kb20071106650458 		Lassesen, Anders (I3887)
 
1173 f 1635 i Sortland sogn, d (bg 1712) i Sortland sogn. Bosatt i Sandstrand, Sortland sogn.
Ana 4042 (11) 
FÖD. 1635 (31 år enl mt.1666) Osäker födelseplats. 
1638 (63 år enl mt.1701) 
1628 (84 år enl d-bok) 

Ingen Stephen nämns i Skattematrikkelen för 1647 i Sortland. 

I manntall för Jordebok år 1661, nämns i Bóeigt 
Peder Hansenn, Rasmúß Persenn, Henrich Asbiórnsen, Peder 
Asbiórnsen. 

Är nämnd i manntallet för 2/3 1666. 
Bor på Gaarde N:8, Býgd, Sordtlandz Annex, shÿlder iij W: j phd 
Opsiddere Hendrich Asbiornß 51 aar, brúger j wog 
Sönner Daniel Stephenß 31 aar 
Fostersön Lucas Clemmetzen 6 aar 
Opsiddere Niels Simenß 31 aar, brúger j wog 
Sönner Nilses barn föd den 10 April 1666 
Opsiddere Peder Hansen 47 brúger 2 phd 
Fostersön Johannes Rasmusen 12 
Opsiddere Peder Asbiornß 41 aar Brúger 2 phd 

(Av ovanst. att dömma så bör Daniels moder ha gift om sig med 
Hendrich Asbiørnsen. Detta är den enda Daniel i Sortland år 1666)

Är nämnd i Amtsregnskap för Sortlands fiering, film NR.673 
Bor på gården Sandstrand - j W: fisch 
Michel Christopherß ½ Wog 
Daniel Steffensen ½ Wog 

Är nämnd i Schatte Mandtall og Jordebog for Leilendings Schatten 
för 1688 i Sortlandtz fiering. 
Hassel Canoni Eier och bÿger. 
Sandstrand 1½ W 
Michel Christopherß - 2 pd 6 mk - j ort 2j ß 
Daniel Steffenß - 2 pd 6 mk - j ort 2j ß 

Är trolovningsvittne, "1695. September. d 1 Troloved paa Sortland.

Ingebrict Pederß, Ane Gúnnersdtr af Bogen. Spons: Peder Ingebrictß
Bogen, Daniel Sandstrand". 
Hadsel PF454 1693-1700 s.207a 

Är nämnd i manntallet för år 1701. 
Bor på gården Sandstrand , Sortland sogn. 
Leilending Daniel Steffenßen 63 
Drenger Olle Jonßen fostersön 12 
Niels Evenßen 20 
Joen Monsen haver veret gifft 60 
Olle Isachsen gifft men nú tiener 60 
(Bygd och Sandstrand är granngårdar.) 

DÖD. begr. 24/4 1712 i Sortland sogn. 
"1712. Dca Cantate Concio in Sortl.. Nedsat og gravfæstet Daniel 
Steffenß Sandstrand ætat: 84". 


Manntall 1661 NR.194 vol 30 bind 2 p.300 
Manntall 1666 HF182 Bind 36 p.89 
Amtsregnskap film NR.673 år 1670, NR.676 1688 
Manntall 1701 Hf172 Bind 18 p.72 
d Sortland PF454 1704-29 p.335b 
Är nämnd i boken Øksnes bind 4 p.483

Død 1712
https://media.digitalarkivet.no/kb20071106640472 		Stephensen, Daniel (I9812)
 
1174 f 1655, d (bg 1713) i Sortland sogn. Bosatt i Rise Store, Sortland sogn.

FÖD. 1655 (46 år enl mt.1701)

DÖD. begr. 21/5 1713 i Sortland sogn.
"1713. Dca Rogate. nedsat i kirchegaard Claús Christenß Riise".

Manntall 1701 HF172 bind 18 p.67
d Sortland PF454 1704-29 p.338

Død 1713
https://media.digitalarkivet.no/kb20071106640475 		Kristensen, Klaus (I9808)
 
1175 f 1692 i Hadsel sogn, d (bg 1758) i Hadsel sogn. Hustru i Hennes, Hadsel sogn.
FÖD. 1692 (enl d-bok) 

Är dopvittne 9 trinit 1723, till Jacob Michelsens barn af 
Helgenesset, Malene. "Test: Peder Olsen Brúbrechen, Anders 
Lasseson Storaaen, Athele Michelsdatter Ingelsfiorden". 
Hadsel PF454 F 1704-25 p.196v 

VIG. 8/12 1723 i Hadsel sogn. 
Barn med Iver Larsen 
* Lars f. 14/1 1724 Storå 
* Engel f. 6/3 1726 i Hennes 
* Mallene f. 18/4 1728 Hennes, d. 29/11 1767 Brevig, Hadsel sogn.
* Ellen f. 9/8 1730 Hennes 
Iver 
Mogens 
# Lage d. 11/7 1773 Hennes 

Är dopvittne Dom: Latare 1725, till Jacob Helgenessets barn, Ole. 
"Peder Helgenesset, Anders Storaaen, Attel Michelsd Storae", 
Hadsel PF454 F 1704-25 p.198r 

Är dopvittne Dom: Reminscere 1727, till Jacob Michels Helgenessets
barn, Michel. "Test: Iwer Hennes, Mons Ingelsfiorden, Anders 
Laßeß Storaaen, Athel Michelsd Hennes, Berete Hansd Helgeneßet". 
Hadsel PF454 1704-28 p.130r 

DÖD. begr. 3/12 1758 i Hadsel sogn. 
"1758. Dom: 1 Adventús forrettede jeg Gúdstj. 
Jordet Iver Lassesóns Qde af Hennæss. æt: 66" 


v Hadsel PF454 1704-38 p.228b. Text, se mannen. 
d Hadsel PF454 1754-1811 p.11r

Død 1758
https://media.digitalarkivet.no/kb10101208290017 		Michelsdatter, Athele (I9803)
 
1176 f 1700 i Sortland sogn, d (bg 1763) i Sortland sogn. Bor 1753 i i Kvalsaukan, Sortland sogn.

FÖD. 1700 (63 år enl d-bok år 1763)

VIG. 12/11 1730 i Sortland sogn.
"1730. Dom: V p: Trinit: Trolovet Ole Claúß Sorteland med Karen
Arntzdatter Býgd". p.2b
"1730. Dom XXIII. Ægteviet Ole Claúsón med Karen Arntsd". p.3

"1730. Dom: V post Trinit Trolovet Ole Claúß Sortland med Karen
Arntzd: Caút: Anders Abrahamsen Lockert og Ole Anderß Býgd.
Ægteviet Dom: XXIII p: Trinit".
Hadsel PF454 1704-38 s.234a

DÖD. begr. 24/5 1763 i Sortland sogn.
1763. Feria III Pentec. Jordet Ole Claves: Qvalsóken. æt: 63

v Sortland PF455 1730-94 p.3, även Hadsel PF454 1704-38 p.234b
d Sortland PF455 1730-94 p.59

Ekteskap 1730
https://media.digitalarkivet.no/kb20071106650508

Død 1763
https://media.digitalarkivet.no/kb20071106650566 		Klausen, Ole (I4139)
 
1177 f 1730 i Hadsel sogn, d 1780 i Hadsel sogn. Bosatt i Hennes, Hadsel sogn.
FÖD. ca 1730 (en gissning) 

VIG. 30/6 1755 i Hadsel sogn. 
"Die 9de Maj Trolowet Lage Iversón Hennæss med Dorthe Olsdattr 
Brothóen: Spons: Mons Hanssón af Mÿrland: og Olúf Monsón 
Ingelsfiorn". 
"Die 30te Júnj: Ægtewiet Lage Iversón Hennæss: med Dorthie 
Olsdattr af Brothóen" 
(troligtvis heter han Lars Iversen) 

DÖD. före 1780 i Hadsel sogn. 
Är nämnd som dód datter "Dorothea Olsdr", vid skifte efter fadern
Ole Jonsen, Brotöen, 5/12 1780. 


v Hadsel PF454 1754-1811 p.15 		Olsdatter, Dorothea (I4020)
 
1178 f 1774, d 1838 i Hadsel sogn. Bosatt i Hennes, Hadsel sogn.
FÖD. 1774 (enl ft.1801) 

DÖD. före 1838 i Hadsel sogn. (skifte 24/9 1839, beg. 25/5 1838) 
I skifte efter kaarmandskone Anne Catharine Olsdatter, Hennæss, 
Ulvóe frd., nämns enkemand Anders Larsen och sonen Anders 
Andersens 7 barn 
1. sonson Johan Andreas Andersen 10 år 
2. sonson Peter Greger Andersen 4 år 
3. sondatter Rebekka Marie 13½ år 
4. - Anne Johanne 12½ 
5. - Ingeborg Anne 8 
6. - Dorothea Marie 4½ 
7. - Inger Anna 13 uger 
8. sonen Peder Christian Andersen Hennæs 34 år 
9. - Jens Andersen Helgenæs 30 år 
10. - Ole Andreas Andersen Hennæss 23 år 
11. datter Riborg Welling Andersdatter gift med Andreas Willumsen
i Holmen i Malseth sogn og Senjen 
12. Datter Grethe Jokime? Andersdatter gift med Hans Monsen 
Ingelsfjord 
13. Datter Lava Andersdatter? gift med Melckjor Hartvigsen, Rane?


Skifteprotokoll HF1990 1825-47 p.673

Dåp 1773
https://media.digitalarkivet.no/kb10101208290047

FT 1801 Hennæss Øvre
https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058486001099

Død 1838 Nr 5
https://media.digitalarkivet.no/kb20071106650447 		Olsdatter, Anne Catrine (I3888)
 
1179 Få slægter har indtaget så fremragende en plads i den danske adels historie som de såkaldte "gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres rigdom og sociale anseelse, skønt den en kort tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige mænd, end den omstændighed, at dens sidste kvindelige ætlinge bleve stammødre til flere af vore talrigeste og mest ansete slægter, Bille, Brahe, Krabbe, Krafse, de nye Lunger og derigennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. århundredes danske adel. Med god grund vælger fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til udgangspunkt i sine slægtebøger; thi det er en stor undtagelse at træffe en anetavle fra det 16. århundrede, i hvilken de gamle Lunge'rs velkendte våben ikke indløber. Dette våben var tre guld-liljer, oftest samlede i skjoldets midte, i rødt felt, på hjelmen to røde vesselhorn, hvert besat med tre guld-liljer. Lunge-slægten var fra den tidligste tid nøje knyttet til Sjælland. Den uddøde på mandssiden om ved år 1480, men navnet optoges som bekendt af en spindeline, en linje af slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).


Udstedte 1268 med Oluf Rostok, Oluf Ranesen, Mag. Rane med flere i Næstved Vidne om et til st. Clare Kloster i Roskilde udstedt Pantebrev, 1282 Mægler i en Strid mellem Sorø Kloster og Hr. Peder Olufsen af "Tiufstorp", fik 1285 af Dekanen af Roskilde, Mag. Rane, Fuldmagt til tilskøde St. Clare Kloster en Gaard i Allinde, der havde tilhørt Dekanens Broder Hr. Oluf Rostok, var 1287 Bispen i Roskildes Foged i Bjernede og Fodby, og skødede og pantsatte da Gods til nysnævnte Kloster, skulde 1288 skøde Gods dertil for Frøken Agnes, Kong Erik Plovpennings Datter, der kalder ham sin Ven, beseglede 1290 til Vitterlighed med Roskildeborgeren Niels Hermansen, var død 1302 da hans Enke levede. 		Lunge, Oluf (I6544)
 
1180 Faddere ved Dåpen Michel Grams,Karen Bing,Jomfu Bones,Ernts Wencel,Abreham Mosling. Ved giftemål Mademoselle, Petternilla.

Dåp 1760
https://media.digitalarkivet.no/kb20070921660691

FT 1801 Kypsvik
https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058479001488

Død 1837
https://media.digitalarkivet.no/kb20071105610465 		Lind, Petronella Halvordatter (I175)
 
1181 Faddere: "Nils Aagesen Reines, Peder Olsen Sørli, Henrik Benjaminsen ibid, Maren Danielsd: Reines, Dorthea Nilsdatter ibid, Lina Thoresen Sørli." Johnsen, Ole Edvin Mørk Løkvik (I1934)
 
1182 Faldt ved Bahus (Bohus, Båhus), Kungälv, Sverige Hvide, Offe Andersen (I7754)
 
1183 Fale hin Unge är ättens mest namnkunnige och ägde fädernegården Byrestad. Levde c:a 1190 i kung Knut Erikssons tid och vistades efter kungens död hos dennes omyndiga barn, såsom deras förmyndare på borgen Näs på Visingsö sydspets.
I slaget vid Älgarås 1205, när kung Sverker var ute efter att dräpa kung Knuts söner räddade Fale den äldste sonen Erik hem till sin gård i Byrestad. Fale och Erik drog, när några år gått, in i Norge för att få hjälp mot Sverker den Unge och danskarna. Jämtar, hälsingar, medelpadingar och ångermanlänningar gick söderut och stred mot kung Sverker och danskarna vid Kungslena1208 och Gestilren 1210.
De danske hjälpte kung Sverker emot herr Erik men Erik segrade vid Gefle bro och gjorde Fale till herre och förbättrade hans ärvda adelskap. Han fick en beväpnad arm till sköldemärke, därför att han hade burit honom på sin arm undan farligheter och på hjälmen norska vapenyxor därför att han med norska män börjat intaga riket åt konungen. Kung Erik gav honom hela Medelpad, Jämtland och ett stycke av Ångermanland i förläning.
Hans griftehäll med detta vapen uthugget finns bevarad i Sköns nya kyrkas vapenhus, samma vapen var målat med guld och ljusa färger och hängde på kyrkoväggen. Antingen hade han själv eller sonen Herse Bure skrivit den krönika som låg förvarad i Sköns kyrka och som innehöll det som hade hänt under Fales tid. Skölden och skriften kom på 1500-talet att hamna i Åby kyrka vid Kalmar. Fale dog 1210. Fale lät bygga Byresholms slott, vilket senare blev förvandlat till Sköns första kyrka.
Här har en generation av Bureätten om vilken ingenting nämnts gått förlorad både i sägen och i historia 		Bure, Fale “Hin Unge” (I9583)
 
1184 Fale Olofsson,
född 1415.Riddare, Hövitsman.
Underlagman i Västerbotten. (TB,US). Enligt Johan Bures släktbok har Jon Svensson till denne uppgivit att hans farfars far var hövitsmannen Fale Olofsson (som JB skriver med tillnamnet Bure). Denne har i JB:s genealogier införts som bror till den västerbottniske underlagmannen Anders Olofsson i Bure. Enligt Urban Sikeborg ger Jon Svenssons redo- görelse för sin far och farfar ett trovärdigt intryck. Men kopplingen till JB:s familj är enligt honom inte historiskt hållbar. Det svaga underlaget med endast en noterad sagesman och jämförelsevis få personuppgifter, gör att denna familj inte kan räknas som en särskild sidolinje av Bureätten
(Ur artikeln i Släktforskarnas årsbok 1996 "Johan Bures släktbok över Bureätten, tillkomst och tillförlitlighet" av Urban Sikeborg).
Fale Olofsson Bure , levde till 1397, en förståndig och tapper Riddare, Hövitsman för Krigsfolket i Konung Albrekts tid,
Bodde i Bure, Gift med Gunhild Svensdotter från Ramhälla, med viken han hade många barn ( se sid, 18 )
Källa: Bure-Ätten, En utredning om bure-Ätten. I huvudsak bygd på utdrag ur skrifter efterlämnade av Commendör - Capten Carl Ulrik Af Klercker, samt andra befintliga källskrifter i ämnet, utredd och utskrivet sommare 1982 av Elof Lindmark Skellefteå Bure, Fale Olofsson (I8372)
 
1185 Familien Bodde først i Raften,senere på Brotøya,som han bygslet 1.pund og 8.mark jord av,og ved skattemanntallet i 1762 er han selveier av hele gården. Han var lagrettesmann over en lang periode.På tinget 29.mai.1777 som ble avholdtpå gården Steilo,begjerte han tingvidne angående sin jorddyrkning og forbedring av gården brotøy.

FÖD. döpt 6/1 1695 i Raften, Hadsel sogn. 
"1695. Janúariús. d 6. döbte Jon Jonßöns æcte barn af Raften, 
N: Olúf 
T. Peder Mörch af Gúldstad, Mads Christenß af Hassel, Hans Olßön 
af Sörhaúknæs, Margrete With af Hassel, Apellone af Brúbrekken". 
(Sista namnet "Apellone" är modern till blivande hustrun 27 år 
senare!) 

VIG. 18/7 1723 i Hadsel sogn. 
"1722. 12 8tobr troelowet 
Ole Jonsen af Raften med 
Abelona Pedersdatter Brúbrechen. 
Cautionister Christopher Olsen Tenstran 
Johannes i Úlvóen 
Æcteviet d 8tede efter Trefoldigheds fest". 

Även: 
"1723. Dom 8 Trinit: æchteviet Ol Jonsen Raften med Abelona 
Elingsdater Brúbrechen". 
Hadsel PF454 1704-28 s.117a 

Är trolovningsvittne 2 Trinit 1735, "Ole Jonß Raften". p.239v 
Dito Festo Visitat. Mariæ. "Ole Jonß Raften". p.239v 
Dito Den fórsta Sóndag efter Jul 1736, "Ole Jonß Raften". p.241v 

PF787. Panteregister Lofoten og Vesterålen 1710-1808. 
"1749. Brotóen, Ulvóe fierding. Jórgen Ernts Desingthúns skióde 
til Ole Joensen paa Gaarden Brotóen ? ? for 74 rd det 24 júlü 
1749". 

Är dopvittne Cantate 1755, till John Olúfsóns Barn af Brottióen, 
barnets namn Olúf. "Olúf Johnsón Brottióen, Abelún Ellingsdattr 
Brottióen". 
Hadsel PF454 1754-1811 p.14 

Är dopvittne Dom: 9 Trinit 1761, till Michel Olsóns barn i 
Tengelfjorn, Anne. "Olúf Joonsón Brotoen". 
Hadsel PF454 1754-1811 p.17r 

Är nämnd i Ekstraskatten för 1763-68. 
Manntall för 1/4 1764. 
Bor på gården Brot=Øen Nº 64, Úlv=Øe fierding. 
Mænd og hústrúer Tienestefolk Barn 16 år og over 
Ole Jonsen og hústrúe Rasmús Rasmúsen Ole Olsen 
Berte PedersDr Berte OlsDr 
Joen Olsen og hústrúe Niels Iversen 
Abelona OlsDr 

Manntal för år 13/7 1765. 
Bor på gården Nº 63, Brotóen. 
Personer fra 12 Aar og derover. Jord og Húúsmænd 
Rasmús, Berthe Pedersdatter Olúf Joensón og húústroe 
Niels, Abelona Joen Olúfssón og húústroe 

PF787. Panteregister for Lofoten og Vesterålen 1710-1808. 
Brotóen i Úlvóe fierding. Ole Jonsen Brotóene Skióde 1770 til Ole
Olsen paa 2 Púnd i Brotóen for 50=, dat 15 Júlú 1768. 

Brotóen i Úlvóe fierding. Sorenskriwer Hans Kranbúk? Arktander 
Aúctionsskióde til Prosten h Willats Bing Dreÿer paa 2 Púnd; 
Brotóen 7 Maü 1781; Boet efter Ole Jonsen tilhórende for 130r dat
5 Decemb 1780. 

Brotóen i Úlvóe fierding. Ole Olsen Skióde til hr Prowst Willatz 
Bing Dreÿer paa 2 púnd i Brotóen for 68 r, dat 22 maü 1788. 

Är nämnd i Frivillig avgift 14/11 1772, för år 1773. 
Ulvöe Fjerding. 
64. Brotöen, 
Ole Jonssón 48 sk 
Ole Olessón 24 sk 
Jon Olessóns E: 16 sk 

DÖD. begr. 4/6 1780 i Hadsel sogn. (skifte 5/12 1780) 
"1780. Dom: IIda á Trinit. præd jeg. 
Jordet Ole Joens Brotóen 88 AAr." 

Skifteprotokoll HF1984 1779-82 p.158 
"67. Ole Jonsen Brotöen aw Úlvóen Fierding. 
Anno 1780 5te Dec: blew skiftet slúttet og beskrewet efter awg: 
Ole Jonsen Brotóen aw Úlvoe fjerding og Wæsteraalens fogderie. Til
Rigtighed for sterwboets Creditorer og arwinger; hwilke sidste ere
Enken Abelona Ellingsdotter og deres tilsammen i Ægteskab awlede 
Bórn, som ere 3 Sónner og 4 Dóttre; 1. Sónne Jon Olsen som er dód
og hawer eftterladt sig 6 B: som ere 4 S: og 2 D: 1. Ole Jonsen 
giftt og boende paa Gaarden Hennes, 2. S: Hans Jonsen 20 Aar gl: 
3. S: Jon Jons: 14 Aar gl: 4. S: Athalús Jonsen 17 Aar gl: 5. 
Dótteren Ahlet Jonsdr= 16 Aar gl: úgift. 6. Dr= Abelona Jonsdr= 15
Aar gl: hwilketræder i Deres fader awgl: Jon Jonsens stæd og arwer
den Lod, som hannem tilfalder. Hernæst fólger den owen benæwet 
awgl: Ole Jonsens ówrige Bórn, nemlig 2. Sónnen Peder Olsen giftt
og boende paa Gaarden Helgenæs, 3. Ole Olsen liigesaa og boende 
paa Brotóen. 4. Dotteren Abelona Olsdr giftt med Ole Jacobsen 
boende paa Gaarden Helgenæs. 5. Dr Maren Olsdr gift med Arent 
Jacobsen boende paa g. Helgenæs. 6. Dr Berthe Olsdr giftt med 
Gulnrand Christophersen boende paa G: Haúchnæs og 7. Dr Dorothea 
Olsdr, som er dód, men i Ægteskab med awgl: Lasse Iversen, hwer 
awlet en igjenlewende Són wed Nawn Anders Lassesón, nú boende paa
Gaarden Hennæs: 
Den 14de Júlÿ 1780 war Boets Ejendeele aw Lensmanden Erich 
Mogensen opskrewne og somme aw medhwende mænd, neml: Christen 
Pedersen Wadsviig og Niels Anobhsen Indbjör wúrderet og belóber 
sig den Summa 468rd=,-14/:
Derimod er Sterwboet behæftet med fólgende 
Gield og Údgift: 
1. Kióbmanden i Bergen hwis Regn: ikke fandtes derfor úwiiden om 
hans nawn; men skal hawe at fordre som blew tilstaaet 6rd 
2. Tjeneste=Piigen Malena Jacobsdr fordrer indestaaende Lón hwis 
Rigtighed blew stadfæstet 10rd 
3. Berthe Hansdr liigeledes -3- 
4. Tjenestedrængen Hans Jonsen fordrer 
Lón som blew tilstaaet 2-3- 
5. Enken Abalona Ellingsdr forleente at nÿde Erstatning 
for den Bekostning hún har anwendt til hændes awdóde 
mands Begrawelse med 18-.- 
tilsammen 37rd 
Hwornæst blew forestillet: at Enken formedelst en hóg Alder war 
saa swag at hún ikke kúnde befatte sig det ringeste med 
húúsholdningen og Boets Ejendeele in natura til Udfog paa hændes 
halwe Boes=Lod; Thi blew aw samtlige Wedkommende forlanget: At alt
det her opskrewne wed offentlig Auction maatte sælges og samme 
baade til Enkens, og i sær de Úmÿndiges Bæste at údbringes i 
Penge. 
Saawidt og hidtil gaaer Lehnsmanden Erich Mogensens forfattede
Opskriwnings Charteqve, som han mig hawer tilstillet. 
Etter saadan forefindende Beskaffenhed, blew anmeldte 
Wedkommendes forlangende bewilget og Auctions Awhandling berammet
at forretages paa arwe=Tomten. 
Brotóen dl: 27de Julÿ, Imidlertiid bliwer skiftet údsat og 
beroende til den 5te Dec: næst eftter da samme skal bringes til 
Endelig Rigtighed, awgiórelse og slútning. 
Hwor Da wiidere tilfóres denne forretning: At som dette Boes 
Ejendeele eftter forlangende og Seeneste Beslutning allerrede ere
anwendte til Penge; Saa bliwer den únder 27de Julÿ sidstleeden 
awhandlede og Beskrewne Anotions forretning her tilhæfttet; eftter
hwilken dette Boeer blewen údbragt til en hórenden Summa end 
Wurderingen og derfor liigesom Auctions forretningens howed Belób
er en bÿe Indtægt, saa bliwer og samme her beregne og údfóre med 
392rd 1-2/:
Hworaw de derúdi Specificerede og til awgang 
beregnede Auctions Omkostninger fradrages med 34-4-4 
En igien til answar for sterwboets Casserer den Summa 357rd-2-14 
Til dette benæwnte Auctions Pengers Belób anfóres 
og beregnes wiidere til Indtægt, nemlig: 
1. De wed Opskriwningen berórdte og i Boet forefúnde 
Contante Pengers Belób 74-1-,- 
2. Et gl. Stúe=húús med fordór Siide aw Øen, som 
eftter Auctions forretningen ikke blew solgt og 
derfor beregnes den her til Indtægt eftter 
Wúrderingen med 10_,_,_ 
3. Den údestaaende Gjeld, som foran er specificeret, 
hos en deel Debitorer at bel: 50_,_,_ 
Eraltsaa Boets endelige Indtægt 491rd-3-,14
for wiidere at bringe dette skifte In til fúldkommen Rigtighed 
Liqvidation og endelig awgiórelse bliwer forestaaende Boets Gjeld
og Údgift, nemlig Dets Belób herhed transporteret med 37 rd 
Hwornæst fólger endnú meere til Awgang at beregne som er eftter 
skrewne paagaaende Skifte Omkostn: 
1. Lehnsmanden... 2_,_,_ 
2. Wúrderingsmændene hwer 2_,_,_ 
3. Skifteforwalt: 20_5_4_ 
Summa Boets Endelige Gjeld og Udgift 461rd_5_4_ 
...bliwer igjen til Deeling imellem Arwingerne.. 429rd_4_10 
hworledes Enken benæwnte Abelona Ellingsdr tilkomme den halwe 
Deel, som er hendes howed=eller halwe Boes Lod med 214rd-5-5 
og hendes Bórn liigesaa meeget. Deraw 
1. Sónnen awgl: Jon Olsens Bórn.. broderlod 42rd_5_13 4/5
1. Sónnen Ole Jonsen 8rd_3_9 4/5
2. dito Hans 
3. dito Jon 
4. dito Athalús 
5. Dotteren Ahlet 4rd_1_12 9/50
6. D° Abelona 
2. Sónnen Peder Olsen Een Broderlod 42_5_13 4/5
3. Dito Ole Olsen 
4. Dotteren Abelone 21_2_14 9/10
5. D° Maren 
6. D° Berthe 
7. D° Dorothea som er dód men Anders Lassesen 
tilkommer howedpart med 21_2_14 9/10
(Sedan blir allt udlagt och alla får kontanta pengar) 


f Hadsel PF454 1693-1700 p.142a 
v Hadsel PF454 1704-38 p.227b og 1704-28 s.117a 
Ekstraskatten 1763-68 film Nr.204 bind nr.9, 10 
Panteregister PF787 1710-1808 Lofoten og Vesterålen p.- (ej sidnr)
Frivilligavgift 1772 film NR.208 bind 9 för år 1773 
d Hadsel PF454 1754-1811 p.54a (66) 
Skifteprotokoll HF1984 1779-82 p.158 (5 sidor långt)

Dåp 1695
https://media.digitalarkivet.no/kb20071106640352

Ekteskap 1723
https://media.digitalarkivet.no/kb20071106640404

Død 1780
https://media.digitalarkivet.no/kb10101208290061 		Jonsen, Ole (I4007)
 
1186 Familien er nevnt i "Ekstraskattmantallet for Finnmark av 1762".

Skifte den 7. august 1770 etter Paul Amundsen i Snefjord/Måsøy, viser at han etterlot seg følgende arvinger; enken Ellen Thomasdatter, og barna; Thomas Povelsen gift, Johannes Povelsen 27 år, Amund Povelsen 24 år, Ellen Povelsdatter gift, Berthe Povelsdatter, Karen Povelsdatter og Anna Povelsdatter. Sønnen Thomas ble skikket som formynder for sine tre umyndige søstre. 		Amundsen, Paul (I6653)
 
1187 Faren til Tor(e) heter antagelig Laurits.
I Soga om Gloppen og Breim side 425 står det følgende:
En kirkelig jordbok fra 1580 årene opplyser at Eidskirka eid da 1/2 laup smør 2 mål korn i Re og prestebordet 2 løper . 1 sau. Munkeliv kloster eide i 1647 1 laup og 1 sau i Re (om denne eierinstitusjonene, se bind I side 372). Senere ble denne verdien/eiga redusert til 1 laup. Presten Absalon J. Beyer i Innvik løste ut denne eiga i 1660, så ble borgermester H. Wilkenson eier. I 1710 løste så brukeren Jon Torson ut jorda (br. 3.) Prestebordsparten................
Helt tilbake til 1658 var der strid om bondegodset. I 1658 gjorde Aamund Arneson (Innigardsbruket) odelssøksmål mot lensmannen Jon Lauritsen Reed(Nilsbruket) odelssøksmål på 1 laup som TORE L. REED hadde pansatt til Christen Søfrensen Wittrup. (CN)

Eide sag i 1602. Re, Breims sogn.

Død etter 1602 		Tor (I8166)
 
1188 FB
https://www.facebook.com/ine.ravnandersen 		Andersen, Ine Marie Ravn (I9221)
 
1189 FB
https://www.facebook.com/majaravna 		Andersen, Maja Elise Ravn (I6003)
 
1190 FB
https://www.facebook.com/siw.ravn 		Ravn, Siw (I6002)
 
1191 Feb 1668, skifte etter Christopher Einersen, påviser Bergetta 17 år gammel
https://get.google.com/albumarchive/111827769429700679738/album/AF1QipO5gJa6S1GGEa05ZQdinsj2iKcX_UjOuqjh4qiN/AF1QipM6nJecVbWK7GPkJZCfifNXfxdfjfzpeB8-4Hgh 		Einersen, Kristoffer (I5394)
 
1192 Febr. Blev Kong Christian IV. Hof-Prædikant 1637, 22 Oct. Sognepræst ved Nicolai Kirke 1639. Biskop i Bergen 1649. Schjelderup, Jens Pedersøn (I1732)
 
1193 Ferhirde til Bergen 1340 Toraldesøn, Gunnar (I4573)
 
1194 fik 1360 i Pant en Gaard Stenbjerg (Gudme H.), fik 1372 med sin Hustrus Moder Fru Margrethe Havburdsdatter Vidne af Gudme Herredsthing, bl.A. om, at Sidstnævnte paa Skiftet efter sin Fader Havburd Jonsen havde faaet Rygaard (H), solgte, uvist naar, en Gaard i Høm til Hr. Eskild Falk paa Vallø, nævnes endnu 1383, 1385 nævnes hans Arvinger, kaldes snart Nis, snart Claus Urne; hans Hustru førte en Nymaane i sit Vaaben og kaldes i Slægtebøgerne Margrethe Lagesdatter Ny eller Haltonstalder (von Halberstadt). Med hende fik han formodentlig Rygaard. Urne, Nicolaus (I6477)
 
1195 fik 24. August 1344 Vidne af Eslef Hr. Karl Pedersens Enke, Jon Grubbe, Thomas Jensen, Nafne Jensen, Asser Grubbe og Jakob Karlsen, at hun arvede Harrested Hovedgaard m. m. efter sin Fader Hr. Karl og sine Brødre Niels og Peder Karlsen. Rani, Inger Karlsdatter (I7239)
 
1196 fik som Enke tilskødet af Jep Begere alt det Gods i Falster, som denne havde i Pant af Jon Grubbe. Grubbe, Cecilie Pedersdatter (I7240)
 
1197 Fikk byksekbrev på gnr. 131 bnr. 13 Ytre-Hansgarden ‎(Ytteren)‎ 21. Juli 1717. Medeier i Yttersaga 1728, i 1730 var han antagelig eneier.

Manntallet 1701 Fieldahl 7 år
http://digitalarkivet.arkivverket.no/gen/vis/206/pc00000000661027

Viet 1716 (venstre side øverst)
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630087

Død 1755
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630643

Skifte 1755 (s.215a):
https://media.digitalarkivet.no/sk20090223690066

Utdrag fra Mo prestegjelds gårdshistorie, s. 423-437

131. Ytteren
Brukarar
Bnr. 13 YTER-HANSGARDEN (lnr. 451)
8) Gabriel Nilssa frå Fjelldal i Korgen, død 1755, fekk bbr. 21.07.1717. Medeigar i Yttrasaga 1728, i 1730 visstnok eineeigar. Gift 1726 med Marit Persdatter, død 1772.
Born: 1. Nils, født 1717 (død 1754, gift 1748 med Beret Jonsdatter); 2. Maren, født 1719 (Holand, Meløy); 3. Johanne, født 1721 (Åg i Meløy); 4. Beret, født 1724 (Skonseng); 5. Per, født 1727 (her); 6. Arent, født 1729 (Solfjell, gift 1753 med Berte Eriksdatter, Langfjell, datter Elisabet, født 1754, Storforshei); 7. Gisken, født 1729 (Skonseng); 8. Marit, født 1734 (Skuggheia); 9. Ane, født 1736 (Brennåsen); 10. Rebekka, født 1739 (Bjørnåga).
Med døtrene kom Gabriel-namnet til Brennåsen og Skuggheia.
http://www.nb.no/nbsok/nb/286c1cd2a98609208f98d063359d677f?index=2#451 		Nilsøn, Gabriel (I1624)
 
1198 Fikk bykselbrev på 12 mk, Nord-Kvernhusheia 14.09.1773, tinglyst 16.05 1774
Var "svagelig" i 1811 og "avfeldig" i 1814 		Kristensen, Hendrik (I1480)
 
1199 Fikk bykselbrev på bnr.12 Nord-Kvernhusheia 20.11.1749 tinglyst 26.04.1751
Innsatt for ulovelig brennevinsbrenning i 1762 og 1779. Siste gang dømt til 10 rd i bot og 9 rd i saksomkostninger.
6 rd. 3 ort. 12 sk stod til rest ennda i 1792, etter at Kristen var død

Dåp 1728
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630170

Ekteskap 1748
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005630524

Død 1786
https://media.digitalarkivet.no/kb20071005640302 		Hendriksøn, Christen (I1404)
 
1200 Fikk gardene Skard, Kverndal og Askehaug (alle benevnt som ødegarder) av fru Gjertrud Pålsdotter på Sanbu i 1442. Skåden, Alf Haldorsson (I8501)
 

      «Forrige «1 ... 20 21 22 23 24 25 26 27 28 ... 61» Neste»


Webmaster Message

Vi prøver å dokumentere alle våre kilder i dette familietreet.
Hvis du har noe å legge til, la oss høre fra deg.
Tusen takk !