Ebbe Olufsen Glug

Notater:

Skænkede 1192-1199 med en række af sin mors slægtninge dele af Haverup Ore til Sorø Kloster. I Gravkataloget kaldt til Haseltorp (Hastrup?, Terslev S. Ringsted H. eller Beldringe S., Bårse H.). - Lovede Sorø sin (halve) hovedlod, et løfte sønnen senere opfyldte. Kaldet Glug i Sorø gavebog et sted, søn af Glug et andet sted, et tredje sted ingen af delene. Det er tvivlsomt om der virkeligt er tale om et familietilnavn, det er snarere faderens karakteristiske tilnavn, der i senere kilder er tillagt sønnen.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Oluf Ebbesen

Notater:

Pincerna af Bavelse

en af Sven Grates betroede mænd 1147-1148 (Knytlinga), måske den Olaf, Saxo nævner som anfører på flere vendertog.

Oluf giftet seg med Gyde Ebbesdatter Hvide. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

død før 1199 hvor sønnen senest besad hendes arvepart. - Skænkede i anden halvdel af 12. årh. Sorø Kloster 14 mark skyldjord og en halv mark af Ornum i Sigersted (Sigersted S., Ringsted H.) samt ½ bol eng ved Vrangstrap (Vrangstrup S., Tybjerg H.) kaldet Gydemade. - Gift med Olaf Glug, en af Sven Grates betroede mænd 1147-1148 (Knytlinga), måske den Olaf, Saxo nævner som anfører på flere vendertog. 
- Genealogien nævner kun sønnen Ebbe. Olaf Glug havde ifølge Gravkataloget desuden børnene Asser, Gumme, Niels og Margrethe. I Broderlisten optræder "brødrene" Asser, Gumme og Ebbe lige under Olaf Glug, hvilket synes at bekræfte Gravkataloget. Alle er medtaget her, selvom især Niels er usikker. Der er gennem tiden tillagt en del sønner til Olaf, der ikke er antaget her. Kun Ebbe er med sikkerhed Gydes søn, de øvrige kan være Olaf Glugs børn af et muligt andet ægteskab. En søn, Hemming, der bl.a. findes i Langebeks stamtræ, er i DAA’s stamtavle for Snubbe-slægten fra 1918 stamfar for denne.

Notater:

Ejer Knardrup, Ganløse Lod trækirke i Bjernede bygge Medstifter Sorø Kloster Bjernede rundkirke havde en forgænger i Pedersborg

Må have ejet en stor del af Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.), som arvingerne ses at have andele af i 1190’erne. Formodentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han fik bygget en trækirke. Havde hus i Roskilde (Sømme H.). Ægtefællen skænkede ved sin død Sorø Kloster Sasserbro Mølle (Alsted S., Alsted H.). - Vidne for kong Erik III Lam (udateret). Varetog med broderen Asser stiftelsen af Sorø Kloster. Nær og betydende rådgiver for kong Sven III Grate. Ifølge Saxo gjorde Sven intet uden at rådføre sig med Ebbe, hans rolle er tilsvarende fremstillet i den islandske Knytlingasaga. I borgerkrigens start sat til at vogte Roskilde for Sven og holdt her byen mod kong Knud V Magnusen. Senere brændte Knud hans hus i byen af.
- Identificeres ofte med Ebbe af Bastrup, der vidnede for kong Niels 1104/34. Deraf følger den antagelse, at Ebbe var borgherre på det endnu eksisterende Bastruptårn. Identifikationen er mulig. Ebbes efterkommere ejede en del gods i områder nær Bastrap (se afsnit om gods). Men der kan kun være tale om en antagelse, Ebbe var et almindeligt anvendt navn. 
I DAAs stamtavle Hvidelinjen under Galen fra 1893 stamfar til denne.

På 1515-frisen nævnes sønnesønnen Peder Pedersen. Både sønnesøn og den heraf afledte søn, Peder, kendes kun fra frisen, hvilket ikke er nok til at sandsynliggøre deres eksistens.

Ebbe giftet seg med Ragnhild. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Høvding i Rugen

Notater:

Skjalm Hvide, død efter 1102. (De ofte angivne dødsår 1113 eller 1116 har intet på sig). Oprindeligt begravet i Fjenneslev, senere flyttet til Sorø Kirke. I graven fundet en blyplade, formentlig fra sidst i 1100-tallet med indskriften, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her. Havde formodentlig gods i Jørlunde (Jørlunde S., Lynge-Frederiksborg H.) og i Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.). Begge steder ejede flere grene af efterkommere gods. Formentlig også gods i Fjenneslev, hvor han ifølge Gravkataloget oprindeligt var begravet, men ellers er tilknytningen til Fjenneslev ringe belagt. 
Søn af Toke Trulle. Broderen Aute. Opdrog ifølge den Valdemarske tradition hertug Knud Lavard, efter at dennes far, kong Erik I Ejegod drog på pilgrimsfærd. Saxo forbinder Skjalm med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhæng er vanskeligt at gennemskue. Skulle som reaktion på vendiske piraters drab på hans bror have sammenkaldt en sjællandsk hær der gik til angreb på Rygen. Måske i denne forbindelse, at han gjorde øen “skatskyldig”, som det nævnes senere hos Saxo. Gjordes en gang efter denne begivenhed af Erik I til foged over øen. 
I en passage om langt senere begivenheder omtales, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo også foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppeopbuddet, betydningen af omtalen er omdiskuteret. Sønnesønnen Absalon fortalte mere end hundrede år efter begivenheden, at Skjalm deltog på Sven Estridsens side i dennes kampe mod kong Harald Hårderåde omkring 1065 og udviste stor personlig tapperhed. Skjalms deltagelse her er kronologisk mulig, men der er muligvis tale om en legende.

Skjalm giftet seg med Signe Asbjørnsdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]